Raket og maanen

NASA’s Artemis-program

Artemis er NASA’s igangværende rumprogram, der over de kommende år skal bringe mennesker til Månen igen. Det langsigtede perspektiv er at etablere en bemandet månebase og en rumstation i kredsløb om Månen. Læs alt om launch-tidspunkter, SpaceX og vejen til Mars.

Artemis er NASA’s igangværende rumprogram, der over de kommende år skal bringe mennesker til Månen igen. Det langsigtede perspektiv er at etablere en bemandet månebase og en rumstation i kredsløb om Månen. Læs alt om launch-tidspunkter, SpaceX og vejen til Mars.

NASA/Shutterstock

Det er mere end 50 år siden, at NASA bragte mennesket til Månen for første gang.

Nu vil USA og NASA med Artemis-programmet bringe mennesket tilbage til Månen, og på længere sigt etablere en bemandet månebase og en rumstation i kredsløb om Månen.

Men hvad består Artemis-programmet af og hvornår er er launch-datoerne? Hvorfor vil NASA tilbage til Månen? Og kan USA overhovedet komme før Kina?

Bliv endnu klogere på Artemis-programmet i artiklen her.

Hvad er NASA’s Artemis-program?

Artemis er navnet på NASA’s tre planlagte missioner rundt om og til Månen.

Den 16 november 2022 blev Artemis 1 efter flere udskydelser endelig opsendt. Den ubemandede mission fik testet NASA’s Space Launch System (SLS) og rumfartøjet Orion, der efter turen rundt om månen landede i Stillehavet igen.

Artemis 2 skal i 2024 bringe mennesket længere ud i rummet, end vi nogensinde har været.

Under Apollo 13-missionen i 1970 blev astronauterne sendt rundt om Månens bagside 254 km over overfladen, hvilket bragte dem 400.171 km væk fra Jorden - det længste nogensinde.

Artemis 2 skal efter planen sende sin besætning rundt om Månen i en højde af 7402 km over overfladen og dermed bringe dem hele 430.000 km væk fra Jorden.

Før de når så langt, skal SLS-raketten (løfteraketten, der skal bruges under alle Artemis-missioner) først sende besætningen på fire mand i kredsløb om Jorden.

Derefter fortsætter de videre mod Månen i Orion-modulet, og når de rammer Månens tyngdefelt foretager besætningen en lunar flyby (forbiflyvning om Månen), inden de vender tilbage til Jorden.

Artemis 3 skal tidligst i 2025 være den første bemandede månelanding siden Apollo 17-programmet i 1972.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra Artemis 2 skal fire astronauter i kredsløb om Månen, og to af dem skal derefter lande på Månens sydpol, hvor ingen mennesker nogensinde har været.

Raketaffyring

Når det for alvor går løs, vil raketten SLS i løbet af otte minutter bringe månefartøjet Orion i kredsløb 157 km over Jordens overflade.

© NASA

Hvorfor hedder programmet Artemis?

Artemis er i den græske mytologi tvillingesøster til Apollon og gud for Månen.

Der er derfor en klar forbindelse til både Månen og til NASA’s tidligere rumprogram, Apollo, der for over 50 år bragte mennesket til Månen for første gang.

Rumfartøjet Orion er opkaldt efter et af de mest genkendelige stjernebilleder på nattehimlen, og i klassisk mytologi var Artemis og Orion jagtkammerater. Artemis-programmet stiller sig dermed både teknologisk og semantisk på skuldrene af fortiden.

Apollo-16

NASA’s tidligere rumprogram, Apollo, bragte mennesket til månen for første gang.

© NASA

Hvorfor vil NASA tilbage til Månen?

NASA vil med Artemis ikke blot gentage tidligere tiders bedrifter.

Planen denne gang er at tage til Månen for at blive der. Derfor er det langsigtede mål at etablere en base i kredsløb om Månen og på selve Månen.

Det primære mål for Artemis 1, 2 og 3 er dog, at mennesker igen skal sætte fødderne i månestøvet i midten af 2020’erne.

Nøglemål for NASA’s Artemis-program:

  • Lighed: Et hovedmål for NASA er at få den første kvinde og den første farvede person til Månen.
  • Partnerskaber: Artemis-programmet er NASA’s første store samarbejde med kommercielle virksomheder som SpaceX, Blue Origin og Dynetics.
  • Længere tilstedeværelse: Apollo 17-besætningen tilbragte tre dage på Månens overflade. Artemis-programmet sigter efter at etablere en base, der kan forlænge opholdet til flere uger og i sidste ende måneder.
  • Ressourcer: Opdagelsen af vand på Månen i 2020 samt muligheden for at udvinde råstoffer som silicium, magnesium, jern og aluminium kan skabe store økonomiske gevinster og videnskabelige nybrud. Månens store mængder is kan fx, hvis det smeltes, opdeles i brint og ilt og bruges som brændstof til rumfartøjer. Samtidig forekommer Helium-3, en sjælden isotop på Jorden, i store mængder på Månen. Det kan bruges som et ekstremt rent brændstof uden radioaktivt affald til fusionsreaktorer på Jorden.

Kilde: Royal Museums Greenwich

Internationalt samarbejde - SpaceX, Blue Origin og Dynetics

I april 2021 valgte NASA Elon Musk's rumfartsvirksomhed SpaceX til at bygge det månelandingsfartøj, der skal bringe astronauterne sikkert ned til Månen under Artemis 3 i 2025.

Det afveg fra NASA’s tidligere måder at samarbejde med leverandører, hvor der generelt vælges mindst to private selskaber for at fremme konkurrencen og dække sig bedre ind.

Sådan opererede NASA også med Commercial Crew-programmet til den Internationale Rumstation, hvor NASA lavede kontrakter med både SpaceX og Boeing om at bygge rumfartøjer, der skulle transportere astronauter.

Virksomhederne Blue Origin og Dynetics, der også konkurrerede om kontrakten med NASA, følte sig unfair behandlet, og Jeff Bezos, stifter af Blue Origin, endte med at lægge sag an mod NASA.

Han tabte sagen i august 2021, men det kostede SpaceX værdifulde måneder, hvor de ikke kunne videreudvikle deres rumfartøj.

VIDEO: Se, hvordan NASA vil komme til månen igen med Artemis-programmet

Sentatet i USA endte i oktober 2021 med at opfordre NASA til at vælge yderligere ét selskab til at levere et fartøj til Human Landing System-programmet (HLS).

De tilføjede dog kun 100 millioner dollars til NASA’s budget, hvilket langt fra er nok til at finansiere et ekstra selskabs udviklingsomkostninger.

SpaceX skal planmæssigt stadig levere det bemandede månelandingsfartøj til Artemis 3 i 2025 eller 2026.

Nu er der til gengæld åbnet op for, at rumfartsvirksomheder som Blue Origin og Dynetics kan få lov at levere månelandingsfartøjer til fremtidige missioner.

På trods af den beskedne budgetforøgelse er NASA tilsyneladende blevet forsikret om, at pengene til yderligere et landingsfartøj nok skal komme.

I foråret 2022 udtalte NASA nemlig i en pressemelding, at Kongressen og Biden-administrationen ville bakke op med de nødvendige budgetforøgelser i 2023.

Hvad koster Artemis-programmet?

Det anslås, at de samlede udgifter til Artemis-missionerne bliver mere end 93 milliarder dollars.

Det er altså rasende dyrt at sende mennesker til Månen, hvilket også er årsagen til, at udforskning af rummet er genstand for en del politisk tovtrækkeri.

Artemis-missionernes strategiske mål og fremtidens gavn af programmet skal derfor være klart defineret og konstant holdes op mod andre politiske interesseområder.

Launch-datoer - er Artemis forsinket?

Efter at være blevet udskudt flere gange blev Artemis 1 opsendt d. 16 november 2022.

Forskellige fejl i SLS-systemet udskød den omfattende generalprøve kaldet ‘wet dress rehearsal’, hvor tæt på alle trin af en affyring gennemføres uden den egentlige antænding af brændstof.

Et af de vigtigste aspekter ved denne test er påfyldning af brændstof i SLS-tankene, hvilket er årsagen til, at generalprøven kaldes den ‘våde’ generalprøve.

Det er en ekstrem vigtig test, da det er ingeniørernes sidste mulighed for at opdage de fejl og mangler i systemet, der skal rettes inden den reelle affyring.

Udskydelse af launch-datoer er meget almindeligt. De mange systemer, der skal samarbejde og de voldsomme konsekvenser, som fejl under reel opsendelse kan have, gør vellykkede generalprøver helt essentielle.

Derfor er NASA’s launch-datoer ofte udgjort af tidsintervaller inden for hvilke, det kan forventes, at en given opsendelse finder sted.

Det forventes derfor, at Artemis 2 og 3 også kan opleve forsinkelser og udskydelser af opsendelsestidspunkterne.

Artemis 1

Artemis 1 var oprindeligt planlagt til opsendelse i 2021, men fejl inden wet dress rehearsal skubbede datoen frem til efteråret 2022, hvor den endelige opsendelse fandt sted d. 16 november 2022.

Artemis
© Shutterstock & Lotte Fredslund/NASA

Den store SLS-raket blev opsendt fra Kennedy Space Center med Orion-rumfartøjet, der sidenhen frakobler sig SLS-raketten og fortsætter mod Månen.

Rumfartøjets kredsløb vil være ca. 100 kilometer over Månens overflade, og Orion fortsætter omkring 64.000 kilometer forbi Månen inden, modulet efter 20-25 dages rejsetid lander i Stillehavet nær Californien.

Artemis 2

Planmæssigt skal SLS-raketten senest i maj 2024 sende en besætning på fire astronauter afsted i Orion-rumfartøjet 8889 kilometer forbi Månen, hvor de skal gennemføre en lunar flyby og indsamle vigtige data.

I modsætning til under Apollo-programmet er Orion-rumfartøjet designet til at blive genbrugt - om det holder stik i virkeligheden må tiden vise.

Artemis 2
© Shutterstock & Lotte Fredslund/NASA

Orion kommer til at bruge Månens tyngdekraft til at skyde sig rundt om Månen og tilbage til Jorden som en slangebøsse.

Missionen forventes at tage omkring 10 dage.

Artemis 3

Når Artemis 2 er gennemført, er planen at påbegynde opbygningen af Lunar Gateway - den permanente rumstation, der skal i kredsløb om Månen.

Med Artemis 3 skal fire astronauter i Orion-modulet koble sig til Lunar Gateway og forblive i rummet i 30 dage.

Artemis 3
© Shutterstock & Lotte Fredslund/NASA

HLS-rumfartøjet skal så bringe to astraunauter ned til Månens sydpol, hvor de forventes at skulle tilbringe en uge med videnskabelige undersøgelser og indsamling af prøver.

USA vs. Kina - hvem kommer først?

Det kinesiske rumprogram er i rivende udvikling og NASA’s chef, Bill Nelson, har udtalt, at Kina i stigende grad bliver i stand til at lande taikonauter (kinesiske astronauter) på Månen.

Hvor det tidligere rumkapløb blev udkonkurreret mellem USA og Sovjetunionen, lægger NASA nu arm med Kina om at være den første nation til at sætte fodspor på Månen i det 21. århundrede.

Kinesisk raket

Kina udvikler i øjeblikket superraketten Chang Zheng 9, som skal kunne fragte 53 tons gods til Månen. Det er mere, end de planlagte versioner af SLS kan klare.

© Stocktrek/Alamy/Imageselect/Shutterstock

Kina har allerede gjort store fremskridt med deres egen uafhængige rumstation, Tiangong, og har landet en rover på Mars.

Budskabet fra Bill Nelson er derfor, at NASA skal være så aggressive som muligt, uden at gå på kompromis med sikkerheden, så Kina ikke overhaler dem og når Månen før USA.

NASA’s ambition er at kunne sende bemandede missioner afsted mod Månen på årlig basis og få færdigetableret månebasen, der spiller en vigtig rolle i deres “Moon to Mars”-plan - planen om at sende bemandede missioner til Mars bygget på erfaringer fra Artemis-programmet.

Udforskning af Månen gør det nemlig muligt at afprøve redskaber, værktøjer og udstyr, som potentielt kan bruges på Mars - herunder de teknologier, der skal kunne opretholde levevilkår for mennesker i længere perioder.

Indtil da har vi stadig til gode at holde øje med den kommende generalprøve og efterfølgende opsendelse af Artemis 1.

Astronauter på månen

Artemisprogrammet är det första steget mot en månbas där astronauter ska kunna vistas i månader åt gången och innebära att den är konstant bemannad.

© NASA