Jordens måne

Astronauters fodaftryk er stadig på Månen

Månens overflade består af klippe, som er dækket af fint støv. I støvet kan man stadig se aftryk fra astronauternes støvler og dækkene på deres månebiler, for på Månen er der hverken vind eller regn til at viske sporene ud. Det er fordi, Månen ikke har nogen atmosfære.

På Månen er der heller ikke jordskælv eller vulkanudbrud, hvilket skyldes at Månen er så lille, at selvom dens indre startede med at være varmt og flydende som Jordens, er det nu kølet af.

Dannet i et sammenstød mellem kloder

Forskerne mener, at Månen er næsten lige så gammel som Jorden, og at den er dannet ved, at en anden klode stødte ind i Jorden og slog et stykke af Jorden af. Det stykke blev, sammen med kloden som ramte Jorden, til Månen.

Månens kredsløb er låst fast til Jordens på en sådan måde, at Månen altid vender samme side mod Jorden.

Månens faser

Månens faserdefineres ud fra månens placering i forhold til Solen og Jorden. Månen siges at have fire faser:

• Nymåne: Månen ligger mellem Jorden og Solen, og dens mørke side vender mod Jorden. Her er Månens lysstyrke set fra Jorden mindst.
• Tiltagende måne: Gradvis kan man se en større og større del af månen oplyst af Solen.
• Fuldmåne: Jorden ligger mellem Månen og Solen, og månen set fra Jorden er meget oplyst af Solen.
• Aftagende måne: Gradvis kan man se en mindre og mindre del af månen oplyst af Solen.

De første mennesker har iagttaget Månens faser, og tidlige kulturer har brugt faserne fra nymåne til fuldmåne til at måle tiden og holde rede på årets gang.

Det har krævet kalendere, og arbejdet med at skabe disse har ført til den første form for astronomi. Senere er forudsigelse af solformørkelser kommet til, og med tiden har det udviklet sig til en decideret videnskab.

Månen skifter farve

Når Månen står lavt i horisonten, er den mere rødlig, end når den står højt på himlen.

Årsagen er, at Jordens atmosfære spreder lyset. Denne spredning er farveafhængig, således at det kortbølgede blå lys spredes meget mere end det langbølgede røde lys.

Når Månen står lavt i horisonten, skal dens lys passere gennem et forholdsvis tykt lag atmosfære, før det når frem til øjet på beskueren. Det blå lys spredes undervejs i alle retninger, og derfor er det lys, som når frem til øjet, primært det rødlige.

Når Månen derimod står højt på himlen, skal dens lys kun passere gennem et ret tyndt atmosfærelag. Det meste af det blå lys fra Månen når derfor sammen med de øvrige farver frem til beskueren, og det får Månen til at se hvid ud.

Vi kender det samme fænomen fra Solen, der jo også lyser næsten hvidt, når den står højt på himlen, mens lyset er rødere ved solopgang og solnedgang.

Gå ikke glip af århundredets Måneformørkelse

Når Månen glider ind i Jordens skygge den 27. juli og bliver blodrød, kan du opleve den længste totale måneformørkelse i det 21. århundrede. Og lige nu har du mulighed for at opleve årets astronomiske begivenhed fra første parket sammen med Illustreret Videnskab.

Vi har lige nu det perfekte tilbud til dig, der vil helt tæt på blodmånen. Du får:

• En kraftig håndkikkert – så du kan komme helt tæt på Månens kratere.
• Din guide til Månen – et digitalt særnummer, som går tæt på vores naturlige satellit.
• Din guide til Stjernehimlen – så ved du, hvor du skal pege kikkerten hen resten af året.
• To numre af Illustreret Videnskab – så du ved, præcis hvad du kigger på.

Indløs dit tilbud her