Månen roterer om sig selv i præcis samme takt som Jorden – derfor vender den altid samme side mod vores planet.
Helt præcist bruger Månen 27,3 døgn om at tage en tur rundt om Jorden og lige så lang tid om at snurre en tur rundt om sin egen akse.
Fænomenet, som forekommer hos langt de fleste måner i Solsystemet, kaldes bunden rotation.
Jordens tyngde har låst Månen fast
Månen er i dag låst fast i en bunden rotation om Jorden og vender derfor altid samme side mod vores klode. Men sådan har det ikke altid været.
I en fjern fortid var Månen tættere på Jorden og roterede hurtigere, men efterhånden blev Månen deformeret af tidevandskræfterne. Jordens tyngdepåvirkning virkede som en bremse, der fik Månen til gradvist at rotere langsommere, indtil den til sidst blev låst fast i forhold til vores planet.
... Stadig lidt rundtosset? Få den animerede forklaring her:
Forsiden har have af lava, bagsiden højland
Fra Jorden kan vi se cirka 59 procent af Månens overflade, og den side, der vender mod os, ser markant anderledes ud end Månens bagside. Den synlige side er præget af store, mørke områder kaldet have, der består af sletter af størknet lava.
Bagsiden derimod består stort set kun af højland og ujævnt terræn, og her er måneskorpen – det vil sige Månens yderste lag – betydelig tykkere end på forsiden.
Sovjetisk sonde knipsede bagside
Månens skjulte bagside blev fotograferet første gang i 1959 af den sovjetiske månesonde Luna 3. De første mennesker, der så Månens bagside direkte, var astronauterne Frank Borman, Jim Lovell og William Anders, som rundede Månen med Apollo 8-missionen i 1968.
Pluto og Charon roterer i perfekt tandem
Dværgplaneten Pluto og dens største måne, Charon, har taget den bundne rotation til ekstremer og kredser om et fælles tyngdepunkt.
Til forskel fra Jorden og Månen, hvor det kun er Månen, der altid viser sig fra samme side, vender Pluto også altid den samme side mod Charon.
