Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Merkur i retrograd

Merkur retrograd 2021 - Hvornår er det Merkur retrograd?

Merkur retrograd får ofte skyld for dårlige dage. Få den videnskabelige forklaring på Merkur retrograd og se, hvornår det opstår her.

Cenk E. Tezel &Tunç Tezel/TWAN

Merkur i retrograd 2021

Dine budskaber trænger ikke igennem og små bump på vejen bliver til uoverstigelige bjerge.

Årsagen er ifølge astrologer, at Merkur set fra Jorden i en kort periode bevæger sig i den modsatte retning henover himlen.

Det tilbagevendende fænomen kaldes Merkur retrograd, og det opstår næste gang 27. september 2021 og varer i ca. 21 dage.

Den sidste Merkur retrograd var den 29 maj til den 22. juni.

Men hvorfor ser Solsystemets inderste planet ud til at skifte kurs – og kan det virkelig passe, at Merkur i retrograd kan påvirke livet på Jorden?

Merkur retrograd skyldes overhaling

I virkeligheden er Merkurs bane fuldkommen uændret, selvom Merkur er i retrograd.

Fænomenet er en optisk illusion, der opstår som naturlig konsekvens af, at planeter kredser om Solen i forskellige afstande og med forskellige hastigheder, men i samme retning.

Merkurs rejse om Solen varer 87,97 dage, mens Jorden bruger 365,26 dage. Derfor overhaler Merkur Jorden ca. fire gange hvert år.

Alle planeter kredser om Solen i retning mod uret, men i et par uger med knap fire måneders mellemrum ser Merkur ud til at bevæge sig med uret.

Tre punkter er centrale for at forstå Merkur retrograd:

  • Jordens position
  • Merkurs position
  • Bagtæppet – himmelkuglen

Illusionen opstår, fordi vi fra Jorden observerer Merkur foran et bagtæppe af stjerner – himmelkuglen – som på grund af rummets enorme afstande ligger som fikspunkter på nattehimlen.

Merkurs kredsløb snyder øjnene – og astrologien

Når Merkur er i retrograd, ser den ud til at bevæge sig “baglæns” på himlen i en periode, og det er ifølge astrologien et dårligt tegn. Men fænomenet er en optisk illusion, som skyldes, at Merkur suser meget hurtigere rundt om Solen end Jorden.

Alle Solsystemets planeter er i retrograd

Retrograd er i virkeligheden ikke noget særligt fænomen. Andre planeter er også retrograd – fx Mars med godt to års mellemrum – ligesom Jorden også kan være i retrograd i forhold til andre planeter.

Se hvordan Mars retrograd udfoldede sig i 2020

Faktisk er der i 2020 planeter i retrograd 75 procent af tiden.

Merkur retrograd er for stjernekiggere stort set umuligt at observere direkte, fordi Solen altid vil udgøre et blændende bagtæppe set fra Jorden. Mars er modsat nemmere at observere.

Mars i retrograd

Når Jorden overhaler Mars aftegner naboplanetens bane sig som et loop på nattehimlen.

© Socrates Linardos / Wikimedia Commons

Sådan fik Merkur retrograd et blakket ry

Retrograd-fænomenet voldte de tidlige astronomer hovedbrud, og førte blandt andet til at den græske videnskabsmand Ptolemæus opfandt sine komplekse blomsterformede planetbaner. Siden Kopernikus i 1500-tallet foreslog det heliocentriske verdensbillede med Solen som centrum, har astronomer imidlertid vidst, at Merkur i retrograd blot er en illusion.

Årsagen til, at Merkurs bane får skylden for megen ulykke er, at retrograd-fænomenet i 1700-tallet blev noteret i bøndernes almanakker. Uvejr og ekstreme hændelser blev derfor kædet tilfældigt sammen med perioder, hvor Merkur var i retrograd.

Siden fandt tolkningen vej ind i astrologien og avisernes horoskoper, der i dag anbefaler, at ingen store beslutninger træffes de godt 60 dage årligt med Merkur retrograd.

Logikken er, at Merkurs masse skulle trække i kroppens væsker, så fx nervebaner i hjernen bliver forstyrret, ligesom Månen trækker tidevandet på Jorden.

For at sætte Merkurs påståede virkning i perspektiv er planeten kun lidt større end Månen, men er 80 millioner kilometer væk, mens Månen er ca. 380.000 km væk.

Om end Månen trækker Jordens tidevand, er tiltrækningskraften mellem en vægtklods på 100 kg og et menneske 10 meter væk 100 gange højere end Månens tiltrækningskraft.

Rent fysisk påvirker tyngdekraften fra Solsystemets inderste planet altså intet mål– eller mærkbart på Jorden.

Merkur
© Shutterstock

Fakta om Merkur

  • Planeterne Merkur og Venus har, som de eneste planeter i Solsystemet, ingen måner. Alle andre har mindst en, og Jupiter, som har flest måner, har 67 af slagsen.
  • Temperaturen på Merkur kan svinge fra -173 °C om natten til 427 °C om dagen. Merkur har nærmest ingen atmosfære, som kan skærme for varme og kulde.
  • Merkur bevæger sig med 180.000 km/t i sin bane rundt om Solen. Det gør planeten til Solsystemets hurtigste.

Læs også:

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul