Nu har du chancen: Andreas Mogensen har brug for din hjælp
Danske Andreas Mogensen skal snart udføre et vigtigt forsøg på Den Internationale Rumstation – men han har brug for hjælp fra Jorden.
Du kan sammen med Andreas Mogensen dokumentere et særligt fænomen på Månens mørke side.
Den danske astronaut Andreas Mogensen kredser lige nu rundt om Jorden på Den Internationale Rumstation omkring 420 kilometer over dit hoved. Her udfører han en række videnskabelige forsøg – og du kan være med i et af dem.
Formålet med forsøget er i sidste ende at forbedre forskernes klimamodeller, dvs. de computersimuleringer, som hjælper os med at forudsige fremtidens klima. Modellerne er et altafgørende værktøj i kampen mod klimaforandringerne, og selv en lille forbedring af dem kan potentielt redde liv.
Jeg, Jesper Grønne, deltager i den del af forsøget, som foregår her på Jorden. Og du kan let slutte dig til mig. Det eneste du skal bruge er et kamera, en enkelt aften og et par hurtige instruktioner.
Jeg er selv amatørastronom og -fotograf og har i mange år skrevet artikler for Illustreret Videnskab. For nyligt blev jeg kontaktet af klimaforskerne Peter Thejll og Hans Gleisner fra Danmarks Meteorologiske Institut, som har udtænkt det nye forsøg.
De har kort fortalt bedt mig om at tage en række billeder af nymånen. Ved nymåne bliver den side af Månen, som vender mod Jorden, ikke ramt af Solens lys. Dermed ser Månen mørk ud. Men den er ikke helt mørk, for den oplyses af en anden lyskilde: Jorden.
Jorden bliver ramt af Solens lys, og en del af lyset reflekteres fra Jordens overflade og ud i rummet, hvor det blandt andet rammer Månen.
Billeder af nymånen kan fortælle forskerne, præcis hvor meget lys, Jorden reflekterer ud i rummet, og det er vigtigt for forudsigelserne om klimaet.
Klimaet på vores planet styres først og fremmest af balancen mellem lyset fra Solen, der strømmer ind, og energien, der strømmer fra Jorden ud i rummet. Jo mere energi, der forlader Jorden, jo mindre varmes Jorden op – og omvendt.
Hvis en stor del af det sollys, som rammer Jorden, reflekteres direkte tilbage ud i rummet, vil Jorden altså blive mindre varm.
Mængden af lys, der reflekteres, afhænger blandt andet af skydække og landskabet på Jorden. Fx reflekterer hvide skyer og iskapper store mængder lys, mens åbent hav og skov kun reflekterer lidt.
Jorden set fra Apollo 17 på vej til Månen i 1972. De lyse områder på Jorden reflekterer en stor del af Solens lys, mens de mørkere områder absorberer lyset.
Præcis hvor meget lys, Jorden reflekterer, er svært at måle. Men billeder af nymånen kan hjælpe med at løse problemet. Billederne afslører nemlig, hvor meget lys fra Jorden, der rammer Månen.
Der er dog et problem med billederne, som skal løses først, og det er her Andreas Mogensen kommer ind i billedet.
Astronaut bliver fotograf
Selv ved nymåne vil kanten af Månen være oplyst af Solen, og dette lys forstyrrer målingerne. På billeder af nymånen vil det kraftige sollys sprede sig ind over den mørke side af Månen og overdøve lyset fra Jorden.
Denne spredning af lyset skyldes dels selve kameraet, men den skyldes i høj grad også Jordens atmosfære. Ved at tage billeder af Månen fra et sted uden for Jordens atmosfære kan forskerne blive klogere på, hvor meget atmosfærens spredning af lyset betyder for vores billeder.
Og det er præcis, hvad Andreas Mogensen vil gøre.
Dette billede, som er taget fra Jorden, viser hvordan lyset fra den oplyste side af Månen spreder sig ind over den mørke side og overdøver det svage lys fra Jorden.
Henover efteråret og vinteren skal Andreas Mogensen gennemføre op til fire forsøg på at tage billeder af Månen fra den såkaldte Cupola – et rum med vinduer på siden af rumstationen.
Hvert eksperiment består i at indstille kameraet – et Nikon D5 med en 400mm telelinse – efter forholdene og så tage 100 billeder af Månen.
Kameraet har en sensor, der inddeler lysets intensitet i 214 trin, dvs. 16384 trin – også kaldet 14-bit – og det gør det muligt at fange både Månens mørke side og dens oplyste kant i et enkelt billede.
De 100 billeder lægges derefter sammen på en computer for at skabe et enkelt skarpt og klart billede af nymånen.
Cupola-modulet på ISS har syv vinduer, hvorfra astronauterne kan tage billeder. Her ses den canadiske astronaut David Saint-Jacques i 2019.
Efterfølgende vil forskerne så sammenligne Mogensens billeder med de billeder, som er taget her fra Jorden. Indsigterne vil gøre fremtidige målinger af genskinnet fra Jorden mere præcise. Og de får desuden stor betydning for designet af et nyt satellit-instrument, som vi er ved at udvikle med DTU Space.
Hvad kan du gøre?
Du kan bidrage til forsøget ved at tage dine egne billeder af nymånen. Du skal bare følge disse instruktioner:
- Billederne skal tages en eller to dage før eller efter nymåne (Månen står for tæt på Solen på selve datoen for nymåne).
- I dagene før nymåne ses Månen før solopgang mod øst. Efter nymåne ses den efter solnedgang i vest.
- Nymåne falder den 15. september, 14. oktober, 13. november og 13. december.
- Du skal bruge et kamera med et objektiv, der gør det muligt at se måneskiven og et stykke himmel udenom.
- Du behøver ikke at tage 100 billeder ligesom Andreas Mogensen.
- Kalender og ur på kameraet skal være indstillet korrekt.
- Billederne skal optages i NEF- eller RAW-format. Normalt gemmes billeder på et kamera i 8-bit-formater såsom JPEG, men de har ikke dybde nok til målingerne.
- Anvend fuld blændeåbning, fx f/2,8 på et teleobjektiv.
- Anvend et solidt stativ og gerne en trådudløser for at undgå rystelser.
- Undgå overeksponering af Månens lyse side.
- Upload billederne til sociale medier, som Facebook, Instagram eller Twitter (nu kaldet X), og brug følgende hashtags: #SnapNewMoon og #Huginn.
Vi udvælger derefter de bedste billeder og kontakter fotograferne, så vi kan få billederne i fuld opløsning. Jeres bidrag vil derefter blive en vigtig del af forskningsprojektet. På forhånd tak og god fornøjelse!