Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Tre uafhængige missioner flyver nu mod Mars for at finde liv

Den sidste succesfulde mission er nu sendt afsted mod Mars. Hele tre flyvende fartøjer, en lander og to rovere suser nu af sted samtidig. De vil snuse og bore efter de endegyldige beviser i en 44 år gammel gåde: Har livet myldret på Mars – og kribler det stadig i dag?

I et analysekammer i marslandingsfartøjet Viking pibler små bobler af radioaktiv gas i 1976 op af en jordprøve opløst i vand, der er fyldt med næringsstoffer.

Gassen kan kun være skabt af mikroorganismer, så konklusionen er klar: Livet boltrer sig på Mars, og vi fandt det allerede for 44 år siden.

Så hårdnakket lyder påstanden i dag fra Gilbert V. Levin, som ledede analyserne af radioaktiv gas på Viking-missionen til Mars i 1976. Forskere har siden debatteret resultaterne.

28 missioner har taget turen ud til vores naboplanet for at følge op på Vikings undersøgelser, men modsat Viking har de kun indirekte ledt efter liv.

Sonder og rovere har forsøgt at lægge fast, om det hårde miljø på Mars overhovedet kunne huse liv – og om mennesket burde forfølge den gamle drøm om en koloni i det røde støv.

Nu skal tre nye uafhængige missioner, som lige nu flyver mod mod Mars, tage Vikings arv igen op: De skal finde livstegn, som viser, om der har været, eller er, liv på planeten.

Derfor lettede tre missioner på få uger

Med lidt mere end to års mellemrum åbner sig et såkaldt opsendelsesvinduet. Vinduet er en periode på omtrent en måned, hvor Mars står i den perfekte position til, at vi kan sende missioner af sted mod den røde planet.

Missionerne tog afsted i perioden fra den 19. juli til den 30. juli, fordi opsendelsesvinduet, hvor kredsløbene for Jorden og Mars, matchede perfekt.

I løbet af få uger blev en minihelikopter, et landingsfartøj, to kredsløbssonder og to rovere send afsted mod vores naboplanet.

Trafikken bliver så tæt, at NASA har oprettet et ekstra kommunikationsberedskab for at undgå sammenstød.

Når støvet har lagt sig, og fartøjerne begynder at analysere og bore på Mars, vil det vise sig, om vi er alene i universet – eller om vi kan forvente naboer, når vi sandsynligvis allerede inden for de næste fem år begynder at oprette en base på den røde planet.

Rover borer efter livstegn

NASA’s rover Perseverance skal lede efter livstegn under overfladen på Mars. En boremaskine og et laserlys nærstuderer jorden og efterlader prøver, der skal hentes hjem til Jorden.

JPL-Caltech/NASA

Bor hiver prøver op i rør

For enden af roverens arm sidder et hult bor, som består af stål med tænder af en blanding af tungsten og kulstof. Sand og sten fra Mars presses op i en titaniumcylinder inde i boret, der trænger ca. 5 cm ned under overfladen. Forskerne vil især lede efter såkaldte cellefossiler, forstenede aftegninger efter mikroskopisk liv, i prøverne.

JPL-Caltech/NASA

Laser analyserer borehuller

Når roveren har boret, bliver hullet belyst af en laser på siden af borehovedet. Bestemte stoffer absorberer laserlyset og bliver selvlysende. Lyset, som på den måde bliver kastet tilbage fra hullet, bliver analyseret. Forskerne søger kulstof, brint, kvælstof, ilt, fosfor og svovl (også kendt som CHNOPS) – de vigtigste stoffer i biologiske molekyler på Jorden.

JPL-Caltech/NASA

Prøver hentes hjem af ny mission

En mindre arm flytter fyldte prøvecylindre ind i maven på roveren, hvor et hjul deponerer dem og leverer tomme cylindre til boret. NASA vil sende en mission til Mars om ca. ti år for at hente prøverne, hvor en rover indsamler cylindrene og sætter dem ind i miniraketten, som afleverer dem til et ventende fartøj, der flyver til Jorden, hvor prøverne analyseres.

JPL-Caltech/NASA

Drikkevand har eksisteret på Mars

For 100 år siden mente nogle astronomer, at Mars måtte være dækket af tæt skov, fordi planeten så grøn ud gennem nogle teleskoper, men efter at de to sonder Mariner 4 og Mariner 9 som de første kom tæt på Mars i 1965 og 1971 og tog billeder, stod det klart, at Mars snarere var en rød ørken.

Sådan har planeten dog ikke altid set ud. Mange steder på Mars findes der strukturer, der ligner indtørrede flodlejer – skabt af flydende vand, der er løbet igennem landskabet.

Den seneste rovermission fra NASA, Curiosity, fandt endda ud af, at noget af det flydende vand, der engang var på overfladen af Mars, var ferskvand, som vi mennesker kan drikke.

Se 50 års NASA-missioner til Mars:

Her kan du opleve, hvordan NASA har udforsket Mars fra 1965 til 2015. Efter videoen er produceret, har NASA opsendt landingsfartøjet InSight, som i dag laver undersøgelser på den røde planet.

Det gjorde roveren ved at analysere sten i bunden af Galekrateret ved planetens ækvator.

Når flydende vand kommer i kontakt med sten, vil det ændre sammensætningen af salte i stenen, og Curiosity fandt specifikke typer af de såkaldte hydrerede salte.

Kun vand kan skabe netop de salte, og dermed beviste fundet, at der engang har været flydende vand i Galekrateret.

Forskere har også fundet et flydende hav på Mars – under isen på planetens sydpol.

© MBRSC/UAE Space Agency & CASC

Sonder skal måle marsgasser

To nye sonder i kredsløb om Mars skal lave målinger af gasser i atmosfæren. Dermed vil forskerne svare på tre store gåder om klima, vand og mulige livsformer.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Hvordan svinger klimaet på Mars?

    Forskerne har i dag et groft billede af klimaet på Mars, men med data fra Hopesonden kan de lave en detaljeret vejrudsigt med daglige variationer i temperaturer, skydække og nedbør. Udsving i temperaturer kan bl.a. aflæses ud fra mængden af infrarødt lys – varme – som kuldioxid i atmosfæren optager. Kuldioxid optager især lys i bølgelængderne 7-8 og 14-16 mikrometer.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Hvor hurtigt mister Mars sit vand?

    Mars har mistet vand længe. Hastigheden i vandtabet viser, hvor lang tid biologisk liv har kunnet udvikle sig. Hopesonden skal måle mængden af uv-lys ved bølgelængderne 121,6 og 135,6 nm. Netop her udsender vands bestanddele, brint og ilt, lys, når de bliver ramt af Solens stråler. Med flere målinger kan forskerne beregne, hvor hurtigt mængden af vand svinder ind.

  • © MBRSC/UAE Space Agency & CASC

    Kan mikroorganismer være kilden til metan?

    Den kinesiske sonde på missionen Tianwen-1 skal måle metan i atmosfæren. Andre sonder har indtil nu ikke kunnet måle de store udsving i metan, som overflademålinger har påvist. Med nye data vil forskere teste den førende teori: Metan dannes i et underjordisk hav, enten af klippearten olivin eller af mikrober, og indkapsles i isstrukturer kaldet klatrater, der smelter om sommeren, så metanen fordamper.

Radarundersøgelser udført i 2003 af sonden Mars Express viste, at havet rummer store mængder ammoniak, som gør, at vandet kan være flydende ved lavere temperaturer.

Og med vandet følger chancen for, at liv er opstået i det underjordiske hav.

Trafikkaos truer på Mars

I takt med at forskningsresultater og billeder er blevet offentliggjort de seneste år, er den internationale interesse for Mars højnet.

Og hvor NASA i årtier næsten har haft monopol på at udforske naboplaneten, har resten af verden nu virkelig meldt sig ind i kapløbet mod Mars.

Kina sender missionen Tianwen-1 mod Mars denne sommer. Fartøjet, som rummer et landingsfartøj, en rover og en kredsløbssonde, bliver monteret i toppen af løfteraketten kaldet Long March 5.

© CASC

Motivationen er at få del i vigtig forskning og medfølgende prestige, men også at skubbe til udviklingen af rumfartsteknologi og få del i en potentiel fremtidig koloni og udvinding af værdifulde mineraler.

Derfor flyver tre missioner nu afsted – og de gør det næsten samtidigt grundet Mars’ og Jordens kredsløb.

Mars er 687 dage om at kredse en gang rundt om Solen, altså ca. dobbelt så lang tid som Jorden.

Derfor ændrer planeterne hele tiden positioner i forhold til hinanden. Ingeniører har udregnet, at vi bør flyve mod Mars, når planeten er 44 grader længere fremme i sit kredsløb, end Jorden er.

Se NASAs Mars-rover i aktion

NASAs nye rover, Perseverance, skal køre rundt på den røde planet, bore ned i overfladen og indsamle prøver. Målet er at finde tegn på liv.

Timingen betyder, at Solens tyngdekraft mest effektivt kan “slynge” et fartøj udad i Solsystemet, så det kan nå til Mars med mindst mulig brug af brændstof.

Muligheden byder sig ca. hver 26. måned i en periode, som kaldes et opsendelsesvindue, og denne sommers vindue var et af de travleste nogensinde.

Seks fartøjer er sendt afsted, hvilket ikke er sket siden 1971. Og aldrig før har to lande hver sendt en rover afsted i samme vindue, hvilket sker nu.

Med de mange opsendelser risikerer fartøjer at støde ind i hinanden eller i sonder, der allerede er i kredsløb om Mars.

Derfor overvåger NASA trafikken ved hjælp af det såkaldte Deep Space Network (DSN) – en række store antenner på Jorden, som opfanger signaler fra og sender til fartøjer over lange afstande.

Vi skriver Marshistorie i 2020

Jorden og Mars stod i de perfekte positioner i forhold til hinanden. Så i løbet af få uger lettede hele tre kæmperaketter lastet med sonder og rovere.

  • © Ken Ikeda Madsen

    Juli: Opsendelsesvinduet åbner

    Omkring hver 26. måned liner Jorden og Mars op i lidt over en måned – i år falder perioden i juli-august – hvor missioner så kan udnytte Solens tyngdekraft til at nå til den røde planet med det mest effektive brændstofforbrug. Perioden kaldes også et opsendelsesvindue.

  • 19. juli: Emiraterne sender sonde af sted

    For første gang nogensinde sender De Forenede Arabiske Emirater en sonde af sted mod Mars. Sonden ved navn Hope skal i kredsløb om den røde planet og bl.a. lave målinger af temperaturer og ozon i atmosfæren.

  • © Xinhua/Ritzau Scanpix

    23. juli: Kina opsender tre fartøjer

    Det kinesiske rumagentur har planlagt sommerens største mission mod Mars. I spidsen af en Long March 5-raket laster de både en sonde, der skal i kredsløb, et landingsfartøj, som skal lave målinger på Mars og en rover, der skal udforske det rustrøde landskab. Hvis alt går efter planen, er det første gang, Kina når til Mars.

  • © JPL-Caltech/NASA

    30. juli: NASA's nye rover letter

    Curiosity får selskab af den spritnye rover ved navn Perseverance, som fx skal bore ned i Mars' overflade for at finde livstegn. Perseverance rummer også maskinen MOXIE, som kan omdanne kuldioxid i Mars' atmosfære til ilt, hvilket bliver afgørende for menneskets fremtidige kolonisering af den røde planet.

  • Juli 2020 - Februar 2021: Rejsen til Mars

    Turen til Mars tager syv måneder. Undervejs skal fartøjernes motorer lave små manøvrer, så de holder kursen helt nøjagtigt – ellers risikerer de at flvye forbi Mars og fortsætte ud i det uendelige univers.

  • Februar 2021: Ankomst

    Når hele tre missioner ankommer med to kredsløbssonder, et landingsfartøj, to rovere og en minihelikopter, holder NASA tæt øje med trafikken. De seks fartøjer slutter sig nemlig til seks aktive kredsløbssonder, en rover og et landingsfartøj, og dermed er der en reel risiko for, at fartøjer kan støde ind i hinanden.

Denne sommers tætpakkede opsendelsesvindue bliver højst sandsynligt efterfulgt af flere travle vinduer. Kapløbet om at finde liv på Mars og om at være først til at sende en bemandet mission til planeten er kun lige skudt i gang for alvor.

NASA’s satsning i de kommende år er især nye missioner til Månen og en månebase, hvorfra turen kan gå mod Mars.

Rusland og Kina har tanker om at flyve direkte til Mars, mens SpaceX – med den måske mest ambitiøse plan – vil plante menneskefødder i det rustrøde støv allerede inden for de næste fem år.

Alle missioner har dog én ting tilfælles: Alle fartøjer og al teknologi er dybt afhængige af, hvad de tre missioner, som lige nu brager mod den røde planet, henter hjem af resultater.

Og de tre bygger oven på alle missionerne, som kom før dem. Gilbert V. Levin insisterer på, at vi fandt liv på Mars allerede i 1976.

Nu er missionerne, der kan lægge debatten i graven, lettet – og de kan bane vejen for, at vi kan flytte til den røde planet.

Læs også:

Mars

Mission Mars: Tre lande leder efter liv

0 minutter
Mars

Kina sender rover til Mars for at finde liv

7 minutter
Mars

Underjordisk sø på Mars kan huse liv

3 minutter

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul