De første marsboere skal leve i gamle vulkaner

Astronauterne på en permanent marsbase skal beskytte sig mod kosmisk stråling, som er over ti gange højere end på Jorden. Den bedste løsning er at bo i hulrum skabt af vulkaner.

Astronauterne på en permanent marsbase skal beskytte sig mod kosmisk stråling, som er over ti gange højere end på Jorden. Den bedste løsning er at bo i hulrum skabt af vulkaner.

Sefrina Arifin

Et forskerhold har nu fundet det sikreste sted at bygge en bemandet base på Mars: i lavatunneller skabt af vulkaner, som i dag er udslukte.

Her vil beboerne være bedst skærmet mod den kosmiske stråling, som ellers indebærer en alvorlig sundhedstrussel.

I modsætning til Jorden har Mars ikke et magnetfelt, som beskytter mod strålingen. Derfor må de kommende marsboere beskyttes på andre måder, og her er løsningen ifølge forskere fra Center for Planetary Science i USA bogstavelig talt at gå under jorden – jo dybere, jo bedre.

Lavlandet er det sikreste

Forskerne har først fundet frem til de områder på den røde planet, som strålingsmæssigt er bedst egnede.

Forskere er på jagt efter huller i overfladen på Mars, som er tegn på lavatunneller under overfladen. Det bedste sted at søge er sletten Hellas Planitia på den sydlige halvkugle.

© NASA

Her faldt valget på den store slette Hellas Planitia på den sydlige halvkugle, fordi den er blandt planetens lavest liggende områder.

Det betyder, at strålingen her skal gennem mere af Mars’ atmosfære, før den rammer overfladen, og alene det sænker strålingsniveauet med 50 procent.

Det er dog stadig for højt og fx 25 procent højere end det, astronauterne på rumstationen ISS er udsat for – og her opholder astronauterne sig typisk kun nogle måneder.

Overfladen viser spor af tunneller

Derfor foreslår forskerne at udnytte lavatunnellerne. De har gransket nærbilleder af Mars’ overflade og fundet tegn på, at der findes delvist sammenstyrtede tunneller ved flere af planetens døde vulkaner.

Tunnellerne under overfladen på Mars er skabt af processer i planetens fortid, da den stadig havde aktive vulkaner.

© Ken Ikeda Madsen

1. Udbrud borer tunnellen

Når den oprindelige vulkankegle er stoppet til med størknet lava, kan et nyt udbrud presse lavaen andre veje gennem undergrunden. Dermed skabes der en vandret tunnel.

© Ken Ikeda Madsen

2. Tunnellen drænes for lava

Efter udbruddet aftager trykket på lavastrømmen. I stedet for at blive presset ud i den fri luft siver den flydende lava, som stadig er i tunnellen, ned i undergrunden.

© Ken Ikeda Madsen

3. Rystelser giver ovenlys

Den hule tunnel bliver med tiden udsat for rystelser, fx ved meteornedslag. Det får den til at kollapse nogle steder, så der skabes lysskakter, som giver adgang til den udefra.

Tilsvarende tunneller findes på Jorden, og forskerne har brugt dem til at undersøge, hvor godt de beskytter mod stråling.

Analyserne viser, at strålingen i en tunnel på Mars kun er 18 procent af niveauet på overfladen på Hellas Planitia. Hvis det lykkes at finde en tunnel i dette område, vil den være det optimale sted at bo for de første kolonister på Mars.