For første gang har forskere vist, at cyanobakterier, også kaldet blågrønalger, kan overleve i et marslignende miljø. Det åbner mulighed for, at en marskoloni vil kunne klare sig selv uden forsyninger udefra.
På Jorden har cyanobakterier haft enorm betydning. For 2,4 mia. år siden forvandlede de vores atmosfære, da de via fotosyntese hævede iltniveauet og banede vejen for alle organismer – inklusive os selv – som lever af ilt.
I en bioreaktor (indsat) er det lykkedes at dyrke cyanobakterier (stort billede) udelukkende med gasser og stoffer, som findes på Mars.
Derudover har cyanobakterier en enestående evne til at trække kvælstof ud af luften og omdanne den til organiske stoffer, og dermed kan de producere biomasse, hvor ingen andre kan. Både ilten og biomassen er afgørende for en kommende marsbase.
Overlevede ved lavt tryk
I en række forsøg undersøgte forskere fra University of Bremen i Tyskland, om det er muligt at dyrke cyanobakterierne i et marslignende miljø. I en bioreaktor blev de udsat for forskellige blandinger af kvælstof og kuldioxid, som begge findes i marsatmosfæren.
Forsøgene viste, at de hårdføre organismer kunne klare sig ved et tryk, som kun er en tiendedel af trykket på Jorden og ca. ti gange så højt som på Mars. Desuden skulle luften i bioreaktoren indeholde 96 pct. kvælstof og 4 pct. kuldioxid, for at cyanobakterierne trivedes.
En langsigtet vision er at få Mars til at ligne Jorden ved såkaldt terraformning. Her kan cyanobakterier spille en afgørende rolle med deres hårdførhed og iltproduktion.
Det er næsten det omvendte forhold af i marsatmosfæren, men forsøget viser, at mikroberne kan dyrkes med de midler, som findes på planeten.
På længere sigt er det måske muligt, at tilpassede cyanobakterier kan forvandle Mars, som de engang forvandlede Jorden – og gøre den røde planet grøn og iltrig.
