Drømmen om at finde liv på Mars er måske kommet et skridt tættere på virkeligheden takket være en række eksperimenter med bakterier her på Jorden.
I flere forsøg har forskere fra Northwestern University og Uniformed Services University i USA bombarderet bakterier og svampe med stråling for at teste, hvor længe de kan overleve på Mars.
Deres opsigtsvækkende resultater er offentliggjort i tidsskriftet Astrobiology.
Her har de fundet frem til, at bakterien deinococcus radiodurans kan overleve flere hundrede millioner af år på vores røde nabo.
Bakteriens hårdførhed har givet den kælenavnet ”Conan the Bacterium” efter den fiktive helt Conan Barbaren.
Hårde levevilkår på Mars
Leveforholdene på Mars er ellers mildest talt elendige. Planeten er helt tør og gold, den har ikke noget magnetfelt, og atmosfæren er ekstremt tynd.
Derfor bliver overfladen konstant udsat for store mængder højenergipartikler og ultraviolette stråler, som ville dræbe de fleste organismer efter kort tid. Desuden er gennemsnitstemperaturen -63°C.
Dog har deinococcus radiodurans vist sig modstandsdygtig overfor de ugæstfrie forhold.
Overfladen på Mars er tør og gold. Det er svært at forestille sig, at vand kan have strømmet over denne ugæstfri overflade for over 2 milliarder år siden. Men under denne tørre overflade kan bakterier gemme sig. Billedet her er taget af NASAs Perseverance-rover 8. juli 2021.
Bombarderede bakterier
I deres forsøg bombarderede forskerne seks typer bakterier og svampe med gammastråling og protoner, der efterlignede forholdene på Mars. Deinococcus radiodurans viste sig mest hårdfør.
Mere præcist påviste forskerne, at Conan-bakterien kan modstå 140.000 gray, som er en måleenhed for absorberet stråledosis, under Mars-forhold, hvis den er tørret, frosset og begravet. Det er 28.000 gange højere, end hvad mennesker kan overleve.
Hvis deinococcus radiodurans blev efterladt på overfladen af vores naboplanet, ville den dø i løbet af få timer. Men ligger den begravet blot 10 centimeter under jorden, kan den overleve i op til 1,5 millioner år.
Det er bakteriens genetik, som gør den unik. Den kan nemlig reparere sig selv, mens den udsættes for kraftig stråling.
Forskerne pressede bakterien yderligere, og resultaterne viste, at deinococcus radiodurans kan overleve op til 280 millioner år, hvis den ligger under 10 meter Mars-jord.
Det er bakteriens genomiske struktur, som gør den så hårdfør. Dens kromosomer og plasmider er forbundet med hinanden, hvilket gør den i stand til at reparere sig selv hurtigt under intens stråling.
Jagten på bakterier
De første jordprøver fra Mars lander på Jorden i 2033, og her vil forskerne være på udkig efter ældgamle, slumrende bakterier.
De to fremtidige Mars-rumprogrammer ExoMars fra ESA og NASA’s Mars Life Explorer vil begge medbringe bor på deres rejse, som kan udvinde materialer to meter under planetens overflade.
Både ExoMars-roveren og Mars Life Explorer-landeren medbringer bor, der kan trænge to meter ned i Mars’ overflade. Håbet er bl.a. at finde slumrende, ældgamle bakterier. Til venstre ses en illustration af ESA’s ExoMars med bor, og til højre er det NASA’s InSight med bor. Mars Life Explorer ligner InSight.
Forskerne håber, at andre lignende bakterier kan have overlevet under jorden på Mars.
Chancen for at finde overlevende bakterier er dog ret lille, da det er mellem 2 og 2,5 milliarder år siden, at vandet forsvandt fra Mars’ overflade.
Meteornedslag kan dog have medført, at bakterier har spredt sig på planeten og overlevet i undergrunden.
Forskerne kommer samtidig med en advarsel. Fremtidige astronauter kan forurene Mars med vores Jord-bakterier, og på samme måde kan de bringe Mars-bakterier med tilbage til Jorden.
Disse udvekslende bakterieforureninger kender vi endnu ikke konsekvenserne af. Derfor skal vi være forsigtige, når vi medbringer jordprøver hjem fra vores røde naboplanet.