OM MÅNEN
Jorden ligger ikke i midten af Månens bane. Og banen er ikke cirkelformet. I stedet er banen ellipseformet, og Jorden ligger et stykke væk fra midten af ellipsen.
Årsagen til denne skævhed er, at den hastighed, Månen bevæger sig fremad med, ikke er den samme som den hastighed, den falder mod Jorden med.
På ét tidspunkt i sin bane har Månen god fart på og bevæger sig derfor væk fra Jorden. Jordens tyngdekraft trækker dog i den, så den mister fart.
Til sidst er hastigheden så lav, at Månen falder tilbage mod Jorden. På vejen får Jordens tyngdekraft Månen til at accelerere. Når Månen runder Jorden, har den igen så god fart på, at den kan bevæge sig væk fra Jorden.

Månens bane omkring Jorden er ellipseformet, og derfor er der forskel på, hvor langt fra hinanden, de to kloder befinder sig. Lige nu er Månen tæt på Jorden – og detaljerne på dens overflade er særligt synlige.
Når Månen er tættest på Jorden i denne månedlige cyklus, fylder den omkring 14 procent mere på himlen, end når den er på det fjerneste punkt i sin bane.
Derfor har du god mulighed for med en helt almindelig kikkert at nærstudere dens overflade, som er fyldt med meteorkratere, bjergkæder, kløfter og sletter.
Ret især blikket mod kanten af Månens oplyste side, hvor kratere og bjerge kaster lange skygger, som får dem til at træde tydeligt frem.
Følg i astronauternes fodspor
Find kikkerten frem, og se nærmere på Månens største seværdigheder – bl.a. den enorme, blå lavaslette, som Apollo 11 landede på i 1969.

Lille planet ramte Månen
En 250 kilometer bred protoplanet ramte for fire milliarder år siden Månen. Krateret blev siden fyldt med lava, som nu er størknet.
Meteor spredte linjer af støv
For 108 millioner år siden slog en meteor ned og kastede støv ud i lange baner, som strækker sig op til 1500 kilometer fra krateret.
Apollo 11 landede på blå lavaslette
Apollo 11 landede i 1969 i den sydlige del af et krater fyldt med størknet lava. Lavaens høje metalindhold giver det en svagt blålig farve.
MÅNEGUIDE

SÅDAN GØR DU
HVOR OG HVORNÅR?
Gå ud efter mørkets frembrud den 14. juni. Månen står meget lavt på himlen i sydlig eller sydøstlig retning. For at se den skal du have frit udsyn til horisonten, fx fra en bakketop.
SYNLIGHED?
En almindelig håndkikkert giver et markant klarere billede af Månen, end du kan se med det blotte øje. Den afslører små detaljer, som ellers er usynlige.
Hvis du har et teleskop uden motor, så ret det ind på Månens højre kant. Derefter kan du følge med, mens Månen langsomt bevæger sig igennem dit synsfelt. Teleskopet afslører ekstremt fine detaljer af Månens overflade.
MERE OM MÅNEN
Månen blev født med et brag
4,5 milliarder år. Så gammel er Månen. Det er astronomerne sikre på, men de ved stadig ikke, præcis hvordan Jordens tro følgesvend blev født.
De fleste mener, at Månen blev dannet, da et objekt på størrelse med Mars hamrede ind i den unge Jord og rev et stort stykke af den.
Men to andre teorier forklarer også, hvordan Jorden fik sin måne.
I den ene blev de to kloder dannet samtidig i den såkaldte protoplanetariske disk. I den anden indfangede Jordens tyngdekraft Månen.

Månen i tal
UDFORSKNING
I kølvandet på anden verdenskrig udviklede de to supermagter – USA og Sovjetunionen – raketteknologi for at kunne sende missiler mod hinanden.
Med tiden opdagede de to nationer imidlertid, at teknologien også kunne få dem i rummet.
Magtdemonstrationen kulminerede i et månekapløb, som Sovjetunionen i mange år førte, men som USA vandt i 1969.

Buzz Aldrin trådte som det andet menneske ud på Månen 20. juli 1969.
MILEPÆLE
1959: Første rumfartøj flyver tæt på Månen
Den sovjetiske rumsonde Luna 3 flyver forbi Månen i en
afstand af 6500 km. Undervejs tager sonden de første billeder af Månens bagside.

1966: Fartøj lander under fuld kontrol
I februar 1966 gennemfører det sovjetiske fartøj Luna 9 en
kontrolleret landing på Månen. Det er den første kontrollerede landing på en fremmed klode.

1966: Sovjetisk fartøj går i kredsløb
Luna 10 går i kredsløb om Månen i april 1966 og fuldfører i løbet af to måneder 460 omgange om Månen og sender 219 gange data hjem til Jorden.

1969: Amerikanerne lander på Månen
Den 20. juli 1969 træder to amerikanske astronauter som de første ud på Månen. I løbet af 21 timer samler de bl.a. prøver og igangsætter eksperimenter.

1970: Første prøve hjembragt af robot
Efter fem fiaskoer lykkedes det i 1970 for Sovjetunionen at få robotfartøjet Luna 16 til at indsamle en måneprøve og returnere den til Jorden.

1971: Månebil kører 12 km/t
Det første køretøj ankommer med USA’s Apollo 15 til Månen i 1971. Med en topfart på 12 km/t udvider den astronauternes virke betydeligt.

1980: Tredje nation besøger Månen
Efter tre årtier, hvor kun USA og Sovjetunionen har besøgt Månen, lykkedes det i 1990 Japan at få en sonde til Månen.
Siden er flere lande fulgt efter.

FREMTIDEN
Tilbage til Månen
Efter en periode med få missioner til Månen har rumfartsorganisationerne i de senere år igen fået øjnene op for vores nabo.
Og denne gang er USA og Rusland ikke alene. I løbet af 2020’erne er der planlagt mere end 40 missioner til Månen.

Efter mange års stilstand drager en hær af fartøjer nu til Månen.
Ud over nationer som Kina og Japan tæller månefarerne også private firmaer.
De mest udbyggede måneplaner står den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, dog stadig for. Her arbejder ingeniører p.t. på at bygge en base, der inden for det næste årti skal kredse om Månen.

Turister skal på langfart
Firmaet SpaceX vil i 2023 sende en milliardær og otte andre civile på en ugelang flyvetur rundt om Månen.
Første kvinde på Månen
I 2025 vil NASA sætte mennesker på Månen for første gang siden 1972 – heriblandt den første kvinde.
Base baner vejen til Mars
I 2020’erne vil NASA bygge Lunar Orbital Platform-
Gateway. Basen skal fungere som springbræt for bl.a. marsrejser.