Den 18. februar 2021 landede den hidtil mest avancerede marsrobot i Jezerokrateret.
Ombord er en lang række banebrydende eksperimenter, men det måske mest perspektivrige er MOXIE-eksperimentet, der skal undersøge muligheden for at producere ilt på Mars.
Og eksperimentet er allerede en succes. NASA har produceret den første ilt på overfladen af den røde planet.
Tynd luft består af kuldioxid
At producere ilt på Mars er noget af en bedrift. Mars’ atmosfære er 100 gange tyndere end Jordens og består næsten udelukkende af CO2 – kuldioxid – og derfor er det langtfra et ideelt sted for mennesker at opholde sig.
Når vi engang i fremtiden besøger planeten, skal vi selv have ilt med – både til at trække vejret med og til det brændstof, som gerne skulle kunne bringe astronauterne hjem igen.
MOXIE-eksperimentet sidder på Perseverance-roveren. Sådan her så det ud inden afgang fra Jorden.
Iltmaskine kopierer træer
MOXIE’s metode til at danne ilt ud fra kuldioxid er inspireret af planter.
Elektricitet splitter kuldioxid
Først komprimeres marsluften. Ved at tilføre strøm splittes CO2 i kulilte (CO) og et ilt-atom med to elektroner for meget – en oxidion.
Iltatomer tiltrækkes og gemmes
Oxidioner har en negativ ladning og trækkes derfor mod den positive side af kredsløbet og passerer en barriere, som kulilten ikke kan komme igennem.
Atomer samler sig til ilt
Oxidionerne mødes i den positive pol og smider hver to elektroner, der forlader systemet. Resultatet er almindelige iltmolekyler – O2.
Kan reducere mængden af bagage
Al den ilt vejer og fylder meget. Derfor ville NASA undersøge, om de kunne producere ilt automatisk ved at skille kuldioxiden ad i to dele: kulilte og ilt.
Den første test viste, at det er teknisk muligt. Efter to måneder på Mars producerede MOXIE fem gram ilt svarende til ti minutters forbrug for en astronaut.
I den kommende tid skal MOXIE forsøge at lave ilt yderligere ni gange på forskellige tider af året og døgnet.
Fremtidens ilt er isen
De første rigtige iltmaskiner på Mars skal benytte samme metode som MOXIE, men i meget større skala.
På lang sigt giver det imidlertid bedre mening at hente ilten i de store mængder is, forskerne mener findes under Mars’ overflade. Isen indeholder nemlig både ilt og brint, som i sig selv er et godt raketbrændstof.