Danske forskere forsyner Mars-rover med øjne

Jagten på liv i Universet er det 21. århundredes forkromede rummission.

Når roveren Perseverance med en dronekran bliver dumpet ned på Mars, tager eftersøgningen et seriøst skridt fremad.

Missionen er den første med det definerede mål at finde liv på vores naboplanet.

Med ombord er stribevis af danske instrumenter, som skal hjælpe roveren med at aflæse sine omgivelser i jagten på liv.

Dansk kamerateknologi skal guide jagten på liv

Hvis alt går vel, kan Perseverance tage prøver, der når retur til Jorden i begyndelsen af 2030’erne og endeligt afsløre tegn på mikrobiologisk liv på Mars.

Men inden da sender roveren massevis af billeder og videoer, som kan levere den store opdagelse. Og her vil dansk forskning have spillet en helt central rolle.

Forskere fra Københavns Universitet har leveret det såkaldte kalibreringsværktøj til Mastcam–Z, der udgør roverens primære sæt øjne.

Med det danske redskab er Mastcam-Z i stand til at farve billederne rigtigt, hvilket er vigtigt for at identificere overfladens geologi.

Forskere fra Københavns Universitet har desuden arbejdet på instrumenterne SuperCam og MOXIE, sidstnævnte med forskere fra DTU.

Måtter af liv kan ses i et støvkorn

For enden af Perseverances arm sidder kameraet PIXL, der meget vel kan opdage de første beviser på liv på Mars.

Kameraet kan røntgenfotografere overfladen og de den kemiske sammensætning i sten på størrelse med et saltkorn. PIXLs bevægelser er styret af et mindre kamera, som er udviklet hos DTU Space, og som tidligere er blevet brugt til at navigere satellitter og rumfartøjer.

Hvis Mars var dækket af vand for fire milliarder år siden, kan klipperne være belagt med en måtte af mikrobiologiske fossiler, som på Jorden er kendt som stromatolitter – en forløber til liv.

PIXL kan opfange signaturen fra en stromatolit-lignende aflejring, og – hvis det eksisterer – finde nulevende mikrobiologiske organismer.