Vand på Månen - meteorkrater

Flyvende teleskop beviser vand på Månen

Vand er en afgørende ressource for fremtidens bemandede Månemissioner. Nu har astronomer fundet utvetydige beviser på vand i månestøvet – endda ved begge poler.

Vand er en afgørende ressource for fremtidens bemandede Månemissioner. Nu har astronomer fundet utvetydige beviser på vand i månestøvet – endda ved begge poler.

NASA/GSFC/Arizona State University

Vand på Månen

Der er vand på Månen.

Det slår NASA nu fast med hidtil uhørt sikkerhed i to videnskabelige artikler, der netop er offentliggjort i Nature Astronomy.

Dermed har fremtidige astronauter både fundet en sikker kilde til vand på Månens overflade og udpeget de potentielt mest optimale byggegrunde for en månebase.

TILBUD TIL DIG: Kom helt tæt på vores Måne

Der er 384.000 km til Månen, men med vores kraftige håndkikkert kan du komme helt tæt på Månens meteorkratere og bjergkæder.


Du får din egen kikkert og et abonnement på Illustreret Videnskab for KUN 99,50 kroner. Klik her og få det gode tilbud.

Reflekteret sollys afslører vandmolekyler på Månen

NASA-forskerne har undersøgt Månen med det flyvende SOFIA-teleskop.

Fra sin placering i en Boeing 747 flyver teleskopet hen over 99 procent af atmosfærens vanddamp og kan derfor observere den infrarøde varmestråling fra forskellige himmellegemer.

Vliegende telescoop op jumbojet

SOFIA kan opdateres og justeres, hver gang flyet lander.

© Carla Thomas/NASA

Flyvende teleskop har studeret Månen

Bag den nye opdagelse står det flyvende teleskop Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy, SOFIA.

Teleskopet sidder i en Boeing 747-jumbojet, der er blevet kraftigt forstærket i bagkroppen, så skroget ikke knækker, når astronomer i 13.700 meters højde åbner en fire kvadratmeter stor skydedør i siden.

Fra sin marchhøjde har det store teleskop frit udsyn til rummets infrarøde varmestråling, som ikke kan ses fra Jorden, fordi atmosfærens vanddamp absorberer strålingen.

Mange af rummets himmellegemer udsender stort set al deres energi som infrarød stråling, og teleskoper som SOFIA er ofte den eneste måde at observere dem på.

SOFIA kan vha. et indbygget spektrometer med enormt høj opløsning opfange signaturen fra forskellige molekyler i fx en stjernetåge eller planets atmosfære.

Instrumenterne har tidligere fundet spor efter vanddamp i Mars’ atmosfære og Universets første molekyle.

SOFIA er udstyret med et spektrometer, der kan stille skarpt på ekstremt specifikke bølgelængder i det infrarøde spektrum.

Med instrumentet har SOFIA undersøgt infrarød stråling fra sollyset, der er blevet reflekteret på Månens overflade. Her optager forskellige molekyler forskellige bølgelængder i strålingen, før den reflekteres.

Takket være spektrometerets høje opløsning slår astronomerne nu fast, at det reflekterede lys afgiver en særlig signatur i en del af spektret omkring 6 mikrometer – og det kan kun skyldes ét molekyle: H2O.

Tidligere undersøgelser har også fundet lignende beviser på vand, men ved ca. 3 mikrometer, hvor afvigelsen teoretisk set også kunne skyldes en såkaldt hydroxylforbindelse. Den tvivl er nu udryddet.

100-400 pr. million partikler menes at være vand.

Fælder holder på Månens vand

Vandet kan overleve på Månen i særlige huller, de såkaldte cold traps, der pga. placeringer tæt ved polerne er i permanent skygge.

Her mener astronomer, at skyggen fanger vandet som is og beskytter den mod fx varme og den heftige stråling, som Solen, grundet den manglende atmosfære, bombarderer Månen med.

Vand på Månens sydpol

En spektroskopisk undersøgelse af Månen afslørede kratere af vandis (røde prikker) ved polerne.

© PNAS

Med billeder fra rumsonden Lunar Reconnaissance Orbiter har astronomerne undersøgt omfanget af cold traps fra 1 kilometer ned til 1 centimeter i diameter.

Og ifølge deres analyser er omkring 40.000 kvadratkilometer af Månen – svarende til 0,1 procent – dækket af potentielt vandholdige cold traps ved begge poler.

Vand gør Månen til tankstation

Resultaterne fra de to nye undersøgelser viser, at vand enten opstår eller lander på Månen gennem naturlige processer.

Uanset ophav giver det fremtidens astronauter et bedre bud på, hvor, de skal lede efter vand, og det er altafgørende i forhold til kommende missioner.

De rige mængder vand kan ikke alene forsyne beboerne i en månebase med vand og ilt til luft, men kan også bruges til at fremstille store mængder raketbrændstof i form af ilt og brint.

Når vand og raketbrændstof kan fremstilles i store mængder, vil månebasen få en afgørende rolle som tankstation for både bemandede og ubemandede missioner til Mars.

Hvis vi om 30 år for alvor bevæger os ud i Solsystemet, kan både vandminer og brændstoffabrikker på Månen blive en rigtig god forretning.