NASA/JPL-Caltech
Roveren Perseverance daler mod Mars med et skjult budskab i faldskærmen

Mars-rover er fuld af overraskelser: NASA gemmer skjult budskab i faldskærm

Internetdetektiver har afkodet en skjult meddelelse ombord på Mars-roveren Perseverance, der har fragtet adskillige kuriøse genstande til den røde planet.

Millioner af mennesker over hele kloden fulgte med, da NASA i sidste uge landede den største rover nogensinde på vores naboplanet.

Men kun få opdagede, at rumagenturet havde plantet et skjult budskab i landingskapslens faldskærm.

Faldskærmen gemmer på binær kode

Fire dage efter landingen offentliggjorde NASA video af nedstigningen.

VIDEO: Se faldskærmen folde sig ud:

NASA optog for første gang nogensinde nedstigningen for at få en bedre forståelse for alle led i roverens landing.

Straks tiltrak skærmens mønster internettets kodebrydere, som gik på jagt efter et skjult budskab.

seks timer fandt de GPS-koordinaterne til roverens jordiske adresse, NASA's Jet Propulsion Laboratory, foruden laboratoriets motto ”DARE MIGHTY THINGS” gemt som binær kode.

Koden på Perseverance faldskærm består af binære tegn.
© NASA/JPL-Caltech

Faldskærmens mønster skriver computerkode

Faldskærmen består af fire ringe, der er delt op i tynde lagkagestykker, farvet enten hvide eller røde.

Koden aflæses ved at følge hver ring med uret rundt og oversætte farverne til 0 eller 1, som i binær kode.

Hvert tal eller bogstav er skrevet på syv stykker, hvorefter tre hvide felter indikerer et nyt tegn. I den inderste ring læses første bogstav fx som 0000100, der svarer D.

For fremtidige missioner er det vigtigt at forstå præcis hvordan en 21,5 meter bred faldskærm folder sig ud, mens fartøjet bevæger sig med to gange lydens hastighed i den tynde Mars-atmosfære.

Faldskærmen virkede efter hensigten og bremsede landingskapslen med Perseverance og dens specialbyggede dronekran ombord ned til 89 m/s.

Perseverance faldskærm blafrer nu frit på Mars' overflade.

Fallskjermen er, sammen med resten av landingskapselen, styrtet i Jezero-krateret, som Perseverance skal utforske.

© NASA/JPL-Caltech/University of Arizona/Mars Reconnaissance Orbiter

NASA-forskere afslører desuden, at faldskærmen ikke er det eneste easter egg, de har fragtet til Mars.

Meteorit vender hjem

To Mars-meteoritter, som menes at være blæst væk for 6-700.000 år siden, har hjulpet Perserverance på vej. Den ene har været et smut på ISS før, og indgår nu i det kalibreringsværktøj, der skal hjælpe et laserskydende kamera på roveren med at analysere sammensætning af Mars' klipper. Den anden meteorit er en del af laserinstrumentet SHERLOCs kalibreringsværktøj.

NASA/JPL-Caltech/LANL/CNES/ESA/Thomas Pesquet

GPS-kode udfordrer skattejægere

NASA har stillet Jordens skattejægere en svær udfordring ved at placere en geocache – et scanbart objekt, som såkaldte geocaching-entusiaster jagter med gps – på laserinstrumentet SHERLOCs kalibreringsværktøj ombord på Perseverance. Geocachen nederst til venstre er graveret ind i et stykke visir fra fremtidens rumdragter, der skal testes i strålingen på Mars.

NASA/JPL-Caltech

Postkort afslører familieportræt

Perseverance har allerede sendt tusinder af billeder til Jorden. På et af dem har opmærksomme observatører spottet et familieportræt af samtlige NASAs Marsbiler. Det er uvist om indgraveringen tjener et videnskabeligt formål.

NASA/JPL-Caltech