Siden menneskeheden opfandt skriften, har vi efterstræbt at bevare og videregive viden til senere generationer. Nu vil virksomheden Lonestar Data Holding gemme denne viden i databanker på Månen.
Idéen om at skabe banker for fremtiden er på ingen måde ny. Blandt de mest kendte er Svalbard Global Seed Vault, også kaldet Dommedagsboksen. Her ligger over 3 millioner forskellige frø nedfrosset i tilfælde af krig, epidemier eller klimaforandringer.
I 2017 blev banken dog ramt af oversvømmelser fra smeltevand fra permafrost forårsaget af klimaforandringer. Derfor vil Lonestar nu til Månen.
Databanker på Månen
Projektet er for længst ude over idéfasen, og virksomheden kunne i april i år annoncere, at de to første missioner til Månen er klar.
Lonestar har nemlig fået plads ombord på NASA’s kommercielle privatmissioner til Månen.
Den første opsendelse, Intuitive Machines 1, vil finde sted allerede i slutningen af 2022. Her skal Lonestar udføre nogle indledende softwaretests, hvor de gemmer en lille mængde data på landeren i to uger.
Efterfølgende er planen at fragte den første fulde datalast til Månen med Intuitive Machines 2 i 2023, som vil lande på Månens Sydpol. Foruden et avanceret isbor vil Lonestar medbringe en lagerenhed på størrelse med en bog, med plads til seksten terabyte data. Her skal de første tests af up- og download af data udføres.
Fordi Månens ene side konstant er tidevandslåst mod Jorden, er det muligt at oprette en stabil og direkte kommunikation mellem Jorden og Månen. Videnskaben har længe foreslået at lagre vigtig viden om Jorden på Månen, men forholdene på vores lille nabo kan være en udfordring for computerservere.
Foruden udfordringen med ikke at have et personale til at vedligeholde serverne med jævne mellemrum, så svinger temperaturen på Månen fra 106 grader C om dagen til -183 grader om natten. Dernæst har Månen ikke en atmosfære, der kan beskytte dens overflade mod kosmisk stråling, som vi har det her på Jorden.
Billede fra satellitten Lunar Reconnaissance Orbiter af et grubekrater over området Mare Tranquillitatis, der viser indgangen til en et af Månens lavarør.
Lavarør skal beskytte servere
Disse udfordringer har Lonestar-holdet dog fundet en løsning på. De vil udnytte Månens underjordiske lavarør, som både kan levere en stabil temperatur samt forhindre, at en massiv mængde stråling rammer serverne.
Disse lavarør er blevet dannet for mellem 4,2 og 1,2 milliarder år siden, hvor der har været lavaudbrud på Månen.
På samme måde som på Jorden har udstrømmende lava dannet underjordiske kanaler. Fordi lavaen på overfalden er størknet, så er lavaen nedenunder fortsat med at strømme videre. Med tiden er disse kanaler blevet tømt og har derved dannet lange tunneller.
Mens de to første missioner med tests vil foregå fra Månens overflade, så er det længere fremtidsscenarie, at robotter skal fragte servere ned i lavarørene.
Allerede i 2024 forventes det, at en server kan rumme fem petabyte (en billiard byte) og halvtreds petabyte i 2026.
Håbet er, at datacentret via antenner fra Månens overflade vil være i stand til at levere en datatrafik til og fra Månen med en hastighed på femten gigabyte i sekundet.