Den 28. februar 2021 bragede en ildkugle gennem den britiske nattehimmel og efterlod fragmenter af en meteorit i en indkørsel nær byen Winchombe.
Forskere fra Natural History Museum i London og University of Glasgow var hurtigt på pletten, og de fik fragtet den udenjordiske rumsten til deres nærmeste laboratorie.
Til deres store overraskelse indeholdt meteoritten både vandmolekyler og kulstof – grundelementerne til liv på Jorden. Deres resultater er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
En lang rejse
Natural History Museum har i mange år overvåget nattehimlen. Med 16 kameraer fangede de meteornedslaget, så forskerne hurtigt kunne indsamle meteoritten, inden den blev forurenet af materiale fra Jorden.
Her brager meteoren indeholdende vand og kulstof gennem den britiske nattehimmel den 28. februar 2021.
Ved at se på meteorens vinkel og hastighed fra overvågningskameraerne kunne forskerne udregne dens bane. De mener derfor, at meteoren har rejst 300 millioner kilometer.
Meteoren har i millioner af år været en del af en større asteroide i et asteroidebælte mellem Mars og Jupiter, hvor den til at starte med har vejet 30 kg.
At meteoritten overhovedet klarede turen til Jorden er et mirakel, da de fleste brænder op i atmosfæren.
Tilfældigvis fløj den gennem vores atmosfære i en vinkel og med en hastighed på 13,5 k/s, som gjorde, at der landede et fragment på 500 gram på Jorden.
Meteoritten her er rejst gennem vores solsystem i 300.000 år. Den kan fortælle os noget om de tidligste materialer fra solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden.
Vand fra rummet
Forskerne undersøgte stenen med røntgenstråler og lasere, samt bombarderede den med elektroner for at finde frem til hvilke grundstoffer og mineraler, den indeholdt.
Til deres store overraskelse, viste meteoritten sig at være en såkaldt sjælden kulstofholdig chondrit, hvilket betyder, at den indeholder materiale fra vores solsystems dannelse for 4,6 milliarder år siden.
Hvad der forundrede forskerne yderligere var, at stenen indeholdt 11 procent vand i forhold til dens vægt – vand, som minder bemærkelsesværdigt meget om det vand, vi har på Jorden.
Der er før fundet brint i andre chondritter, men fordi de har ligget for længe på Jorden, har usikkerheden om, at de er blevet forurenet af partikler fra vores planet, været for stor.
Fordi forskerne var hurtige til at indsamle Winchcombe-meteoritten, kunne de i hast rense stenen samt finde ud af, hvilke stoffer fra nedslagsstedet, der kunne have forurenet den.
Meteoritten indeholdt også såkaldte phyllosilicater, som er et lerrigt materiale, der indkapsler organiske molekyler af lipider og fedtsyrer. Derudover fandt de også spor af kulbrinter, jern, titanium, aluminium og ædelgassen neon.
Men vigtigst fandt de kulstof- og nitrogenbaserede molekyler, som udgjorde to procent af meteoritten. Blandt dem var der aminosyrer, som er byggestenene i proteiner og derved DNA.
Denne lille meteorit indeholder vand og kulstof fra solsystemets dannelse – to kerneingredienser i dannelsen af livet på Jorden.
Sammen med vand udgør disse to elementer en nøglefunktion i udviklingen af liv på Jorden.
”Sammensætningen af [meteorittens] vand, baseret på brintisotoperne, minder meget om det, man ser i jordens oceaner, mens aminosyrer, som bruges til at bygge DNA, også findes i den," fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, professor Ashley King fra Natural History Museum i en pressemeddelelse.
"Vi ved, at den ikke er blevet forurenet, så denne forskning tilføjer vægt til teorier om, at kulholdige asteroider var vigtige for at bringe disse molekyler til Jorden efter deres dannelse."