Rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen sluttede for mange år siden, men nu er et nyt kapløb i fuld sving: Hvem bosætter sig først på Månen?
NASA’s enorme måneraket Space Launch System (SLS) fløj sin første tur tidligere i år. Derudover kommer en række andre nationer stormende frem med nye månemissioner på tegnebrættet.
Men hvad kendetegner de forskellige rumprogrammer, og hvor langt er de nået? Her får du et overblik over det nye rumkapløb.
5: Indien
Status: et skridt bag de førende rumfartsnationer
Indien vil sende landingsfartøjet Chandrayaan-3 til Månen i 2023. Fartøjet bliver bygget på samme måde som forgængeren her, Chandrayaan-2.
Raket og landingsfartøj er på vej
Inderne er i fuld gang med at udvikle en version af deres GSLV-raket, der kan løfte mennesker ud i rummet, og inden for de næste par år er en ubemandet månelanding planlagt.
- Før: I 2008 lykkedes det inderne at få rumsonden Chandrayaan-1 i kredsløb om Månen. Målinger fra satellitten har afsløret, at der findes vandmolekyler i månestøvet og is ved Månens poler.
- Nu: Efter en mislykket månelanding i 2019 er missionen Chandrayaan-3 med månelanderen Vikram ved at være klar til opsendelse. Vikram skal lande ved Månens sydpol i 2023.
- Fremtid: Indien har planer om at besøge Månens sydpol endnu en gang i 2025 med missionen LUPEX, som er et samarbejde med det japanske rumagentur, der står for en lille månerover.
4: Japan
Status: afhængigt af samarbejde med større nationer
Det japanske firma Ispace står bag landingsfartøjet, der efter planen skal til Månen i slutningen af 2022 på missionen Hakuto-R.
Astronaut skal have lift af NASA
Den private rumfartsindustri er voksende i Japan, hvor især firmaet Ispace satser på Månen. I øvrigt vil det japanske rumagentur, JAXA, forsøge at få sendt en japaner til Månen med en af de amerikanske Artemis-missioner i 2030’erne.
- Før: I begyndelsen af 1990’erne fik japanerne rumsonden Hiten i kredsløb om Månen. I 2007 gentog de bedriften med den større satellit SELENE. Målinger fra SELENE røbede lavarør under Månens overflade.
- Nu: Med projektet Hakuto-R vil Ispace forsøge at sende en række landere og rovere til Månen. I slutningen af 2022 skal den første japanske månelander efter planen aflevere den lille arabiske rover Rashid på overfladen.
- Fremtid: JAXA arbejder sammen med amerikanske NASA, canadiske CSA og Den Europæiske Rumorganisation, ESA, om rumstationen Gateway og den kommende internationale månebase.
3: Rusland
Status: veletableret rumfartsnation med fornyet fokus på Månen
Måneprogrammet Luna løb fra 1959 til 1976 og gjorde mange nye opdagelser. Nu vil Rusland genoptage missionerne med Luna 25.
Russerne genoptager månemissioner
I begyndelsen af rumalderen stod Sovjetunionen både bag den første satellit i kredsløb og det første menneske i rummet. Men rakettypen N1, som skulle bringe mennesker til Månen, eksploderede gang på gang, og kosmonauterne kom aldrig afsted.
- Før: Frem til 1976 havde Sovjetunionen en række månelandinger med Luna-programmet. Det blev også til et par små månerovere, og det lykkedes at bringe månestøv tilbage til Jorden.
- Nu: Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 har Rusland fokuseret på rumstationen ISS, men med månelanderen Luna 25, der efter planen skal opsendes i løbet af 2023, genoptages udforskningen af Månen.
- Fremtid: Flere ubemandede månelandingsmissioner i Luna-programmet er under forberedelse, og som USA vil Rusland også udforske Månens sydpol. Målet er opførelsen af en månebase i samarbejde med Kina.
2: Kina
Status: klar førsteudfordrer til USA
Kinas femte månemission hed Chang’e 5 og bragte støv og grus fra Månens overflade tilbage til Jorden.
Ny raket skal indhente USA
I de seneste par årtier er Kina blevet en stormagt på rumfartsområdet. Kineserne har nu deres egen bemandede rumstation i kredsløb om Jorden, og Månen spiller en stor rolle i deres rumprogram.
- Før: I 2007 lykkedes det Kina at få rumsonden Chang’e 1 i kredsløb om Månen, og siden er det blevet til flere satellitter, tre vellykkede landinger og måneroverne Yutu-1 og Yutu-2.
- Nu: Yutu-2 har nu tilbagelagt mere end en kilometer på bagsiden af Månen. Med Chang’e 5-missionen er 1,7 kg støv og grus fra Månens overflade bragt tilbage til Jorden, hvor det nu bliver analyseret.
- Fremtid: Kina er ved at udvikle raketten Chang Zheng 9, der skal bringe mennesker til Månen i 2030’erne. Kineserne vil opbygge en forskningsstation på Månen i samarbejde med Rusland.
1: USA
Status: fortsat førertrøje på alle parametre
Space Launch System (SLS) bliver endnu kraftigere end Saturn V, som sendte astronauter til Månen på Apollomissionerne.
Amerikanerne har teknologisk forspring
USA har siden rumkapløbet mod Sovjetunionen fastholdt sit forspring i rummet, og lige nu tyder alt på, at den næste astronaut på Månen bliver amerikaner.
- Før: Efter Apolloprogrammets seks bemandede månelandinger i 1969-1972 har NASA ikke besøgt Månens overflade. I stedet er Månen blevet studeret ved hjælp af en række satellitter.
- Nu: Siden 2009 har sonden Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) kredset om Månen og kortlagt den med en høj detaljeringsgrad. Adskillige private landingsfartøjer og robotter står på spring for at blive sendt op.
- Fremtid: En række Artemis-missioner vil bringe astronauter til Månen og til rumstationen Gateway, der skal kredse om Månen. USA vil siden etablere en månebase i samarbejde med Europa, Japan og Canada.