Mange års forberedelse i De Forenede Arabiske Emirater gik kl. 23:58 søndag aften op i en højere enhed, da sonden Hope blev sendt mod Mars.
Kort efter, at sonden havde løsrevet sig fra løfteraketten, troede man - I nogle få, men lange og nervepirrende minutter - at sondens solpaneler ikke kunne foldes ud.
Dermed ville sonden ikke kunne genoplade dens batterier - og al fremadrettet kommunikation ville være tabt. Pludseligt begyndte solpanelerne at virke, og en tovejskommunikation blev etableret.
Sonden, som blev sendt mod Mars med løfteraketten H-IIA fra Tanegashima Space Center i Japan, skal i kredsløb om den røde planet og bl.a. undersøge klima og drivhusgasser.
Raketten er fyldt med næsten 250 tons brændstof fordelt på rakettens to trin og to mindre såkaldte "booster"-motorer, som sidder på hver side.
Det er første gang nogensinde, at De Forenede Arabiske Emirater sender en mission mod Mars – og missionen er blot den første af hele tre store Mars-missioner, som letter i løbet af få uger denne sommer.
Se opsendelsen af Hope her
Hope skal for første gang kortlægge det globale klima på Mars. Det vil sige, at sonden skal indsamle data om klimaet på hele planeten, hvor forskerne indtil nu kun har haft brudstykker at analysere.
Blandt andet skal Hope finde svar på to af forskernes store spørgsmål Mars: Hvordan er klimaet? Og hvor hurtigt forsvinder vandet fra planeten?
Forskerne har i dag et groft billede af klimaet på Mars, men med data fra Hopesonden kan de lave en detaljeret vejrudsigt med daglige variationer i temperaturer, skydække og nedbør.
Udsving i temperaturer kan bl.a. aflæses ud fra mængden af infrarødt lys – varme – som kuldioxid i atmosfæren optager. Kuldioxid optager især lys i bølgelængderne 7-8 og 14-16 mikrometer.
Vi skriver Marshistorie i 2020
Jorden og Mars står i de perfekte positioner i forhold til hinanden lige nu, så i løbet af få uger letter hele tre kæmperaketter lastet med sonder og rovere. Du kan følge med hele vejen her hos Illustreret Videnskab.
NB: Datoer kan rykke sig – raketopsendelser bliver ofte udskudt.
Juli: Opsendelsesvinduet åbner
Omkring hver 26. måned liner Jorden og Mars op i lidt over en måned – i år falder perioden i juli-august – hvor missioner så kan udnytte Solens tyngdekraft til at nå til den røde planet med det mest effektive brændstofforbrug. Perioden kaldes også et opsendelsesvindue.
19. juli: Emiraterne sender sonde af sted
For første gang nogensinde sender De Forenede Arabiske Emirater en sonde af sted mod Mars. Sonden ved navn Hope skal i kredsløb om den røde planet og bl.a. lave målinger af temperaturer og ozon i atmosfæren.
23. juli: Kina opsender tre fartøjer
Det kinesiske rumagentur har planlagt sommerens største mission mod Mars. I spidsen af en Long March 5-raket laster de både en sonde, der skal i kredsløb, et landingsfartøj, som skal lave målinger på Mars og en rover, der skal udforske det rustrøde landskab. Hvis alt går efter planen, er det første gang, Kina når til Mars.
30. juli: NASA's nye rover letter
Curiosity får selskab af den spritnye rover ved navn Perseverance, som fx skal bore ned i Mars' overflade for at finde livstegn. Perseverance rummer også maskinen MOXIE, som kan omdanne kuldioxid i Mars' atmosfære til ilt, hvilket bliver afgørende for menneskets fremtidige kolonisering af den røde planet.
Juli 2020 - Februar 2021: Rejsen til Mars
Turen til Mars tager syv måneder. Undervejs skal fartøjernes motorer lave små manøvrer, så de holder kursen helt nøjagtigt – ellers risikerer de at flvye forbi Mars og fortsætte ud i det uendelige univers.
Februar 2021: Ankomst
Når hele tre missioner ankommer med to kredsløbssonder, et landingsfartøj, to rovere og en minihelikopter, holder NASA tæt øje med trafikken. De seks fartøjer slutter sig nemlig til seks aktive kredsløbssonder, en rover og et landingsfartøj, og dermed er der en reel risiko for, at fartøjer kan støde ind i hinanden.
Stjernebilleder viser vej
Når Hope-sonden har koblet sig fra løfteraketten og selv skal navigere mod Mars, sker det ved hjælp af stjernebilleder.
Ombord findes en såkaldt star tracker, som udnytter astronomernes viden om, hvor forskellige mønstre af stjerner er i forhold til hinanden.
På den måde kan sonden undervejs lave små manøvrer for at holde kursen, der går i en ellipse fra Jordens kredsløb om Solen og ud til Mars' kredsløb om Solen.
Med opsendelsen af Hope begynder samtidig nedtællingen til den næste Mars-mission: Kinas nye rover på missionen Tianwen-1, som også rummer en sonde i stil med Hope samt en landingsplatform.
Den kinesiske Mars-mission bliver kort efter fulgt op af NASA, der sender roveren Perseverance af sted for at bore efter livstegn på den røde planet.
Alle missioner skal efter planen nå frem til Mars i februar 2021.