OM MERKUR

Sommeren byder på en sjælden mulighed for at observere Solsystemets mindste planet, Merkur. Netop størrelsen og dens placering i forhold til Solen gør normalt planeten vanskelig at observere.

For det meste er planeten skjult bag Solen eller gemt af stjernens kraftige lys, hvilket gør den meget svær at få øje på fra Jorden.

Det bedste tidspunkt at observere planeten på er derfor, når den befinder sig længst væk fra Solen, ved den såkaldte maximal elongation.

Når Merkur er længst fra Solen set fra Jorden, er planeten mest synlig.

© NASA

Fænomenet finder sted i begyndelsen af juni og er betegnelsen for det punkt i Merkurs bane, hvor den befinder sig længst væk fra Solen.

På grund af planetens tætte forhold til Solen vil Merkur være synlig enten kort før solopgang eller lige efter solnedgang, afhængigt af hvilken side af Solen den befinder sig på.

© Lasse alexander lund-andersen & anders spillemose bothmann

Merkur beviste rum-tiden

I årtier forsøgte astronomer at forklare Merkurs bane med en ekstra, ukendt planet. Men så kom Einsteins relativitetsteori på banen.

Merkurs bane afviger med ca. to grader hvert århundrede. Einsteins relativitetsteori forklarer det ved, at Solens masse bøjer rum-tiden omkring sig, hvilket slynger Merkur ud i en forandret bane.

GUIDE TIL MERKUR

Merkur er 88 dage om at komme rundt om Solen, og maximal elongation kan derfor opleves flere gange årligt.

Merkur og Venus er de eneste planeter, der observeres bedst under maximal elongation. Det skyldes, at de er tættere på Solen, end Jorden er.

© Stellarium

SÅDAN GØR DU

HVOR OG HVORNÅR?

Du kan se Merkur i skumringen lige efter solnedgang den 4. juni, blot få grader over den vestlige horisont.

Merkur er så langt væk fra Solen, set fra Jorden, som den kan komme. Den er dog stadig tæt på, og derfor vil den dukke op samme sted som Solen – lavt over horisonten i vestlig retning.

SYNLIGHED?

Merkur lyser meget klart – selv gennem skumringslyset. Gennem en håndkikkert kan du se, at planeten har faser ligesom Månen. Fasen vil nu være halv – dvs. du ser halvdelen af Merkurs dagside og halvdelen af natsiden.

MERE OM MERKUR

Solsystemets mindste planet skrumper ind

Merkur er Solsystemets mindste og inderste planet, hvilket gør den til et meget ubehageligt sted at opholde sig.

Den fik for første gang besøg fra Jorden i 1974 af rumsonden Mariner 10, og løbende observationer af planeten viser, at den skrumper. Sammentrækningen kommer til udtryk ved stejle klipper, der skyder op fra planetens overflade.

© Goddard/NASA

Merkur i tal

UDFORSKNING

Solsystemets mindste planet er langtfra den mindst udforskede af vores naboplaneter.

To gange har NASA sendt sonder mod planeten. Det skete første gang i 1974-75, da sonden Mariner 10 passerede den hede klippeplanet tre gange.

Rumsondens målinger viste, at Merkur har et magnetfelt ligesom Jorden.

© nasa

Anden gang, Merkur fik besøg, var i 2009, da MESSENGER-sonden passerede Merkur.

Tre år senere gik den i kredsløb om planeten og sendte over tre år 277.000 billeder af planetens overflade hjem til Jorden.

Derefter styrtede den mod planetens overflade som slutningen på missionen.

MILEPÆLE

1631: Merkur observeres med teleskop

Astronomerne Thomas Harriot og Galileo Galilei observerer som de første Merkur. Det sker takket være den helt nye opfindelse: teleskopet.

© brocken inaglory

1965: Radar afslører nye rotationer

Ved hjælp af radar afslører astronomer, at Merkur roterer tre gange om sin egen akse, for hver gang den laver to omløb om Solen.

© sdo/nasa

1974-1975: Rumsonde kortlægger overfladen

NASA’s rumsonde Mariner 10 begynder kortlægningen af Merkur, da den fotograferer omkring 45 procent af planetens overflade.

© NASA

1991: Astronomer finder is på Merkur

Radarsignaler fra Arecibo-observatoriet i Puerto Rico viser usædvanlige pletter ved Merkurs poler. Pletterne viser sig senere at bestå af is.

© jidobg

2008-2009: Merkur får besøg igen

Fire år efter takeoff fra Jorden ankommer sonden MESSENGER til Merkur. Formålet med denne tur er at justere fart og position, så sonden to år senere kan gå i kredsløb om planeten.

© NASA

2011: Sonde fotograferer 95 procent af planeten

MESSENGER går som det første fartøj nogensinde i omkreds om Merkur. Da sonden styrter ned på planeten fire år senere, har den taget 277.000 billeder.

© Carnegie Institution of Washington/JHUAPL/NASA

2016: Forsker finder ny kæmpekløft

Ved hjælp af en billedanalyse af Merkurs overflade finder forskeren dr. Thomas Watters klippeskråninger, der skyder i vejret, når planeten skrumper.

© Carnegie Institution of Washington/DLR/Smithsonian Institution/JHUAPL/NASA

FREMTIDEN

Rumsonde går i kredsløb om Merkur i 2025

Den 20. oktober 2018 opsendte Den Europæiske Rum­organisation, ESA, rumsonden BepiColombo med kurs mod Merkur.

Afstanden fra Jorden til Merkur er på 77 millioner kilometer, men BepiColombo skal tilbagelægge hele 8,9 milliarder kilometer for at komme frem til planeten.

© atg medialab/esa

Magnetfeltet undersøges

Sondens ene satellit skal undersøge planetens magnetfelt, der har ligheder med Jordens.

Merkurs overflade kortlægges

Den anden satellit på sonden skal kortlægge planeten og afsløre nyt om dens indre, så forskerne senere kan forsøge at sammenstykke planetens geologiske historie.

Laserstråler laver 3D-kort over Merkur

Begge satellitter måler også højden af landskabet ved hjælp af laserstråler, så Merkur bliver kortlagt i tre dimensioner.

Rumsonden får nemlig alt for meget fart på i rejsen mod Merkur, og den er derfor nødt til at slå bremserne i undervejs ved at slå et sving omkring Jorden, flyve to gange forbi Venus og passere Merkur seks gange.

Når BepiColombo når helt frem til planeten i 2025, deler sig den sig i to satellitter, som finder hvert sit kredsløb om den kraterfyldte stenplanet.