Slik ser Mars ut

Seneste nyt fra Mars

Netop nu er hele 3 missioner på planeten Mars og de sender løbende opdateringer ned, som du kan følge med i her.

Netop nu er hele 3 missioner på planeten Mars og de sender løbende opdateringer ned, som du kan følge med i her.

NASA

På planeten Mars er der mere trængsel end nogensinde før. For lige nu er hele tre missioner i gang.

©

Rumkapløb sat i gang på Mars

Både USA, Kina og De Forenede Arabiske Emirater (UAE) er i kapløb om at finde liv på Mars og om at være først til at sende en bemandet mission til planeten.

Se alt om kapløbet til Mars her

Opdateringer fra Mars:

Her får du løbende de seneste nyheder fra den røde planet.

NASA-helikopter finder spændende terræn på Mars

Under sin niende flyvning d. 5. juli tog drone-helikopteren Ingenuity en række billeder af den Røde Planet, der hjælper forskerne med at planlægge næste etape af Mars-ekspeditionen.

Roveren Perseverance skal ud at grave jordprøver op for at lede efter liv - eller spor af det - og drone-billederne peger både i retning af lovende områder og svært terræn, det lille køretøj skal navigere rundt om.

Opløsningen på NASAs satellitbilleder tillader kun videnskabsmændene at se sten med en størrelse på en meter i diameter og op, og selv mindre sten er for stor en mundfuld for Perseverance-roveren. Mini-helikopteren fungerer derfor som en spejder i planlægningen af roverens rute.

NASAs forskere er dog særligt interesserede i en stenformation ved navn Raised Ridges. De mener, at de forhøjede sten måske har været bredderne på en flod for længe siden, og derfor er området særligt interessant i jagten på den Røde Planets forsvundne organismer.

Forhøjede klipper på Mars
© NASA

Raised Ridges

Forskerne håber, de forhøjede klipper kan gemme på spor efter liv. Mini-helikopteren Ingenuitys skygge ses nederst på billedet.

Sandklitter på Mars
© NASA

Sandklitter

Uden Ingenuitys sidste billeder kunne roveren meget vel være kørt fast i de store klitter på sin vej til Raised Ridges.

Grundfjeld på Mars
© NASA

Grundfjeld

Billederne viser grundfjeldet på Mars - og adskillige store sten som holdet bag Perseverance nu kan styre sikkert udenom.

Kinas Mars-rover Zhurong kører nu succesfuldt rundt på Mars.

Det kinesiske rum-agentur har offentliggjort billeder, der viser, hvor Zhurong-roveren er kørt ned af landingsrampen. Billederne er taget af rumsonden Tianwen-1.

I øverste højre hjørne, er der to prikker, den største er landingsrampen, mens den lille er Mars-roveren, der er kørt et lille stykke væk. Det mørke område, der omgiver landingsplatformen, kan være forårsaget af motorens røg under landing. De symmetriske lyse striber i landingsplatformens nord-sydlige retning kan være fint støv, der er opstået da landingsplatformen tømte det resterende brændstof efter landing.
Den lyse plet i midten af billedet stammer fra Mars-roverens landingskapsel og faldskærmen, mens den lyse prik nederst til venstre i billedet er fra varmeskjoldet fra landingskapslen.

© CNSA

Planen er, at Zhurong-roveren skal kører og indsamle data på Mars i omkring tre måneder.

Kina lander rover på Mars
© Shutterstock

Kina lander rover på Mars

Som blot det andet land i verden har Kina landet deres Zhurong-rover på Mars.

Roveren landede på det område, der hedder Utopia Planitia, som NASA også landede på i 1976.

Zhurong, der er opkaldt efter en kinesisk ildgud, har batteri til cirka 90 dages kørsel. Den kan køre ca. 200 meter i timen og er bl.a. udstyret med en radar, der kan gennemtrænge jorden og kigge efter vand og is i 100 meters dybde.

Roveren har også et magnetometer, og det er første gang nogensinde, at det udstyr er sendt til Mars på en rover. Magnetometeret skal bruges til at finde ud af, hvordan Mars mistede sit magnetiske felt og dermed også sin atmosfære og vand.

Selvom de forskningsmæssige mål ikke er så store, er det her en teknologisk demonstration fra kinesisk side. I 2028 eller 2030 forventer Kina at opsende en mission, som skal bringe Mars-jord tilbage til Jorden.

NASA-helikopter flyver på Mars

19. april 2021

For første gang har NASA fløjet på en anden planet. Den 1,8 kilo tunge drone-helikopter Ingenuity lettede fra Mars' overflade og fløj 3 meter op i luften, hvor den hang i luften i ca. 40 sekunder inden den landede igen.

Flyvningen var ellers fastsat til den 11. april, men på grund af software-problemer blev det udskudt.

Mars-helikopteren Ingenuity skal bane vejen for en ny jagt på liv på Mars
© NASA/JPL-Caltech

Sådan kommer Ingenuity til at flyve

Ingenuity helikopteren skal lede efter liv på Mars. På grund af en tidsforsinkelse mellem Mars og Jorden, skal helikopteren kunne flyve og undersøge overfladen selv.

Se hvordan helikopteren kommer til at flyve her

Gemt under en af solpanelerne har Ingenuity-helikopteren en lille hyldest til det første fly nogensinde. For der er et lille stykke materiale fra Brdr. Wrights flyvemaskine.

Video: Se Mini-helikopteren lette for første gang nogensinde

Det er en teknologisk udfordring at flyve på Mars. Temperaturerne kan falde helt ned til -90°C om natten samtidig med, at der er en tynd atmosfære på kun 1% af, hvad der er på Jorden.

Derfor skulle Ingenuity være let og have rotorblade, der er både større og hurtigere, end de behøver at være på Jorden.