Et meteorkrater ser altid tomt ud. Men der er ingen tvivl om, at det har krævet enorme sten at skabe de store kratere. Derfor kan man også undre sig over, hvor selve meteoritten er blevet af.
Forklaringen hænger i høj grad sammen med størrelsen af meteoritten og den energi, der udvikles ved sammenstødet med Jorden.
Hvis meteoritten ikke er særlig stor og desuden opbygget af et solidt materiale som jern eller sten, overlever den ofte nedslaget. I årenes løb er der indsamlet tusinder af sådanne sten fra himlen, hvoraf mange kan ses på museer.
Kæmpe meteorit ramte Arizona for 50.000 år siden
I sjældne tilfælde rammes Jorden af større meteoritter med en masse på flere ton. Sammenstødet er naturligvis meget voldsomt, og det ender som regel med, at meteoritten sprænges i flere stykker eller måske endda fordamper helt.
De meget store meteorsten hører til sjældenhederne, og der går heldigvis mange tusinde år imellem, at Jorden bliver ramt af virkeligt store meteoritter, men det skete fx for ca. 50.000 år siden i Arizona.


Barringer-krateret
Den 50 meter store meteorit, der landede i Arizona, havde en masse på omkring 300.000 tons. Meteroitten havde en fart på mere end 40.000 km i timen, da den ramte Jorden.
Vredefortkrateret
De helt store meteorer som den, der for to milliarder år siden skabte det 380 km brede Vredefortkrater i Sydafrika, smadrede sig formentlig hele vejen igennem jordskorpen og sank ned i det bløde, underliggende lag kaldet kappen.
Meteornedslaget i Arizona udviklede en energi, der svarer til 2,5 mio. tons TNT eller det samme som 150 gange Hiroshima-bomben.
Der blev dannet et krater med et tværmål på godt en kilometer.
I 1928 beregnede astronomen F. R. Moulton, at nedslagsenergien havde været så stor, at meteoritten var helt fordampet.

Meteoritten, der landede i Arizona, fordampede næsten som følge af den voldsomme nedslagskraft. Der er dog stadig meteorfragmenter som dette tæt på kraterets kant.
I dag mener man, at Moulton stort set havde ret. De nyeste computersimulationer viser, at meteoritten næsten var smeltet, før den nåede overfladen, og at den derefter blev spredt som en fin tåge af metalpartikler ud over landskabet.
For et par milliarder år siden blev Jorden ramt af et par asteroider af kilometerstørrelse. Her var nedslagene så voldsomme, at asteroiderne blev fuldstændig pulveriserede.
Metallerne fra dem blev blandet op med de underliggende klippelag. I dag er der indbringende minedrift de steder, hvor asteroiderne faldt ned.