I dag er overfladen på Mars både for kold, tør og kraftigt bestrålet af Solens partikler til at huse liv, som vi kender det.
Men for 3,7 milliarder år siden kan vores rustrøde naboplanet have været beboet af en ulmende, underjordisk verden af mikroskopiske organismer, som endte med at nedkæmpe sig selv.
Det er i hvert fald konklusionen i en ny undersøgelse udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Astronomy.
Lignede Jorden
Her brugte forskerne såkaldte klima- og terrænmodeller til at undersøge beboeligheden af den røde planet for omkring fire milliarder år siden - på en tid, hvor de atmosfæriske forhold lignede dem, der var på Jorden i samme periode.
Det mere gæstfrie miljø kan, Ifølge forskerne, have fostret et samfund af simple mikroorganismer, der forbrugte brint som energi og producerede metan som affald.
Men i stedet for at skabe et miljø, der hjalp det mikrobielle liv med at videreudvikle sig og trives, som det skete på vores egen planet, kan de marsboende mikrober have skabt deres egen undergang, inden de overhovedet kom i gang.
Åd planeten koldere
Årsagen skal, ifølge forskerne, findes i den røde planets afstand til Solen.
Med en distance på omkring 228 millioner kilometer fra vores stjerne er planeten mere afhængig af drivhusgasser, som kuldioxid og brint, for at opretholde de gæstfrie temperaturer.
Men da Mars-mikroberne netop spiste sig ind på den potente brint, spiste de sig også langsomt ind på det tæppe af drivhusgasser, der holdte temperaturen omkring den røde planet oppe.
Til sidst blev overfladen, ifølge undersøgelsen, så kold, at den ikke længere kunne huse komplekst liv.
Fundet flere spor af metan
Forskernes model viser, at overfladetemperaturen kan være faldet fra mellem 10 og 20 celcius grader til minus 57 grader i perioden, hvilket formentlig fik de tidligste livsformer til at flygte omkring en kilometer ind i den lunere jordskorpe.
Satelitter har tidligere fundet spor af metan i den sparsomme atmosfære omkring den røde planet.
Og det samme har NASAs sekshjulede Mars-rover, Curiosity, der triller hen over planetes vindblæste klitter. Men forskerne mangler stadig at finde bevis for, om nogle af de ældgamle mikrober har overlevet.