I et analysekammer i marslandingsfartøjet Viking pibler små bobler af radioaktiv gas i 1976 op af en jordprøve opløst i vand, der er fyldt med næringsstoffer.
Gassen kan kun være skabt af mikroorganismer, så konklusionen er klar: Livet boltrer sig på Mars, og vi fandt det allerede for 45 år siden.
Så hårdnakket lyder påstanden i dag fra Gilbert V. Levin, som ledede analyserne af radioaktiv gas på Viking-missionen til Mars i 1976. Forskere har siden debatteret resultaterne.
28 missioner har taget turen ud til vores naboplanet for at følge op på Vikings undersøgelser, men modsat Viking har de kun indirekte ledt efter liv.
Sonder og rovere har forsøgt at lægge fast, om det hårde miljø på Mars overhovedet kunne huse liv – og om mennesket burde forfølge den gamle drøm om en koloni i det røde støv.
Nu skal tre nye uafhængige missioner, som netop er nået frem til Mars, tage Vikings arv igen op: De skal finde livstegn, som viser, om der har været, eller er, liv på planeten.
Derfor lettede tre missioner på få uger
Med lidt mere end to års mellemrum åbner sig et såkaldt opsendelsesvinduet. Vinduet er en periode på omtrent en måned, hvor Mars står i den perfekte position til, at vi kan sende missioner af sted mod den røde planet.

Mars og Jorden kredser med forskellig fart
Det tager Jorden 365 dage at nå rundt om Solen, mens Mars er 687 dage om at fuldende et kredsløb. Derfor kan missioner til Mars kun opsendes på visse tidspunkter.

Jorden indhenter Mars
Omtrent hver 26. måned er der nogle uger, hvor de to planeters positioner betyder, at Jordens bane rundt om Solen kan udnyttes maksimalt til at flyve fra Jorden til Mars.

Opsendelsesvinduet åbner sig
Intervallet, hvor kredsløbene matcher på denne måde, kaldes også et opsendelsesvindue, som åbner sig. I denne periode opsendes missioner mod Mars for at nå frem med mindst muligt brændstofforbrug.

Missioner sendes mod Mars
Det tager ca. syv måneder at nå til Mars, når en mission bliver sendt op i opsendelsevinduet. Idet fartøjet når frem til Mars, har Jorden igen for længst overhalet Mars i sit kredsløb.
Missionerne tog afsted i perioden fra den 19. juli til den 30. juli 2020, fordi opsendelsesvinduet, hvor kredsløbene for Jorden og Mars, matchede perfekt.
I løbet af få uger blev en minihelikopter, et landingsfartøj, to kredsløbssonder og to rovere send afsted mod vores naboplanet.
Trafikken bliver så tæt, at NASA har oprettet et ekstra kommunikationsberedskab for at undgå sammenstød.
Når støvet har lagt sig, og fartøjerne begynder at analysere og bore på Mars, vil det vise sig, om vi er alene i universet – eller om vi kan forvente naboer, når vi sandsynligvis allerede inden for de næste fem år begynder at oprette en base på den røde planet.




Rover borer efter livstegn
NASA’s rover Perseverance skal lede efter livstegn under overfladen på Mars. En boremaskine og et laserlys nærstuderer jorden og efterlader prøver, der skal hentes hjem til Jorden.
Bor hiver prøver op i rør
For enden af roverens arm sidder et hult bor, som består af stål med tænder af en blanding af tungsten og kulstof. Sand og sten fra Mars presses op i en titaniumcylinder inde i boret, der trænger ca. 5 cm ned under overfladen. Forskerne vil især lede efter såkaldte cellefossiler, forstenede aftegninger efter mikroskopisk liv, i prøverne.
Laser analyserer borehuller
Når roveren har boret, bliver hullet belyst af en laser på siden af borehovedet. Bestemte stoffer absorberer laserlyset og bliver selvlysende. Lyset, som på den måde bliver kastet tilbage fra hullet, bliver analyseret.
Forskerne søger kulstof, brint, kvælstof, ilt, fosfor og svovl (også kendt som CHNOPS) – de vigtigste stoffer i biologiske molekyler på Jorden.
Prøver hentes hjem af ny mission
En mindre arm flytter fyldte prøvecylindre ind i maven på roveren, hvor et hjul deponerer dem og leverer tomme cylindre til boret. NASA vil sende en mission til Mars om ca. ti år for at hente prøverne, hvor en rover indsamler cylindrene og sætter dem ind i miniraketten, som afleverer dem til et ventende fartøj, der flyver til Jorden, hvor prøverne analyseres.
Drikkevand har eksisteret på Mars
For 100 år siden mente nogle astronomer, at Mars måtte være dækket af tæt skov, fordi planeten så grøn ud gennem nogle teleskoper, men efter at de to sonder Mariner 4 og Mariner 9 som de første kom tæt på Mars i 1965 og 1971 og tog billeder, stod det klart, at Mars snarere var en rød ørken.
Sådan har planeten dog ikke altid set ud. Mange steder på Mars findes der strukturer, der ligner indtørrede flodlejer – skabt af flydende vand, der er løbet igennem landskabet.
Den seneste rovermission fra NASA, Curiosity, fandt endda ud af, at noget af det flydende vand, der engang var på overfladen af Mars, var ferskvand, som vi mennesker kan drikke.
🎬 Se 50 års NASA-missioner til Mars:
Her kan du opleve, hvordan NASA har udforsket Mars fra 1965 til 2015. Efter videoen er produceret, har NASA opsendt landingsfartøjet InSight, som i dag laver undersøgelser på den røde planet.
Det gjorde roveren ved at analysere sten i bunden af Galekrateret ved planetens ækvator.
Når flydende vand kommer i kontakt med sten, vil det ændre sammensætningen af salte i stenen, og Curiosity fandt specifikke typer af de såkaldte hydrerede salte.
Kun vand kan skabe netop de salte, og dermed beviste fundet, at der engang har været flydende vand i Galekrateret.
Forskere har også fundet et flydende hav på Mars – under isen på planetens sydpol.

Sonder skal måle marsgasser
To nye sonder fra Kina og Emiraterne i kredsløb om Mars skal lave målinger af gasser i atmosfæren. Dermed vil forskerne svare på tre store gåder om klima, vand og mulige livsformer.
Radarundersøgelser udført i 2003 af sonden Mars Express viste, at havet rummer store mængder ammoniak, som gør, at vandet kan være flydende ved lavere temperaturer.
Og med vandet følger chancen for, at liv er opstået i det underjordiske hav.
Trafikkaos truer på Mars
I takt med at forskningsresultater og billeder er blevet offentliggjort de seneste år, er den internationale interesse for Mars højnet.
Og hvor NASA i årtier næsten har haft monopol på at udforske naboplaneten, har resten af verden nu virkelig meldt sig ind i kapløbet mod Mars.

Kina sendte missionen Tianwen-1 mod Mars i 2020. Fartøjet, som rummer et landingsfartøj, en rover og en kredsløbssonde, blev monteret i toppen af løfteraketten kaldet Long March 5.
Motivationen er at få del i vigtig forskning og medfølgende prestige, men også at skubbe til udviklingen af rumfartsteknologi og få del i en potentiel fremtidig koloni og udvinding af værdifulde mineraler.
Derfor flyver tre missioner nu afsted – og de gør det næsten samtidigt grundet Mars’ og Jordens kredsløb.
Mars er 687 dage om at kredse en gang rundt om Solen, altså ca. dobbelt så lang tid som Jorden.
Derfor ændrer planeterne hele tiden positioner i forhold til hinanden. Ingeniører har udregnet, at vi bør flyve mod Mars, når planeten er 44 grader længere fremme i sit kredsløb, end Jorden er.
🎬 Se NASAs Mars-rover i aktion
NASAs nye rover, Perseverance, skal køre rundt på den røde planet, bore ned i overfladen og indsamle prøver. Målet er at finde tegn på liv.
Timingen betyder, at Solens tyngdekraft mest effektivt kan “slynge” et fartøj udad i Solsystemet, så det kan nå til Mars med mindst mulig brug af brændstof.
Muligheden byder sig ca. hver 26. måned i en periode, som kaldes et opsendelsesvindue, og denne sommers vindue var et af de travleste nogensinde.
Seks fartøjer er sendt afsted, hvilket ikke er sket siden 1971. Og aldrig før har to lande hver sendt en rover afsted i samme vindue, hvilket sker nu.
Med de mange opsendelser risikerer fartøjer at støde ind i hinanden eller i sonder, der allerede er i kredsløb om Mars.
Derfor overvåger NASA trafikken ved hjælp af det såkaldte Deep Space Network (DSN) – en række store antenner på Jorden, som opfanger signaler fra og sender til fartøjer over lange afstande.
Vi skrev Marshistorie i 2020
Jorden og Mars stod i de perfekte positioner i forhold til hinanden. Så i løbet af få uger lettede hele tre kæmperaketter lastet med sonder og rovere.
Juli: Opsendelsesvinduet åbner
Omkring hver 26. måned liner Jorden og Mars op i lidt over en måned hvor missioner så kan udnytte Solens tyngdekraft til at nå til den røde planet med det mest effektive brændstofforbrug. Perioden kaldes også et opsendelsesvindue.

19. juli: Emiraterne sender sonde af sted
For første gang nogensinde sender De Forenede Arabiske Emirater en sonde af sted mod Mars. Sonden ved navn Hope skal i kredsløb om den røde planet og bl.a. lave målinger af temperaturer og ozon i atmosfæren.

23. juli: Kina opsender tre fartøjer
Det kinesiske rumagentur har planlagt sommerens største mission mod Mars. I spidsen af en Long March 5-raket laster de både en sonde, der skal i kredsløb, et landingsfartøj, som skal lave målinger på Mars og en rover, der skal udforske det rustrøde landskab.

30. juli: NASA's nye rover letter
Curiosity får selskab af den spritnye rover ved navn Perseverance, som fx skal bore ned i Mars' overflade for at finde livstegn. Perseverance rummer også maskinen MOXIE, som kan omdanne kuldioxid i Mars' atmosfære til ilt, hvilket bliver afgørende for menneskets fremtidige kolonisering af den røde planet.

Juli 2020 - Februar 2021: Rejsen til Mars
Turen til Mars tager syv måneder. Undervejs skal fartøjernes motorer lave små manøvrer, så de holder kursen helt nøjagtigt – ellers risikerer de at flvye forbi Mars og fortsætte ud i det uendelige univers.
Februar 2021: Ankomst
Når hele tre missioner ankommer med to kredsløbssonder, et landingsfartøj, to rovere og en minihelikopter, holder NASA tæt øje med trafikken. De seks fartøjer slutter sig nemlig til seks aktive kredsløbssonder, en rover og et landingsfartøj, og dermed er der en reel risiko for, at fartøjer kan støde ind i hinanden.
Det travle opsendelsesvindue i 2020 bliver højst sandsynligt efterfulgt af flere travle vinduer. Kapløbet om at finde liv på Mars og om at være først til at sende en bemandet mission til planeten er kun lige skudt i gang for alvor.
NASA’s satsning i de kommende år er især nye missioner til Månen og en månebase, hvorfra turen kan gå mod Mars.
Rusland og Kina har tanker om at flyve direkte til Mars, mens SpaceX – med den måske mest ambitiøse plan – vil plante menneskefødder i det rustrøde støv allerede inden for de næste fem år.
Alle missioner har dog én ting tilfælles: Alle fartøjer og al teknologi er dybt afhængige af, hvad de tre missioner, som lige nu brager mod den røde planet, henter hjem af resultater.
Og de tre bygger oven på alle missionerne, som kom før dem. Gilbert V. Levin insisterer på, at vi fandt liv på Mars allerede i 1976.
Nu er missionerne, der kan lægge debatten i graven, lettet – og de kan bane vejen for, at vi kan flytte til den røde planet.