Shutterstock
Supermåne

Supermåne 2023 - Hvornår er det supermåne?

Et par gange om året kommer fuldmånen tættere på Jorden. Fænomenet kaldes også supermåne, og den 1. august 2023 kan du opleve det i Danmark.

Supermåne 2023

En til tre gange om året kommer fuldmånen usædvanlig tæt på Jorden. Når det sker, fylder den omkring syv procent mere på himlen end normalt, og den lyser 16 procent stærkere.

Fænomenet, som kaldes supermåne, opstår, fordi Månens bane er oval, og Jorden ikke ligger midt i ovalen – det betyder, at Månens afstand til os varierer i løbet af en måned.

Når den er længst væk, er Månen over 400.000 kilometer væk, og når den er nærmest, er den under 359.000 kilometer væk.

Den næste supermåne i Danmark er den 1. august 2023 kl. 20:33

Den store, klare fuldmåne giver en rig mulighed for at studere hele Månens synlige side med en håndkikkert. Her kan du få øje på store, mørke områder.

Det er vulkanske sletter, som består af bjergarten basalt, der blev dannet for flere milliarder år siden af lava fra Månens indre.

Den sidste supermåne vi havde var den 13. juli 2022 kl. 20:37.

Supermåne tæt på

Under en supermåne er fuldmånen syv procent større end normalt.

© Shutterstock

TILBUD TIL DIG: Se fuldmånen helt tæt på

Der er 384.000 km til Månen, men med vores kraftige håndkikkert kan du komme helt tæt på Månens meteorkratere og bjergkæder.


Du får din egen kikkert og et abonnement på Illustreret Videnskab for KUN 99,50 kroner. Du sparer altså 924 kroner. Klik her og få det gode tilbud.

Supermåne-kalender 2023

Se, hvornår vi i Danmark har næste supermåne i kalenderen nedenfor.

  • Den 1. august 2023
  • Den 31. august 2023

Du kan også opleve en supermåne, hvor det er nymåne og ikke fuldmåne, der er tættest på Jorden. Den type kaldes super-nymåne, og den næste opstår den 9. februar 2024.

Det er dog kun under fuldmåne, at vi kan betrage supermånen fra Jorden.

Det skyldes, at Månen ikke er synlig under nymåne, hvor himmellegemet står lige mellem Jorden og Solen.

Sådan ser du supermånen

Illustreret Videnskab guider dig til, hvordan du bedst oplever supermånen i Danmark.

  • Hvor og hvornår: Den 1. og 31. august. kan du opleve årets største fuldmåner. Den store størrelse skyldes, at Månen er på det punkt i sin bane, hvor den er tættest på Jorden – henholdsvis 363.815 og 363.667 kilometer. Månen dukker op i østlig retning lige efter solnedgang, omkring kl. 23, og bevæger sig så mod syd lavt over horisonten. Den forsvinder igen bag den vestlige horisont lige før solopgang kl. 4.

  • Synlighed Du får de bedste billeder af supermånen, hvis du bruger et kamera med et kraftigt teleobjektiv og stiller det på et stativ. Indstil eksponeringen manuelt, så du undgår overbelysning.