








Smil! Curiosity sender løbende selfies fra sin rejse over Mars
Curiosity har undersøgt Mars i over 2500 dage. Den primære mission var afsluttet efter 687 dage. Men roveren har vist sig langt mere robust end først antaget og fortsætter stadig sin færd over den røde planet.
Vandskabt landskab: Den golde slette er formet af vand
Selvom vand ikke flyder over Mars i store strømme, viser landskabet tydelige tegn på, at det engang gjorde: Lagene i forgrunden hælder nemlig mod et bassin, hvilket antyder, at sletten er formet af rindende vand.
Luftens helt: Orbiter knipser løs fra rummet
Mens Curiosity samler prøver på Mars’ overflade, sender Mars Reconnaissance Orbiter billeder hjem til forskerne fra luften. Blandt andet har sonden fundet et lag af grundfjeld, som viser spor af syreholdigt vand.
Røntgensyn: Spektrometer finder mineraler gemt under overfladen
Curiosity er udstyret med adskillige instrumenter, som skal afsøge Mars. Alpha Particle X-Ray Spectrometer analyserer den kemiske sammensætning i undergrunden og kan derved identificere mineralerne uden at skulle grave dem op.
Spor af roveren: Orbiter fanger billede af Curiosity
I løbet af syv år har Curiosity kun tilbagelagt godt 21 kilometer, svarende til blot otte meter pr. dag. Det skyldes blandt andet, at forskerne skal navigere roveren forsigtigt over det ujævne terræn for ikke at påføre den permanente skader.
Støvdjævel snor sig over ørkenen: Fint støv er en enorm udfordring
Vindene er sjældent særlig kraftige på Mars, men indeholder meget fine støvpartikler, som kan trænge ind i maskineriet på Curiosity og fremtidige rovere. Støvdjævle som denne er ikke ualmindelige og kan være op til hundrede meter i diameter.
Vi er live! Et af Curiositys første billeder viser målet, Mount Sharp
Dette billede blev taget kort efter landingen i 2012. Bjerget i baggrunden er Mount Sharp, som roveren har bevæget sig omkring i snart syv år for blandt andet at undersøge, om erosion frembragt af vand formede bjerget.
Undergrund rummer jern: Kemisk kamera farvelægger verden
Det røde område i billedet er i virkeligheden helt sort, men Curiosity er udstyret med ChemCam, som afslører kemiske forbindelser i undergrunden. Her har kameraet fundet en lille aflejring af mulig jernmalm, som skinner frem fra jorden.
Mars 2020’s landingsplads: Røntgensyn viser mineralrig touchdown
Curiositys ensomhed får snart en ende. I år sender NASA nemlig den næste rover, Mars 2020, afsted. Området, hvor roveren skal lande, hedder Jezero Crater, Røntgenbilleder afslører store mængder af mineraler gemt i undergrunden.