Rød måne
En rød måne kan virke som et unaturligt fænomen på den mørke nattehimlen.
Flere gamle civilisationer har da også set til med gru, når den ellers farveløse måne pludselig blev rød. Inkaerne var fx overbevist om, at Månen var rød, fordi den var blevet angrebet og såret af en jaguar.
Den spanske opdagelsesrejsende Christoffer Columbus brugte også sin viden om den røde måne til at manipulere det oprindelige folk på Jamaica.
Han fortalte dem, at den kristne gud ville gøre månen rød, fordi han var utilfreds over, at de ikke gav ham og hans mandskab mad. Da Månen få dage efter blev rød, skyndte den rædselsslagne befolkning sig at lade hans skibe med proviant.
Hvad folket på Jamaica ikke vidste, var at Christoffer Columbus havde et opslagsværk, der fortalte ham, hvornår den næste totale måneformørkelse ville opstå.
Han vidste derfor også, hvornår Månen ville blive rød, da de to ting hænger sammen.
Rød måne og måneformørkelse
Måneformørkelse laver blodmåne
Ved en total måneformørkelse kommer hele Månen ind i Jordens kegleformede helskygge - den såkaldte umbra. Og når det sker, bliver Månen ikke bare usynlig og sort, men gløder rødt.
Når Månen bevæger sig helt ind i Jordens kegleformede skygge, umbraen, opstår der en total måneformørkelse.
Fænomenet kaldes blodmåne, og den røde måne opstår, når sollysets farver spredes på forskellig vis i mødet med Jordens atmosfære og dets molekyler.
Kortbølget lys som violet og blå spredes fx meget, mens langbølget lys som rød og orange kun spredes en smule.
Det betyder, at det langbølgede lys - det rødlige lys - kan slippe igennem atmosfæren og ramme Månen. Resultatet er en karakteristisk rød måne.
Den næste blodmåne opstår den 14. marts 2025. I Danmark vil den kun være delvis synlig.
Ved en total måneformørkelse bliver Månen farvet rød. Fænomenet kaldes blodmåne.
Rød måne og årstider
Jordbærmåne og høstmåne giver rød måne
Selvom en total måneformørkelse ofte står bag en rød måne, kan Månen også være rød af andre årsager.
Når vi nærmer os sommersolhverv, kan vi opleve fænomenet 'jordbærmåne', hvor fuldmånen får et rødt eller orange skær.
Navnet jordbærmåne stammer efter sigende fra Algonquin-stammen i Nordamerika, da de omkring denne fuldmåne høstede jordbær. Navnet har siden bredt sig til det meste af verden.
Denne røde måne opstår, fordi månelyset på dette tidspunkt passerer gennem et forholdsvist tykt lag atmosfære, før det når frem til Jorden.
Det betyder - ligesom ved blodmåne - at det kortbølgede lys spredes i forskellige retninger, mens det rødlige lys i større grad skinner igennem og kan ses på Månen.
Den røde måne kan også ses omkring efterårsjævndøgn. Her kaldes den dog høstmåne i stedet for jordbærmåne.
I 2022 falder sommersolhverv den 21. juni, mens efterårsjævndøgn falder den 22. september.