Merkur i retrograd 2022
Dine budskaber trænger ikke igennem og små bump på vejen bliver til uoverstigelige bjerge.
Årsagen er ifølge astrologer, at Merkur set fra Jorden i en kort periode bevæger sig i den modsatte retning henover himlen.
Det tilbagevendende fænomen kaldes Merkur retrograd, og det opstår næste gang 10. maj 2022 og varer i ca. 24 dage.
Den sidste Merkur retrograd var den 14. januar til den 3. februar 2022.
Men hvorfor ser Solsystemets inderste planet ud til at skifte kurs – og kan det virkelig passe, at Merkur i retrograd kan påvirke livet på Jorden?
Merkur retrograd skyldes overhaling
I virkeligheden er Merkurs bane fuldkommen uændret, selvom Merkur er i retrograd.
Fænomenet er en optisk illusion, der opstår som naturlig konsekvens af, at planeter kredser om Solen i forskellige afstande og med forskellige hastigheder, men i samme retning.
Merkurs rejse om Solen varer 87,97 dage, mens Jorden bruger 365,26 dage. Derfor overhaler Merkur Jorden ca. fire gange hvert år.
Alle planeter kredser om Solen i retning mod uret, men i et par uger med knap fire måneders mellemrum ser Merkur ud til at bevæge sig med uret.
Tre punkter er centrale for at forstå Merkur retrograd:
- Jordens position
- Merkurs position
- Bagtæppet – himmelkuglen
Illusionen opstår, fordi vi fra Jorden observerer Merkur foran et bagtæppe af stjerner – himmelkuglen – som på grund af rummets enorme afstande ligger som fikspunkter på nattehimlen.
Alle Solsystemets planeter er i retrograd
Retrograd er i virkeligheden ikke noget særligt fænomen. Andre planeter er også retrograd – fx Mars med godt to års mellemrum – ligesom Jorden også kan være i retrograd i forhold til andre planeter.
Se hvordan Mars retrograd udfoldede sig i 2020
Faktisk er der planeter i retrograd 75 procent af tiden.
Merkur retrograd er for stjernekiggere stort set umuligt at observere direkte, fordi Solen altid vil udgøre et blændende bagtæppe set fra Jorden. Mars er modsat nemmere at observere.
Sådan fik Merkur retrograd et blakket ry
Retrograd-fænomenet voldte de tidlige astronomer hovedbrud, og førte blandt andet til at den græske videnskabsmand Ptolemæus opfandt sine komplekse blomsterformede planetbaner.
Siden Kopernikus i 1500-tallet foreslog det heliocentriske verdensbillede med Solen som centrum, har astronomer imidlertid vidst, at Merkur i retrograd blot er en illusion.
Årsagen til, at Merkurs bane får skylden for megen ulykke er, at retrograd-fænomenet i 1700-tallet blev noteret i bøndernes almanakker.
Uvejr og ekstreme hændelser blev derfor kædet tilfældigt sammen med perioder, hvor Merkur var i retrograd.
Siden fandt tolkningen vej ind i astrologien og avisernes horoskoper, der i dag anbefaler, at ingen store beslutninger træffes de godt 60 dage årligt med Merkur retrograd.
Logikken er, at Merkurs masse skulle trække i kroppens væsker, så fx nervebaner i hjernen bliver forstyrret, ligesom Månen trækker tidevandet på Jorden.
For at sætte Merkurs påståede virkning i perspektiv er planeten kun lidt større end Månen, men er 80 millioner kilometer væk, mens Månen er ca. 380.000 km væk.
Om end Månen trækker Jordens tidevand, er tiltrækningskraften mellem en vægtklods på 100 kg og et menneske 10 meter væk 100 gange højere end Månens tiltrækningskraft.
Rent fysisk påvirker tyngdekraften fra Solsystemets inderste planet altså intet mål– eller mærkbart på Jorden.