Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Historisk mission når til Mars

De Forenede Arabiske Emiraters første Mars-mission nogensinde ankommer i dag til Mars. Sonden Hope skal blandt andet give os en vejrudsigt fra Mars. Hope er den første af tre store Mars-missioner, som alle når frem til den røde planet i løbet af disse uger.

MBRSC/UAE Space Agency

Livestream: Hope ankommer til Mars

2021 er et historisk år for Mars-missioner. I sommeren 2020 sendte hele tre lande to rovere, et landingsfartøj, en minihelikopter og to kredsløbssonder af sted mod den røde planet, og nu ankommer den første mission: Sonden Hope, som er De Forenede Arabiske Emiraters første Mars-mission nogensinde.

De tre landes Mars-missioner kommer til at lave de hidtil mest detaljerede undersøgelser af Mars – fra planetens atmosfære helt ned til sandet på overfladen.

Atmosfæren bliver undersøgt af to nye kredsløbssonder – Hope samt den sonde, som Kina har sendt af sted med missionen kaldet Tianwen-1.

Hope har blandt andet et spektrometer ombord. Alle stoffer udsender – eller optager – lys ved specifikke bølgelængder, og et spektrometer måler, hvor stærkt lyset er ved forskellige bølgelængder.

Sådan kortlægger forskerne stofferne i atmosfæren. Hope-sonden kan blandt andet måle, hvor meget varme der stiger op fra Mars og optages af kuldioxid i atmosfæren.

Det kan bidrage til at opvarme planeten – ligesom på Jorden.

Sådan kortlægger Hope klimaet på Mars

Ved hjælp af nye, detaljerede målinger af ikke blot kuldioxid, men også vands bestanddele brint og ilt kan forskerne med Hopes data faktisk udregne en dag til dag-vejrudsigt for Mars med temperaturer, skyer og nedbør.

Mens Hopesonden således giver forskerne det første detaljerede overblik over klimaet på Mars, skal Kinas sonde samle data om en vigtig brik i puslespillet om liv på Mars: metan.

Roveren Curiosity, der kom til Mars i 2012 og i øjeblikket er den eneste aktive rover på planeten, har målt store, midlertidige stigninger i mængden af metangas ved Mars’ overflade.

Men sonder i kredsløb har ikke målt samme stigninger, så måske nedbrydes metanen på vej opad i atmosfæren.

© MBRSC/UAE Space Agency & CASC

Sonder skal måle marsgasser

To nye sonder i kredsløb om Mars skal lave målinger af gasser i atmosfæren. Dermed vil forskerne svare på tre store gåder om klima, vand og mulige livsformer.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Hvordan svinger klimaet på Mars?

    Forskerne har i dag et groft billede af klimaet på Mars, men med data fra Hopesonden kan de lave en detaljeret vejrudsigt med daglige variationer i temperaturer, skydække og nedbør. Udsving i temperaturer kan bl.a. aflæses ud fra mængden af infrarødt lys – varme – som kuldioxid i atmosfæren optager. Kuldioxid optager især lys i bølgelængderne 7-8 og 14-16 mikrometer.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Hvor hurtigt mister Mars sit vand?

    Mars har mistet vand længe. Hastigheden i vandtabet viser, hvor lang tid biologisk liv har kunnet udvikle sig. Hopesonden skal måle mængden af uv-lys ved bølgelængderne 121,6 og 135,6 nm. Netop her udsender vands bestanddele, brint og ilt, lys, når de bliver ramt af Solens stråler. Med flere målinger kan forskerne beregne, hvor hurtigt mængden af vand svinder ind.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Kan mikroorganismer være kilden til metan?

    Kinas sonde på missionen Tianwen-1 skal måle metan i atmosfæren. Andre sonder har indtil nu ikke kunnet måle de store udsving i metan, som overflademålinger har påvist. Med nye data vil forskere teste den førende teori: Metan dannes i et underjordisk hav, enten af klippearten olivin eller af mikrober, og indkapsles i isstrukturer kaldet klatrater, der smelter om sommeren, så metanen fordamper.

Den kinesiske sonde skal lede efter metan længere nede i atmosfæren og give forskerne data, som kan sandsynliggøre den førende teori om metanen.

Stoffet skabes i et underjordisk hav og kan komme fra enten klippemateriale eller mikroskopisk liv.

Både mikrober og reaktioner mellem vand og klippe kan danne metan, som i jorden bliver indkapslet i ismolekyler kaldet klatrater.

Om sommeren smelter klatraterne, lyder teorien, og dermed frigives metangassen fra Jorden og stiger op i atmosfæren.

NASA frygter trafikprop på Mars

Efter Hope er ankommet, følger Kina og USA snart trop med hver deres Mars-missioner.

Trafikken bliver så tæt, at NASA holder særligt øje med fartøjernes baner, når de nærmer sig den røde planet.

De risikerer nemlig at støde ind i hinanden – eller fx sonder, som allerede kredser om Mars.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul