Kinas Mars-mission ankommer i dag

For første gang når en kinesisk mission frem til Mars. En kredsløbssonde skal lave målinger af atmosfæriske gasser, der kan stamme fra livsformer, og om få måneder sætter et landingsfartøj en rover fri i det røde landskab.

For første gang når en kinesisk mission frem til Mars. En kredsløbssonde skal lave målinger af atmosfæriske gasser, der kan stamme fra livsformer, og om få måneder sætter et landingsfartøj en rover fri i det røde landskab.

Xinhua

Kinas kæmpemission Tianwen-1 når i dag, efter mere end et halvt års rejse, frem til sit mål.

Det er første gang nogensinde, at Kina sender en mission til Mars.

Tianwen-1 består af hele tre fartøjer: En kredsløbssonde, en landingsplatform og en rover.

Tilsammen skal fartøjerne indsamle nye data, der kan lede forskerne på sporet af potentielle livstegn på Mars.

Missionens fartøjer går efter planen i kredsløb om den røde planet i dag, og til maj vil landingsplatformen med roveren koble sig løs og lande på planeten.

Følg missionens vej til Mars

Kinas sonde skal samle data om en vigtig brik i puslespillet om liv på Mars: metan.

Roveren Curiosity, der kom til Mars i 2012 og i øjeblikket er den eneste aktive rover på planeten, har målt store, midlertidige stigninger i mængden af metangas ved Mars’ overflade.

Men sonder i kredsløb har ikke målt samme stigninger, så måske nedbrydes metanen på vej opad i atmosfæren.

Den kinesiske sonde skal lede efter metan længere nede i atmosfæren og give forskerne data, som kan sandsynliggøre den førende teori om metanen.

Stoffet skabes i et underjordisk hav og kan komme fra enten klippemateriale eller mikroskopisk liv.

Både mikrober og reaktioner mellem vand og klippe kan danne metan, som i jorden bliver indkapslet i ismolekyler kaldet klatrater.

Om sommeren smelter klatraterne, lyder teorien, og dermed frigives metangassen fra Jorden og stiger op i atmosfæren.

© MBRSC/UAE Space Agency & CASC

Sonder skal måle marsgasser

To nye sonder i kredsløb om Mars skal lave målinger af gasser i atmosfæren. Dermed vil forskerne svare på tre store gåder om klima, vand og mulige livsformer.

© MBRSC/UAE Space Agency & CASC

Hvordan svinger klimaet på Mars?

Forskerne har i dag et groft billede af klimaet på Mars, men med data fra Hopesonden kan de lave en detaljeret vejrudsigt med daglige variationer i temperaturer, skydække og nedbør. Udsving i temperaturer kan bl.a. aflæses ud fra mængden af infrarødt lys – varme – som kuldioxid i atmosfæren optager. Kuldioxid optager især lys i bølgelængderne 7-8 og 14-16 mikrometer.

© MBRSC/UAE Space Agency & CASC

Hvor hurtigt mister Mars sit vand?

Mars har mistet vand længe. Hastigheden i vandtabet viser, hvor lang tid biologisk liv har kunnet udvikle sig. Hopesonden skal måle mængden af uv-lys ved bølgelængderne 121,6 og 135,6 nm. Netop her udsender vands bestanddele, brint og ilt, lys, når de bliver ramt af Solens stråler. Med flere målinger kan forskerne beregne, hvor hurtigt mængden af vand svinder ind.

© MBRSC/UAE Space Agency & CASC

Kan mikroorganismer være kilden til metan?

Kinas sonde på missionen Tianwen-1 skal måle metan i atmosfæren. Andre sonder har indtil nu ikke kunnet måle de store udsving i metan, som overflademålinger har påvist. Med nye data vil forskere teste den førende teori: Metan dannes i et underjordisk hav, enten af klippearten olivin eller af mikrober, og indkapsles i isstrukturer kaldet klatrater, der smelter om sommeren, så metanen fordamper.

Roveren på Kinas mission Tianwen-1 er den første, landet sender mod den røde planet.

Den soldrevne Marsbil på ca. 240 kg er blandt andet udstyret med tre kameraer, der skal afbilde marslandskabet, samt et såkaldt magnetometer, som kan måle magnetfeltet på Mars.

Jorden har et magnetfelt, der beskytter os mod solvinden, som er en strøm af elektrisk ladede partikler fra Solen.

Mars har et langt svagere magnetfelt og er derfor mere udsat. Den kinesiske rover skal måle, hvordan magnetfeltet varierer i takt med udsving i solvinden.

Målingerne skal være med til at tegne et billede af dels strålingsfaren, dels klimaet på Mars.

Begge dele er afgørende for, om liv – enten mikrober eller mennesker – kan trives på planeten.

Vi skriver Marshistorie i 2021

Jorden og Mars stod i sommeren 2020 i de perfekte positioner i forhold til hinanden, så i løbet af få uger lettede hele tre kæmperaketter lastet med sonder og rovere. Syv måneder senere begynder missionerne nu at ankomme til den røde planet.

Juli 2020: Opsendelsesvinduet åbner

Omkring hver 26. måned liner Jorden og Mars op i lidt over en måned – i 2020 falder perioden i juli-august – hvor missioner så kan udnytte Solens tyngdekraft til at nå til den røde planet med det mest effektive brændstofforbrug. Perioden kaldes også et opsendelsesvindue.

© Ken Ikeda Madsen

16. juli 2020: Emiraterne sender sonde af sted

For første gang nogensinde sender De Forenede Arabiske Emirater en sonde af sted mod Mars. Sonden ved navn Hope skal i kredsløb om den røde planet og bl.a. lave målinger af temperaturer og ozon i atmosfæren.

© MBRSC/UAE Space Agency

23. juli 2020: Kina opsender tre fartøjer

Det kinesiske rumagentur står for 2020's største mission mod Mars. I spidsen af en Long March 5-raket laster de både en sonde, der skal i kredsløb, et landingsfartøj, som skal lave målinger på Mars og en rover, der skal udforske det rustrøde landskab.

© Xinhua/Ritzau Scanpix

30. juli 2020: NASA's nye rover letter

Curiosity får selskab af den spritnye rover ved navn Perseverance, som fx skal bore ned i Mars' overflade for at finde livstegn. Perseverance rummer også maskinen MOXIE, som kan omdanne kuldioxid i Mars' atmosfære til ilt, hvilket bliver afgørende for menneskets fremtidige kolonisering af den røde planet.

© JPL-Caltech/NASA

Juli 2020 - Februar 2021: Rejsen til Mars

Turen til Mars tager syv måneder. Undervejs skal fartøjernes motorer lave små manøvrer, så de holder kursen helt nøjagtigt – ellers risikerer de at flyve forbi Mars og fortsætte ud i det uendelige univers.

Februar 2021: Ankomst

Når hele tre missioner ankommer med to kredsløbssonder, et landingsfartøj, to rovere og en minihelikopter, holder NASA tæt øje med trafikken. De seks fartøjer slutter sig nemlig til seks aktive kredsløbssonder, en rover og et landingsfartøj, og dermed er der en reel risiko for, at fartøjer kan støde ind i hinanden.