Det amerikanske rumagentur NASA har annonceret offentliggørelsen af en ”spændende ny opdagelse” på Månen.
Nyheden offentliggøres mandag d. 26. oktober kl. 17.00 under en livetransmittering.
Livetransmitteringen kan ses i videoen, og nyheden bliver uddybet på Illustreret Videnskab umiddelbart efter offentliggørelsen.
Opdagelsen ”bidrager til NASAs indsats for at lære om Månen som led i udforskningen af rummet,” skriver agenturet i en pressemeddelelse.
NASA indikerer desuden, at opdagelsen kan have betydning for det igangværende Artemis-program, der i 2024 vil lande den første kvinde og næste mand på Månen.
Det langsigtede mål med programmet er at skabe en permanent base på og omkring Månen, der igen kan agere springbræt for de første astronauter på Mars i 2030’erne.
TILBUD TIL DIG: Få adgang til sensationelle nyheder
Med et digitalt abonnement på Illustreret Videnskab er du kun et klik væk fra nyheder om alt fra liv i rummet til forskning om coronavirus.
Lige nu giver vi dig de første 14 dage for 0 kr. - uden binding!
Når du tegner et digitalt abonnement på Illustreret Videnskab får du også adgang til vores app, hvor du kan lytte til hundredevis af artikler. Klik her og få det gode tilbud.
Flyvende teleskop har studeret Månen
Bag den nye opdagelse står det flyvende teleskop Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy, SOFIA.
Teleskopet sidder i en Boeing 747-jumbojet, der er blevet kraftigt forstærket i bagkroppen, så skroget ikke knækker, når astronomer i 13.700 meters højde åbner en fire kvadratmeter stor skydedør i siden.
SOFIA kan i modsætning til rumteleskoper opdateres og justeres, hver gang flyet lander.
Fra sin marchhøjde har det 2,5 meter store teleskop frit udsyn til rummets infrarøde varmestråling, som ikke kan ses fra Jorden, fordi atmosfærens vanddamp absorberer strålingen.
Mange af rummets himmellegemer udsender stort set al deres energi som infrarød stråling, og teleskoper som SOFIA er ofte den eneste måde at observere dem på.
SOFIA’s spektrometer kan tydeligt finde heliumhydrids bølgelængde på 149,137 mikrometer. Tidligere målinger blev forstyrret af et andet molekyle med en bølgelængde på 149,09 mikrometer.
Flyvende teleskop spotter urmolekyle i hobetal
Teleskopet SOFIA er indbygget i en jumbojet og som skabt til at søge efter universets første molekyle, heliumhydrid.
Molekylet udsender infrarød varmestråling, som ikke kan ses fra Jorden, fordi vanddamp i atmosfæren absorberer strålingen. Fordi flyet flyver i 12-14 kilometers højde, er teleskopet hævet over 99 procent af vanddampen, og SOFIA har derfor et næsten lige så godt udsyn som et rumteleskop.
Tilmed bliver det store teleskop løbende opdateret, fx i 2015 med et nyt spektrometer, der kan stille skarpt på en ekstremt specifik bølgelængde. Med det opdaterede udstyr kan SOFIA observere strålingen fra heliumhydrid i stjernetågen NGC 7027, hvor astronomerne har fundet 3000 af molekylerne i hver kubikmeter.