Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kom tæt på Månens kratere og sletter

MÅNEGUIDE: Månens skæve bane rundt om Jorden sørger for, at du sidst i juni kan komme ekstra tæt på den sølvgrå kugle. Og med en helt almindelig håndkikkert kan du gå på opdagelse i høje bjergkæder, dybe kløfter og gigantiske meteorkratere fyldt med oldgammel, blå lava.

Shutterstock

OM MÅNEN

Jorden ligger ikke i midten af Månens bane. Og banen er ikke cirkelformet. I stedet er banen ellipseformet, og Jorden ligger et stykke væk fra midten af ellipsen.

Årsagen til denne skævhed er, at den hastighed, Månen bevæger sig fremad med, ikke er den samme som den hastighed, den falder mod Jorden med.

På ét tidspunkt i sin bane har Månen god fart på og bevæger sig derfor væk fra Jorden. Jordens tyngdekraft trækker dog i den, så den mister fart.

Til sidst er hastigheden så lav, at Månen falder tilbage mod Jorden. På vejen får Jordens tyngdekraft Månen til at accelerere. Når Månen runder Jorden, har den igen så god fart på, at den kan bevæge sig væk fra Jorden.

Månens bane omkring Jorden er ellipseformet, og derfor er der forskel på, hvor langt fra hinanden, de to kloder befinder sig. Lige nu er Månen tæt på Jorden – og detaljerne på dens overflade er særligt synlige.

© Wikipedia

Når Månen er tættest på Jorden i denne månedlige cyklus, fylder den omkring 14 procent mere på himlen, end når den er på det fjerneste punkt i sin bane.

Derfor har du god mulighed for med en helt almindelig kikkert at nærstudere dens overflade, som er fyldt med meteorkratere, bjergkæder, kløfter og sletter.

Ret især blikket mod kanten af Månens oplyste side, hvor kratere og bjerge kaster lange skygger, som får dem til at træde tydeligt frem.

Følg i astronauternes fodspor

1 / 3

Find kikkerten frem, og se nærmere på Månens største seværdigheder – bl.a. den enorme, blå lavaslette, som Apollo 11 landede på i 1969.

© Shutterstock

MÅNEGUIDE

SÅDAN GØR DU

  • HVOR OG HVORNÅR?

    Gå ud efter mørkets frembrud den 30. juni. Ved 23-tiden står Månen lavt på himlen i sydvestlig retning og kan nemt ses – selv inde fra en by. Derefter bevæger den sig nedad og mod vest.

  • SYNLIGHED?

    En almindelig håndkikkert giver et markant klarere billede af Månen, end du kan se med det blotte øje. Den afslører små detaljer, som ellers er usynlige.

    Hvis du har et teleskop uden motor, så ret det ind på Månens højre kant. Derefter kan du følge med, mens Månen langsomt bevæger sig igennem dit synsfelt. Teleskopet afslører ekstremt fine detaljer af Månens overflade.

MERE OM MÅNEN

Månen blev født med et brag

4,5 milliarder år. Så gammel er Månen. Det er astronomerne sikre på, men de ved stadig ikke, præcis hvordan Jordens tro følgesvend blev født.

De fleste mener, at Månen blev dannet, da et objekt på størrelse med Mars hamrede ind i den unge Jord og rev et stort stykke af den.

Men to andre teorier forklarer også, hvordan Jorden fik sin måne.

I den ene blev de to kloder dannet samtidig i den såkaldte protoplanetariske disk. I den anden indfangede Jordens tyngdekraft Månen.

© Shutterstock

Månen i tal

  • 16,5 procent

    af din normale vægt vejer du på Månen, fordi dens mindre masse giver en svagere tyngdekraft.

  • 3475 km

    er Månens diameter. Det gør den til den femtestørste satellit i Solsystemet.

  • 3,8 cm

    bevæger Månen sig væk fra Jorden hvert eneste år. Om fem milliarder år vil omløbet om Jorden derfor tage 29 dage mod nutidens 27.

  • 12 mennesker

    har foreløbig besøgt Månen. De har alle været amerikanske astronauter.

  • 3 lag

    med forskellig kemi består Månen af. Inderst har den en lille kerne og om­kring den en kappe og skorpe.

  • 500.000 kratere

    med en diameter på mere end en kilometer efter asteroider
    og meteorer er spredt over hele Månens overflade.

UDFORSKNING

I kølvandet på anden verdenskrig udviklede de to supermagter – USA og Sovjetunionen – raketteknologi for at kunne sende missiler mod hinanden.

Med tiden opdagede de to nationer imidlertid, at teknologien også kunne få dem i rummet.

Magtdemonstrationen kulminerede i et månekapløb, som Sovjetunionen i mange år førte, men som USA vandt i 1969.

Buzz Aldrin trådte som det andet menneske ud på Månen 20. juli 1969.

© NASA

MILEPÆLE

  • © Sputnik Images

    1959: Første rumfartøj flyver tæt på Månen

    Den sovjetiske rumsonde Luna 3 flyver forbi Månen i en
    afstand af 6500 km. Undervejs tager sonden de første billeder af Månens bagside.

  • © DETLEV VAN RAVENSWAAY/SPL

    1966: Fartøj lander under fuld kontrol

    I februar 1966 gennemfører det sovjetiske fartøj Luna 9 en
    kontrolleret landing på Månen. Det er den første kontrollerede landing på en fremmed klode.

  • © Sputnik Images

    1966: Sovjetisk fartøj går i kredsløb

    Luna 10 går i kredsløb om Månen i april 1966 og fuldfører i løbet af to måneder 460 omgange om Månen og sender 219 gange data hjem til Jorden.

  • © NASA

    1969: Amerikanerne lander på Månen

    Den 20. juli 1969 træder to amerikanske astronauter som de første ud på Månen. I løbet af 21 timer samler de bl.a. prøver og igangsætter eksperimenter.

  • © Bembmv

    1970: Første prøve hjembragt af robot

    Efter fem fiaskoer lykkedes det i 1970 for Sovjetunionen at få robotfartøjet Luna 16 til at indsamle en måneprøve og returnere den til Jorden.

  • © NASA

    1971: Månebil kører 12 km/t

    Det første køretøj ankommer med USA’s Apollo 15 til Månen i 1971. Med en topfart på 12 km/t udvider den astronauternes virke betydeligt.

  • © NASA

    1980: Tredje nation besøger Månen

    Efter tre årtier, hvor kun USA og Sovjetunionen har besøgt Månen, lykkedes det i 1990 Japan at få en sonde til Månen.
    Siden er flere lande fulgt efter.

FREMTIDEN

Tilbage til Månen

Efter en periode med få missioner til Månen har rumfartsorganisationerne i de senere år igen fået øjnene op for vores nabo.

Og denne gang er USA og Rusland ikke alene. I løbet af bare 2020-21 er der planlagt omkring 19 missioner til Månen.

Efter mange års stilstand drager en hær af fartøjer nu til Månen.

© Claus Lunau

Ud over nationer som Kina og Japan tæller månefarerne også private firmaer.

De mest udbyggede måneplaner står den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, dog stadig for. Her arbejder ingeniører p.t. på at bygge en base, der fra 2020’erne skal kredse om Månen.

© SPACEX

  • Private indtager Månen

    Flere private fartøjer er på vej til Månen. Hopperen Lunar Outpost og robotten Harvest Moon skal fx tage prøver på sydpolen.

  • Turister skal på langfart

    I løbet af få år vil firmaet SpaceX sende to personer på en ugelang tur rundt om Månen i rumkapslen Dragon.

  • Base baner vejen til Mars

    I 2020’erne vil NASA bygge Lunar Orbital Platform-Gateway. Basen skal fungere som springbræt for bl.a. marsrejser

Læs også:

fuldmåne
Månen

FULDMÅNE - Månen lyser nattehimlen op

4 minutter
Månen

NASA vil bygge permanent koloni på Månen

12 minutter
Månen

Er Månen på vej væk fra Jorden?

0 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul