Merkur i retrograd

Merkur retrograd 2022 - Hvornår er det Merkur retrograd?

Merkur retrograd får ofte skyld for dårlige dage. Få den videnskabelige forklaring på Merkur retrograd og se, hvornår det opstår her.

Merkur retrograd får ofte skyld for dårlige dage. Få den videnskabelige forklaring på Merkur retrograd og se, hvornår det opstår her.

Cenk E. Tezel &Tunç Tezel/TWAN

Merkur i retrograd 2022

Dine budskaber trænger ikke igennem og små bump på vejen bliver til uoverstigelige bjerge.

Årsagen er ifølge astrologer, at Merkur set fra Jorden i en kort periode bevæger sig i den modsatte retning henover himlen.

Det tilbagevendende fænomen kaldes Merkur retrograd, og det opstår næste gang 14. januar 2022 og varer i ca. 21 dage.

Den sidste Merkur retrograd var den 27. september til den 18. oktober 2021.

Men hvorfor ser Solsystemets inderste planet ud til at skifte kurs – og kan det virkelig passe, at Merkur i retrograd kan påvirke livet på Jorden?

Merkur retrograd skyldes overhaling

I virkeligheden er Merkurs bane fuldkommen uændret, selvom Merkur er i retrograd.

Fænomenet er en optisk illusion, der opstår som naturlig konsekvens af, at planeter kredser om Solen i forskellige afstande og med forskellige hastigheder, men i samme retning.

Merkurs rejse om Solen varer 87,97 dage, mens Jorden bruger 365,26 dage. Derfor overhaler Merkur Jorden ca. fire gange hvert år.

Alle planeter kredser om Solen i retning mod uret, men i et par uger med knap fire måneders mellemrum ser Merkur ud til at bevæge sig med uret.

Tre punkter er centrale for at forstå Merkur retrograd:

  • Jordens position
  • Merkurs position
  • Bagtæppet – himmelkuglen

Illusionen opstår, fordi vi fra Jorden observerer Merkur foran et bagtæppe af stjerner – himmelkuglen – som på grund af rummets enorme afstande ligger som fikspunkter på nattehimlen.

Når Merkur er i retrograd, ser den ud til at bevæge sig “baglæns” på himlen i en periode, og det er ifølge astrologien et dårligt tegn. Men fænomenet er en optisk illusion, som skyldes, at Merkur suser meget hurtigere rundt om Solen end Jorden.

Merkur retrograd – jorden, Merkur og solen
© Malene Vinther & Shutterstock

Merkur og Jorden kredser altid samme vej

Merkur er planeten, som er nærmest Solen, mens Jorden er planet nr. 3. Hvor Merkur på sit tætteste er 46 millioner kilometer fra Solen, er Jorden 150 millioner kilometer væk, det vil sige mere end tre gange så langt. Planeterne kredser begge i samme retning – mod uret – om Solen.

Merkur retrograd - Jorden, Merkur og Solen
© Malene Vinther & Shutterstock

Merkur “går til venstre” det meste af tiden

Set fra Jorden synes Merkur at “vandre” fra højre mod venstre på himlen det meste af tiden, fordi den bevæger sig rundt om Solen på kun 88 dage mod Jordens 365. Planeten ser ud til at fortsætte i samme retning på himlen i omtrent tre måneder, indtil den indhenter Jorden i sit kredsløb.

Merkur retrograd - Jorden, Merkur og Solen
© Malene Vinther & Shutterstock

Merkur “vender”, mens den suser forbi Jorden

Merkur overhaler Jorden. Imens planeten passerer os, vil det fra Jorden se ud, som om den skifter retning i forhold til sin normale vandring. Merkur overhaler Jorden på omtrent tre uger, og herefter vil den igen se ud til at vandre fra højre mod venstre i tre måneders tid.

Alle Solsystemets planeter er i retrograd

Retrograd er i virkeligheden ikke noget særligt fænomen. Andre planeter er også retrograd – fx Mars med godt to års mellemrum – ligesom Jorden også kan være i retrograd i forhold til andre planeter.

Se hvordan Mars retrograd udfoldede sig i 2020

Faktisk er der planeter i retrograd 75 procent af tiden.

Merkur retrograd er for stjernekiggere stort set umuligt at observere direkte, fordi Solen altid vil udgøre et blændende bagtæppe set fra Jorden. Mars er modsat nemmere at observere.

Mars i retrograd

Når Jorden overhaler Mars aftegner naboplanetens bane sig som et loop på nattehimlen.

© Socrates Linardos / Wikimedia Commons

Sådan fik Merkur retrograd et blakket ry

Retrograd-fænomenet voldte de tidlige astronomer hovedbrud, og førte blandt andet til at den græske videnskabsmand Ptolemæus opfandt sine komplekse blomsterformede planetbaner.

Siden Kopernikus i 1500-tallet foreslog det heliocentriske verdensbillede med Solen som centrum, har astronomer imidlertid vidst, at Merkur i retrograd blot er en illusion.

Årsagen til, at Merkurs bane får skylden for megen ulykke er, at retrograd-fænomenet i 1700-tallet blev noteret i bøndernes almanakker.

Uvejr og ekstreme hændelser blev derfor kædet tilfældigt sammen med perioder, hvor Merkur var i retrograd.

Siden fandt tolkningen vej ind i astrologien og avisernes horoskoper, der i dag anbefaler, at ingen store beslutninger træffes de godt 60 dage årligt med Merkur retrograd.

Logikken er, at Merkurs masse skulle trække i kroppens væsker, så fx nervebaner i hjernen bliver forstyrret, ligesom Månen trækker tidevandet på Jorden.

For at sætte Merkurs påståede virkning i perspektiv er planeten kun lidt større end Månen, men er 80 millioner kilometer væk, mens Månen er ca. 380.000 km væk.

Om end Månen trækker Jordens tidevand, er tiltrækningskraften mellem en vægtklods på 100 kg og et menneske 10 meter væk 100 gange højere end Månens tiltrækningskraft.

Rent fysisk påvirker tyngdekraften fra Solsystemets inderste planet altså intet mål– eller mærkbart på Jorden.

Merkur
© Shutterstock

Fakta om Merkur

  • Planeterne Merkur og Venus har, som de eneste planeter i Solsystemet, ingen måner. Alle andre har mindst en, og Jupiter, som har flest måner, har 67 af slagsen.
  • Temperaturen på Merkur kan svinge fra -173 °C om natten til 427 °C om dagen. Merkur har nærmest ingen atmosfære, som kan skærme for varme og kulde.
  • Merkur bevæger sig med 180.000 km/t i sin bane rundt om Solen. Det gør planeten til Solsystemets hurtigste.