Planeten Merkur
Planeten Merkur er den planet i Solsystemet, som ligger tættest på Solen. Merkurs overflade er en øde og gold klippeørken dækket af kratere.
Om dagen kan temperaturen på Merkurs overflade nå op på 430 grader, men om natten falder den ned til minus 170. Det er fordi, Merkur ikke har nogen atmosfære til at holde på varmen, når Solen går ned. Ved polerne er temperaturen altid under minus 90 grader.
Merkur er den mindste planet i Solsystemet, og planeten er kun lidt større end vores måne.
Alligevel har Merkur den største metalkerne af alle planeterne i solsystemet. Kernen udgør 75% af radius og 42% af den samlede volumen. Årsagen er muligvis, at planeten tidligt i sin historie kolliderede med en lille planet eller en stor asteroide, som skrællede en stor del af skorpen af.
I øvrigt roterer Merkur så langsomt om sin akse, at dens døgn er 176 dage på Jorden, hvorimod dens år blot er 88 dage.
Merkur har den største metalkerne af alle planeter.
Merkurs overflade er fyldt med kratere
Merkur er en klippeplanet ligesom Jorden, men overfladen er gold og øde.
Der er hverken jordskælv eller vulkanudbrud på Merkur, og da der heller ikke er nogen atmosfære til at lave vind eller regn, er ingen meteorkratere blevet udvisket gennem tiden.
Merkurs overflade er derfor arret af kratere ligesom Jordens måne.
Merkur har ikke selv måner. Alle andre planeter i Solsystemet, udover Merkur og Venus, har mindst en, og Jupiter, som har flest måner, har 67 af slagsen.
Merkur er ligesom Jorden en klippeplanet, men overfalden er ligesom Månen gold, øde og fyldt med kratere.
Merkur har ingen årstider
Merkur har ingen årstider, fordi planetens rotationsakse stort set ikke hælder. Til gengæld er dens bane om Solen mere ellipseformet end nogle af de andre planeters. Når Merkur er længst væk fra Solen, er den 1,5 gange længere væk, end når den er tættest på.
Merkur er i perioder synlig fra Jorden ved solopgang og solnedgang, men da den står meget tæt på Solen på himlen, kan den være svær at få øje på.
To sonder har besøgt planeten Merkur
Indtil videre har to sonder besøgt Merkur. Den første var den amerikanske Mariner 10, som fløj forbi Merkur tre gange i løbet af 1974 og 1975.
Den anden var MESSENGER missionen, som også var amerikansk. Den nåede frem til Merkur i 2008 og gik i kredsløb om planeten i 2011.
Efter at Messengersonden havde været i kredsløb om Merkur i fire år, styrtede den kontrolleret ned på planeten den 30 april 2015. Dette var første gang, Merkur fik besøg af et menneskeskabt objekt.
I 2017 overtog rumfartsorganisaitonen ESA stafetten med at udforske Merkur, da de sendte dobbelt-sonden Bepi-Colombo afsted. Den forventes at ankomme til Merkur i 2024.
NASA’s rumsonde Messenger var i kredsløb om Merkur fra 2011-15.
Spor af vand på Merkur
Selvom Merkur er nabo til Solen og kan præstere en overfladetemperatur på mere end 400 grader, ligger en række kratere på planetens poler i konstant skygge. Og ifølge NASA kan disse kratere meget vel gemme på frossent vand.
Jordbaserede teleskoper viste allerede i 1990’erne, at områder nær Merkurs poler var stærkt reflekterende, hvilket er karakteristisk for netop is. Men NASA’s Messengersonde leveret det endelige bevis på, at polernes reflekterende områder præcis matcher de permanent mørklagte kratere.
Forskere fra The Johns Hopkins University Applied Physics Laboratoryer er dog endnu forsigtige med at konkludere, at kraterne rent faktisk indeholder is - som i givet fald må være dækket af et beskyttende overfladelag, der holder isen permanent nedkølet.
Kæmpekløften - Great Valley - på Merkur.
Merkur skrumper
Solsystemets mindste planet Merkur bliver mindre og mindre. En nyopdaget kæmpekløft på Merkur – Great Valley – viser med al tydelighed, hvordan stejle klippeskråninger skyder i vejret i takt med, at planeten skrumper ind.
”Det skyldes den globale sammentrækning af den skrumpende et-plades planet,” siger manden bag opdagelsen, Dr. Thomas Watters fra Smithsonian National Air and Space Museum
Dr. Watters foretog en topografisk billedanalyse af Merkur, der afslørede den 1000 km lange, 400 km brede og 3,2 km dybe kløft
Great Valley er opstået, fordi Merkurs store metalkerne langsomt afkøles. Det får planeten til at trække sig sammen og klippeskorpen til at rejse sig fra overfladen nogle steder. Fænomenet har med tiden skabt kæmpekløftens stejle skråninger.
Modsat Jorden består Merkur kun af én kontinentalplade, og derfor kan overfladen kun forskubbe sig opad og ikke sidelæns
I dag ved man, at Merkurs overflade har trukket sig sammen med omkring 14 km siden klippeplanetens fødsel for 4,6 mia. år siden.
Følg den gradvise forfinelse af billedanalysen her: