Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Kinas Mars-mission ankommer i dag

For første gang når en kinesisk mission frem til Mars. En kredsløbssonde skal lave målinger af atmosfæriske gasser, der kan stamme fra livsformer, og om få måneder sætter et landingsfartøj en rover fri i det røde landskab.

Xinhua

Kinas kæmpemission Tianwen-1 når i dag, efter mere end et halvt års rejse, frem til sit mål.

Det er første gang nogensinde, at Kina sender en mission til Mars.

Tianwen-1 består af hele tre fartøjer: En kredsløbssonde, en landingsplatform og en rover.

Tilsammen skal fartøjerne indsamle nye data, der kan lede forskerne på sporet af potentielle livstegn på Mars.

Missionens fartøjer går efter planen i kredsløb om den røde planet i dag, og til maj vil landingsplatformen med roveren koble sig løs og lande på planeten.

Følg missionens vej til Mars

Rejsen til Mars for Kinas mission Tianwen-1 er her animeret af det kinesiske rumagentur.

Kinas sonde skal samle data om en vigtig brik i puslespillet om liv på Mars: metan.

Roveren Curiosity, der kom til Mars i 2012 og i øjeblikket er den eneste aktive rover på planeten, har målt store, midlertidige stigninger i mængden af metangas ved Mars’ overflade.

Men sonder i kredsløb har ikke målt samme stigninger, så måske nedbrydes metanen på vej opad i atmosfæren.

Den kinesiske sonde skal lede efter metan længere nede i atmosfæren og give forskerne data, som kan sandsynliggøre den førende teori om metanen.

Stoffet skabes i et underjordisk hav og kan komme fra enten klippemateriale eller mikroskopisk liv.

Både mikrober og reaktioner mellem vand og klippe kan danne metan, som i jorden bliver indkapslet i ismolekyler kaldet klatrater.

Om sommeren smelter klatraterne, lyder teorien, og dermed frigives metangassen fra Jorden og stiger op i atmosfæren.

© MBRSC/UAE Space Agency & CASC

Sonder skal måle marsgasser

To nye sonder i kredsløb om Mars skal lave målinger af gasser i atmosfæren. Dermed vil forskerne svare på tre store gåder om klima, vand og mulige livsformer.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Hvordan svinger klimaet på Mars?

    Forskerne har i dag et groft billede af klimaet på Mars, men med data fra Hopesonden kan de lave en detaljeret vejrudsigt med daglige variationer i temperaturer, skydække og nedbør. Udsving i temperaturer kan bl.a. aflæses ud fra mængden af infrarødt lys – varme – som kuldioxid i atmosfæren optager. Kuldioxid optager især lys i bølgelængderne 7-8 og 14-16 mikrometer.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Hvor hurtigt mister Mars sit vand?

    Mars har mistet vand længe. Hastigheden i vandtabet viser, hvor lang tid biologisk liv har kunnet udvikle sig. Hopesonden skal måle mængden af uv-lys ved bølgelængderne 121,6 og 135,6 nm. Netop her udsender vands bestanddele, brint og ilt, lys, når de bliver ramt af Solens stråler. Med flere målinger kan forskerne beregne, hvor hurtigt mængden af vand svinder ind.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Kan mikroorganismer være kilden til metan?

    Kinas sonde på missionen Tianwen-1 skal måle metan i atmosfæren. Andre sonder har indtil nu ikke kunnet måle de store udsving i metan, som overflademålinger har påvist. Med nye data vil forskere teste den førende teori: Metan dannes i et underjordisk hav, enten af klippearten olivin eller af mikrober, og indkapsles i isstrukturer kaldet klatrater, der smelter om sommeren, så metanen fordamper.

Roveren på Kinas mission Tianwen-1 er den første, landet sender mod den røde planet.

Den soldrevne Marsbil på ca. 240 kg er blandt andet udstyret med tre kameraer, der skal afbilde marslandskabet, samt et såkaldt magnetometer, som kan måle magnetfeltet på Mars.

Jorden har et magnetfelt, der beskytter os mod solvinden, som er en strøm af elektrisk ladede partikler fra Solen.

Mars har et langt svagere magnetfelt og er derfor mere udsat. Den kinesiske rover skal måle, hvordan magnetfeltet varierer i takt med udsving i solvinden.

Målingerne skal være med til at tegne et billede af dels strålingsfaren, dels klimaet på Mars.

Begge dele er afgørende for, om liv – enten mikrober eller mennesker – kan trives på planeten.

Vi skriver Marshistorie i 2021

Jorden og Mars stod i sommeren 2020 i de perfekte positioner i forhold til hinanden, så i løbet af få uger lettede hele tre kæmperaketter lastet med sonder og rovere. Syv måneder senere begynder missionerne nu at ankomme til den røde planet.

  • © Ken Ikeda Madsen

    Juli 2020: Opsendelsesvinduet åbner

    Omkring hver 26. måned liner Jorden og Mars op i lidt over en måned – i 2020 falder perioden i juli-august – hvor missioner så kan udnytte Solens tyngdekraft til at nå til den røde planet med det mest effektive brændstofforbrug. Perioden kaldes også et opsendelsesvindue.

  • © MBRSC/UAE Space Agency

    16. juli 2020: Emiraterne sender sonde af sted

    For første gang nogensinde sender De Forenede Arabiske Emirater en sonde af sted mod Mars. Sonden ved navn Hope skal i kredsløb om den røde planet og bl.a. lave målinger af temperaturer og ozon i atmosfæren.

  • © Xinhua/Ritzau Scanpix

    23. juli 2020: Kina opsender tre fartøjer

    Det kinesiske rumagentur står for 2020's største mission mod Mars. I spidsen af en Long March 5-raket laster de både en sonde, der skal i kredsløb, et landingsfartøj, som skal lave målinger på Mars og en rover, der skal udforske det rustrøde landskab.

  • © JPL-Caltech/NASA

    30. juli 2020: NASA's nye rover letter

    Curiosity får selskab af den spritnye rover ved navn Perseverance, som fx skal bore ned i Mars' overflade for at finde livstegn. Perseverance rummer også maskinen MOXIE, som kan omdanne kuldioxid i Mars' atmosfære til ilt, hvilket bliver afgørende for menneskets fremtidige kolonisering af den røde planet.

  • Juli 2020 - Februar 2021: Rejsen til Mars

    Turen til Mars tager syv måneder. Undervejs skal fartøjernes motorer lave små manøvrer, så de holder kursen helt nøjagtigt – ellers risikerer de at flyve forbi Mars og fortsætte ud i det uendelige univers.

  • Februar 2021: Ankomst

    Når hele tre missioner ankommer med to kredsløbssonder, et landingsfartøj, to rovere og en minihelikopter, holder NASA tæt øje med trafikken. De seks fartøjer slutter sig nemlig til seks aktive kredsløbssonder, en rover og et landingsfartøj, og dermed er der en reel risiko for, at fartøjer kan støde ind i hinanden.

Læs også:

Mars

Nu sker det: Mission ankommer til Mars

5 minutter
Mars

Mens du sov: Emiraterne sendte sonde mod Mars

6 minutter
Perseverance på Mars
Mars

Kæmpe-rover er landet på Mars

6 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul