Derudover rummer roveren også et såkaldt magnetometer. Instrumentet kan måle, hvordan Mars' magnetfelt bliver påvirket af den konstante strøm af partikler fra Solen, der kaldes solvinden.
Jordens magnetfelt beskytter os mod solvinden, men Mars har et langt svagere felt. Målingerne kan derfor hjælpe forskere med at bestemme, hvor hårde betingelserne for biologisk liv er på planeten.
Solvinden påvirker både klimaet på Mars og bombarderer samtidig planeten med farlig stråling.
Netop strålingsfaren er afgørende at få bedre indblik i, når forberedelserne til bemandede Mars-missioner går i gang i de kommende år.
Se hvordan Kinas rover skal lande på Mars
Efter den succesfulde opsendelse begiver Tainwen-1-missionen sig nu ud på syv måneders rejse mod Mars. Efter planen når fartøjet frem til planeten i februar 2021.
Her kobler landingsfartøjet sig fra, lander på Mars og folder sig ud. Roveren folder sine solcellepaneler ud og triller ned ad en rampe på landingsplatformen.
Kinas rumagentur forventer, at roveren kan køre og foretage observationer i mindst 90 marsdage, også kaldet sol, som er lidt længere end dage på Jorden, nemlig 24 timer og 39 minutter.
Kredsløbssonden skal efter planen kredse om Mars i cirka 23 måneder, mens den laver målinger af gasser i planetens atmosfære.
Kineserne planlægger at følge op på Tianwen-1 med en mission i ca. 2030, hvor et eller flere fartøjer skal hente prøver med hjem fra Mars.
Tianwen-1 er den anden store Mars-mission denne sommer. Den 19. juli lettede De Forenede Arabiske Emiraters Mars-sonde kaldet Hope, og NASA planlægger at opsende roveren Perseverance den 30. juli.
