© NASA

Rumfartøj skal på umulig mission i Merkurs varmehelvede

I dag flyver rumsonden BePiColombo forbi Venus. Egentlig skal den udforske Merkur, men da forskere for nylig fandt spor af liv på Venus, fik BepiColombo en helt ny mission.

Merkur er et af solsystemets mest ugæstfri planeter.

Dens overflade er en øde og gold klippeørken dækket af kratere, og temperaturerne svinger fra 430 grader om dagen til minus 170 grader om natten.

Men om fem år får Solens nærmeste planet et sjældent besøg - fra Jorden.

Den europæiske rumorganisation ESA opsendte den 20. oktober 2018 rumsonden BepiColombo fra rumhavnen i Fransk Guyana i Sydamerika med kurs mod Merkur.

Merkur i 3D

Rumfartøjet når efter planen frem til planeten i 2025, hvor det vil dele sig i to satellitter, som finder hvert sit kredsløb om Merkur.

Den ene skal først og fremmest kortlægge planeten og afsløre nyt om dens indre, mens den anden satellit skal undersøge dens magnetfelt.

Samtidig måles højden af landskabet også ved hjælp af laserstråler, så Merkur bliver kortlagt i tre dimensioner.

Til sammen vil det vise nye detaljer af Merkurs overflade, og ud fra dem vil forskerne forsøge at sammenstykke planetens geologiske historie.

Omveje på milliarder af kilometer

Afstanden fra Jorden til Merkur er på 77 millioner kilometer, men BepiColombo skal tilbagelægge 8,9 milliarder kilometer for at komme frem til planeten.

Det skyldes, at tyngdekraften bliver stærkere, jo nærmere man kommer Solen, hvilket får farten på rumfartøjet til at stige.

Hvis BepiColombo skal gå i kredsløb om Merkur, er den derfor nødt til at sænke farten undervejs ved at slå et sving omkring Jorden, flyve to gange forbi Venus og passere Merkur seks gange.

Det første flyby er i dag, d. 15. oktober, og da forskere for nylig har fundet spor af gassen fosfin i skyerne over Venus, vil de også bruge BepiColombos instrumenter til at undersøge, om gassen virkelig er tilstede.

Det kan bringe dem tættere på et svar på, om der er liv på planeten.

© NASA

Når rumfartøjet endelig ankommer til Merkur i 2025, venter der temperaturer på op over 350 grader.

For at det 12 milliarder kroner dyre rumfartøj ikke skal forkulle under Solens massive stråling, er det pakket ind i titaniumfolie og et aluminiumbelagt, keramisk materiale ved navn Nextel.

For Merkur-forskere er BepiColombo et enormt skridt, men et landingsfartøj står endnu højere på ønskesedlen.

Med sådan et fartøj kan sammensætningen af de øverste lag afgøres, og den geologiske aktivitet måles.

Sådan en mission er der endnu ikke sat dato på, men både USA, Europa og Rusland har planer om en Merkur-lander, så den skal nok komme.