Marskrater i sin fortid som sø

Mars-rover finder floddelta og gemmesteder for liv

De første billeder fra Mars-roveren Perseverance afslører enorme søer og brusende floder i den røde planets fortid - og nu går jagten på liv for alvor ind.

De første billeder fra Mars-roveren Perseverance afslører enorme søer og brusende floder i den røde planets fortid - og nu går jagten på liv for alvor ind.

NASA/JPL-Caltech

Roveren Perseverance landede i februar i Jezero-krateret lidt nord for vores naboplanets ækvator med en klar mission: Inden for de næste år skal robotten finde liv på Mars.

Første mål i roverens søgning er at udpege områder, hvor planeten tidligere har været dækket af vand i flydende form.

NASAs analyser af roverens hjemsendte billeder bekræfter nu, at Perseverance er landet det helt rigtige sted – midt i en udtørret flod. Dermed kan jagten på liv begynde.

Brusende Mars-flod har flyttet kampesten

Den endelige bekræftelse af områdets fortid er gjort mulig af roverens placering på overfladen, der giver et nyt perspektiv, som satellitter i kredsløb om Mars ikke tidligere har kunnet få.

Marsroveren Perseverance fritlagt

Med sine højteknologiske kameraer Mastcam-Z og SuperCam – begge i masten – har roveren taget nogle meget detaljerige billeder af Jezero-krateret.

© NASA/JPL-Caltech

Perseverances billeder viser stratigrafien eller jordlagene langs kanten på en vifteformet fordybning. De vandrette lag afslører, at jord og sten her er blevet aflejret løbende for ca. 3,7 milliarder år siden.

Ifølge NASAs undersøgelse ligger lagene på samme måde, som langs flodbanker på Jorden. Stratigrafien bekræfter dermed, at vifteformen er et floddelta og at Jezero-krateret har været en stor sø med en diameter på 45 km.

Et fremspring af kampesten viser, at gennemstrømningen i floden har været temmelig kraftfuld kort før udtørringen. Vandet er gået over sine bredder og har flyttet store mængder materiale.

Kampesten og klippefremspring afslører floddelta på Mars

Sten på op til 1,5 meter i diameter dækker deltaet. For at flytte så store sten, har vandet i floden bevæget sig 6-30 km i timen. På klippen Kodiak i baggrunden ses lagdelingen tydeligt.

© NASA/JPL-Caltech/ASU/MSSS

Perseverance graver i floddelta i 2022

Den nye opdagelse ruster astronomerne til at udpege, hvor Perseverance skal lede.

Ifølge forskerne vil de fineste, ældste aflejringer i bunden af deltaet have de bedste vilkår for at gemme på spor af liv. Aflejringerne afspejler en periode, hvor gennemstrømningen har været rolig og konstant, hvilket udgør den bedste grobund for potentielle Mars-mikrober.

Den rolige strøm kan også have resulteret i lag af ler og muddersten, som er bedst til at bevare organisk materiale.

Lige nu befinder roveren sig godt to kilometer fra floddeltaets stejle banker, men den kører tættere på for at foretage jordboringer i løbet af 2022.

VIDEO: Sådan gemmer Perseverance Mars-prøver

Mens Perseverance leder videre, vil geologer bruge roverens billeder til at kortlægge vandet og stenenes historie i krateret for at forstå, hvorfor hele planeten udtørrede og blev gold.