Jagten på liv i Universet er det 21. århundredes forkromede rummission.
Når roveren Perseverance med en dronekran bliver dumpet ned på Mars, tager eftersøgningen et seriøst skridt fremad.
Missionen er den første med det definerede mål at finde liv på vores naboplanet.
Med ombord er stribevis af danske instrumenter, som skal hjælpe roveren med at aflæse sine omgivelser i jagten på liv.
Dansk kamerateknologi skal guide jagten på liv
Hvis alt går vel, kan Perseverance tage prøver, der når retur til Jorden i begyndelsen af 2030’erne og endeligt afsløre tegn på mikrobiologisk liv på Mars.
Men inden da sender roveren massevis af billeder og videoer, som kan levere den store opdagelse. Og her vil dansk forskning have spillet en helt central rolle.
Se de danske bidrag til Mars-roveren Perseverance
-
Mastcam-Z – Dobbeltkamera filmer overflade
To kameraer i roverens mast skal filme, zoome ind på og tage panoramabilleder af Marsoverfladen for at udpege, hvor prøver af overfladen skal tages. Danske forskere sikrer at overfladens farvesammensætning er gengivet rigtigt på billederne på trods af skiftende lysforhold på planeten.
-
SuperCam – Laser afslører klippens kemi
Et kamera i roverens top kan ved hjælp af en laserstråle og et såkaldt spektrometer afsløre den kemiske sammensætning i en klippe. Igen har danske forskere leveret de redskaber, der sikrer at resultaterne bliver aflæst korrekt.
-
MOXIE – Testinstrument producerer ilt
Under Perseverances mission skal et instrument under roveren lave forsøg med at omdanne Marsatmosfærens CO2 til ilt – et forsøg, der skal hjælpe fremtidige bemandede missioner. Danske forskere har ydet videnskabelig ekspertise.
-
PIXL – Røntgensensor nærstuderer mulige livstegn
Med såkaldt røntgenflourescens kan en sensor for enden af roverens arm undersøge molekylesammensætningen – og muligt liv – i sten i helt ned til et saltkorns størrelse. Forskere fra Danmark har produceret et kamera og blitz, der guider sensorens navigation.
Støv i atmosfæren og Marsdagens varierende lys ændrer de farver, et kamera på Mars optager. Kalibreringsværktøjet (til venstre) sikrer at gråtoner og farver er justeret rigtigt uanset forholdene. Den lille stift midterst kaster en skygge, der hjælper med at vurdere lyset på planeten.
Med det danske redskab er Mastcam-Z i stand til at farve billederne rigtigt, hvilket er vigtigt for at identificere overfladens geologi.
Forskere fra Københavns Universitet har desuden arbejdet på instrumenterne SuperCam og MOXIE, sidstnævnte med forskere fra DTU.
Måtter af liv kan ses i et støvkorn
For enden af Perseverances arm sidder kameraet PIXL, der meget vel kan opdage de første beviser på liv på Mars.
Kameraet kan røntgenfotografere overfladen og de den kemiske sammensætning i sten på størrelse med et saltkorn. PIXLs bevægelser er styret af et mindre kamera, som er udviklet hos DTU Space, og som tidligere er blevet brugt til at navigere satellitter og rumfartøjer.
Kameraet, kaldet Micro Context Camera, er beklædt med 24 karat guld for at beskytte det mod stråling.
Hvis Mars var dækket af vand for fire milliarder år siden, kan klipperne være belagt med en måtte af mikrobiologiske fossiler, som på Jorden er kendt som stromatolitter – en forløber til liv.
PIXL kan opfange signaturen fra en stromatolit-lignende aflejring, og – hvis det eksisterer – finde nulevende mikrobiologiske organismer.
