Om Geminiderne
Når meteorbygen Geminiderne rammer decembernatten, lyser op mod 160 stjerneskud i timen himlen op.
Geminiderne ligner ikke de andre meteorbyger, som normalt skyldes støv fra kometer.
I stedet stammer Geminiderne fra asteroiden 3200 Phaethon.
VIDEO: I 2015 funklede Geminiderne på den spanske nattehimmel.
Modsat andre meteorbyger, som skyldes kometer, stammer Geminiderne fra en asteroide.
Jupiter skaber stjerneregn
Geminiderne er meget ulig de andre meteorbyger, der rammer os. For hvert år bliver den kraftigere.
Meteorer skyldes som regel støv fra komethaler, men Geminiderne stammer fra en asteroide, som ikke har en lang hale af støv og is efter sig.
Forskerne ved ikke, hvorfor asteroiden 3200 Phaeton danner stjerneskud, men der spekuleres i, at asteroiden kommer så tæt på Solen i sin bane, at den tørrer ud, krakelerer og afgiver støvpartikler.
Partiklerne bliver siden trukket ind i Jordens bane af Jupiters enorme tyngdekraft, og år for år kommer flere partikler til, hvilket giver flere stjerneskud.
Guide til Geminiderne
-
HVOR OG HVORNÅR?
Geminidernes aktivitet topper om eftermiddagen den 13. december, så de kan ses, når mørket falder på. Udspringspunktet (i sigtekornet) er først lavt i øst, men de bevæger sig mod syd og højere op på himlen.
Du kan opleve de mange og flotte stjerneskud overalt på himlen. Stjerneskud i udspringspunktet vil blot blusse op og falme igen, mens de øvrige bevæger sig i alle retninger.
-
SYNLIGHED?
Brug et kamera med stativ og timerudløser, og sæt det til at tage så mange billeder, som batteriet og ram-kortet tillader. På billederne vil Geminiderne fremstå som lysende streger.
