Liv på Mars? Curiosity finder spor af livets byggesten

Har der været liv på Mars? Et nyt fund gør bevisbyrden betydeligt tungere. Mars-roveren Curiosity har gravet jordprøver op, der indeholder organiske forbindelser.

Kold, tør og støvet. Sådan ser Mars’ overflade ud i dag. Men rejser vi tre mia. år tilbage i tiden havde planeten mange af de vigtigste betingelser for, at liv kan opstå.

Og nu har Mars-roveren Curiosity afsløret, at der formentlig findes en lang række kulstofholdige molekyler lige under planetens overflade, og de kan være resterne fra liv på Mars.

Resultatet har tidsskriftet Science offentliggjort på baggrund af de seneste prøver, som NASA’s Mars-rover Curiosity har boret op af den røde Jord.

Spor af liv lå på søbund

Siden Curiosity landede på Mars i 2012 har det lille fartøj undersøgt vores naboplanet forskellige steder ved at bore få centimeter ned i det røde støv og analysere prøverne i sit indre.

Nu er roveren nået til foden af et fem km højt bjerg i Gale-krateret tæt på Mars’ ækvator, som formentlig engang var bunden af en stor ferskvandssø.

Her er jordlagene formentlig dannet af aflejringer, der faldt til bunden for omkring tre mio. år siden. Dengang var Mars varmere og dækket af søer, floder og muligvis et stort ocean.

100 gange mere end før

Curiosity undersøger sine fund ved at opvarme jordprøver til 600-860°C for at fjerne forureningen fra særlige stoffer. Bagefter bestemmer et spektrometer, hvilke molekyler, der findes i prøven.

Og denne gang var der bid – analysen viste spor af flere forskellige kulstofholdige molekyler – altså organiske forbindelser – som er en vigtig betingelse for liv, som vi kender det.

Forskerne kan endnu ikke sige, om forbindelserne stammer fra liv. De kan også være levn fra meteoritter eller vulkanudbrud, men selve findestedet – bunden af en tidligere sø – giver forskerne håb om, at det er resterne af levende organismer.

Metan sladrer om mikrober

Selvom prøverne kun viser små mængder af komplekse organiske molekyler, er mængden 100 gange højere end i tidligere prøver.

Resultatet falder sammen med målinger, der viser, at mængden af metan i Mars’ atmosfære ser ud til at stige og falde med årstiderne, hvilket også kan være et tegn på liv. På Jorden stammer det meste af den metan, der findes i atmosfæren fra levende væsner.

Nye rovere finkæmmer Mars for liv

Jagten intensiveres i de næste år. I løbet af de kommende år opsendes flere robotter hvoraf to er rovere udstyret med nyere og bedre udstyr.

De skal finkæmme planeten for liv ved bl.a. at bore op til to meter ned og lade avancerede måle-instrumenter udpege molekyler, der kan stamme fra liv.

Den nye generation af rovere er fx udstyret med såkaldte ramanspektrometre, der er gode til at lede efter molekylære fingeraftryk af organiske molekyler. De skal analysere klippernes kemiske sammensætning i en hidtil uset detaljeringsgrad.

Instrumenterne kommer tættere på end nogensinde før, så selv de mindste spor efter liv bliver afsløret. Detaljer af klippestykker så små som saltkorn skal undersøges af detektorer, der kan røbe det præcise indhold af mineraler.

På den måde vil forskerne kunne afsløre, om klipperne er dannet eller ændret i vand, og om der er de mindste spor efter forstenet liv eller kulstofholdige molekyler, som stammer fra fortidigt eller nutidigt liv.

Universet vrimler måske med liv

Hvis de næste fartøjer finder sikre beviser for, at der opstod levende organismer på Mars for flere mia. år siden, kan der stadig eksistere liv på planeten. Og det vil formentlig gemme sig under jorden, da den kosmiske stråling nu gør det nærmest umuligt at overleve på overfladen.

Hvis der har været liv på Mars er det en kæmpe sensation. Hvis liv har udviklet sig dér uafhængigt af livet på Jorden, er det nok nærmere reglen end undtagelsen, at liv opstår, når der er flydende vand til stede på en klode. Og alene i vores galakse findes milliarder af jordlignende planeter, som kan have vand på overfladen.