Nasa

NASA forbereder et nyt kapitel på Månen

En ny epoke på Månen vil have foldet sig ud, inden årtiet er omme.

Fastboende astronauter på Månen bliver en realitet inden for få år, hvis det står til NASA.

Med en dugfrisk udmelding har rumagenturet nemlig bekræftet, at arbejdet for at etablere en mere permanent koloni på Månen er i fuld gang.

Målet er, at både astronauter og rovere skal bemande Månen på fast basis inden årtiet er omme.

Sådan lød meldingen i weekenden fra Howard Hu, der leder NASA's Orion-månefartøjsprogram, der som en del af Artemis-missionen vil fragte astronauter til Månen de kommende år.

Hu fortalte i BBC's program ‘Sunday with Laura Kuenssberg’, at den nylige opsendelse af måneraketten Artemis 1 markerer første skridt mod at udforske "det dybe rum" på “langsigtede” missioner.

“I det her årti vil der helt sikkert være mennesker, der lever der i længere tid,” sagde han i programmet.

Tidligere har NASA meldt ud, at målet er, at mennesker skal kunne opholde sig på Månen i flere måneder ad gangen.

“De vil have boliger, og de vil have rovere,” lød det fra Hu.

© Shutterstock

Hvad er NASA’s Artemis-program?

Lægger grundstenene til månekoloni

Med opsendelsen af Artemis 1 har Nasa lagt grundstenene for en mere permanent tilstedeværelse på Månen.

Formålet er at teste turen ud i rummet, inden rigtige astronauter skal sendes i kredsløb om Månen i 2024 for at kunne gå på Månen tidligst i 2025.

Derefter skal tilstedeværelsen opgraderes løbende med boliger og månerovere, der efter planen skal udforske det golde landskab.

Astronauter på Månen
© NASA

Læs også:

På sigt er målet ikke bare at sende mennesker til Månen - men også til Mars. Det ligger dog år ude i fremtiden.