Det ved NASA efter et år på Mars

Den 26 november 2018 brød InSight Lander gennem Mars' atmosfære. Da hastigheden var nede på 1.360 km/t foldede en faldskærm sig ud, varmeskjoldet blev afkoblet, og InSight Lander tog et frit fald mod den blodrøde overflade, hvorfra den i ét år har overrasket NASA-forskere gang på gang. Her er, hvad vi ved efter ét år.

NASA

InSight Lander er bygget og samlet hos Lockheed Martin Space i Denver, Colorado.

Den styres fra NASAs Marshall Space Flight Center i Huntsville, Alabama.

Landingsfartøjets nuværende position er: Mars.

Missionen InSight tog fart, da Atlas V-raketten bragede mod nattehimlen den 5. maj 2018.

Seks måneder og tre uger senere kunne InSight Lander (den røde pil) søge mod Mars' overflade for at gøre NASA klogere på planetens skorpe, kappe og kerne.

Den 350 kg tunge InSight Lander er et stationært landingsfartøj uden hjul. Derfor udfører den sine opgaver derfra, hvor den landede.

Og selvom det kun er ét år siden, at InSight Lander plantede sine tre hydrauliske ben på Mars, er der allerede kommet banebrydende information tilbage til Jorden.

Lyden af Mars

© NASA

Som det første rumfartøj i verden placerede InSight Lander sit seismometer på en fremmed planet - med en robotarm - den 19. december 2018.

Seismometeret, der går under navnet SEIS, har til opgave at aflytte Mars' skælv og de meteornedslag, som måtte ramme planeten.

Siden april har NASA været vidne til over 20 marsskælv, der kommer til udtryk i subwoofer-agtige, vedvarede, dybe bass-toner. Du kan lytte til lyden af Mars her.

SEIS' supersensitive "ører", der hviler mod planetens overflade, har ikke kun dokumenteret en rystende rumlen. SEIS har også dokumenteret, hvor kraftige vindende kan blive på planeten.

Og netop vindene på Mars er en InSight Landers helt store udfordringer.

Et støvet selfie

© NASA

Landingsfartøjet tog sin første selfie den 6. december (billedet til venstre). Billedet er en kollage af 11 billeder, der er taget med et kamera, som er fastmonteret på robotarmens albue.

Den 15. marts 2019 tager samme kamera en ny billedeserie af InSight Landers ydre (billedet til højre). Her viser et tæppe af støv, hvilke vejrforhold NASAs nyeste indflytter skal modstå - til sine dages ende.

Forskernes frygt er, at de såkaldte hvirvlende dust devils - støvdjævle - vil begrave landingsfartøjets solpaneler i støv i en sådan grad, at den ikke længere kan genere energi.

Til deres overraskelse viser det sig, at blide vinde lige så ofte renser InSight Lander for støv. Det giver den fornyet energi - og forskerne fornyet håb.

En granithård overflade

Udover at måle Mars' lyde skal InSight Lander også måle jordens temperaturer.

Derfor har landingsfartøjet siden den 28. februar 2019 hamret sit måleinstrument - der kaldes muldvarpen - ned i planetens overflade.

Rumfartøjet er i stand til at begrave muldvarpen fem meter under Mars' overflade. Men den granithårde overflade gør, at muldvarpen kun er nået 35 centimeter ned.

Forskerne har været i vildrede over de langsomme - næsten stagnerende - fremskridt. Derfor får muldvarpen nu hjælp af robotarmens skovl.

Skovlen skal presse muldvarpen ind mod hullets ene væg, mens den fortsat banker nedad. NASA-forskerne tror, at den "fastklemte" muldvarp får bedre friktion til at komme ned under overfladen.

Mystisk InSight-fakta

© NASA

Inden InSight Lander forlod Jordens overflade, afviklede en NASA en konkurrence. Vinderne kunne få skrevet deres navne på to mikrochips, som blev fastmonteret på rumfartøjet.

Den første mikrochip fik 800.000 laser-skårede navne. Den anden (den på billedet) fik 1,6 millioner navne.

Med en elektronstråle er navnene i de to mikrochips indgraveret med ekstremt tynde bogstaver, hvis bredte er mindre end en tusindedel af et menneskehår.

Mere end 10 millioner ansøgte om at få deres navne sendt til Mars sammen med InSight Lander.

Men det er altså kun 2,4 millioner jordboer, som kan prale af, at deres navn er foreviget på InSight Lander - på Mars.

Læs også:

Mars

Illustreret Videnskab drager til Mars

2 minutter
Mars

Quiz: Landinger på Mars

1 minut
Mars
Mars

Mars får besøg: Se den røde planet funkle på himlen

1 minut

Log ind

Fejl: Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
VisSkjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!