Sammenstødene skaber en gnidningsmodstand, som opvarmer meteorerne og flår deres yderste lag af i en eksplosiv proces kaldet ablation.
Stjerneskud er glødende plasma
Mens overfladen fordamper, svinder meteorerne ind. Varmen og de frigivne gasser danner et glødende plasma, der danner lysende spor på himlen.
Afhængigt af meteorens størrelse kan lyset ses som stjerneskud eller som større ildkugler, der udsender et klarere og mere længerevarende lys.
Til trods for at meteorerne brænder op i atmosfæren, forsvinder de ikke helt.
Så snart gasserne køler af, formes mikroskopiske støvpartikler med en diameter på 12-700 mikrometer. Støvet drysser ned over Jorden, og forskerne anslår, at ca. 5200 tons meteorstøv rammer kloden hvert år.
Meteorstøvet har stor indflydelse på Jordens atmosfære og er bl.a. med til at danne regnskyer.
Meteornedslag er sjældne
Omkring 10-50 synlige meteorsten trænger hvert år gennem atmosfæren og hele vejen ned til overfladen uden at blive pulveriseret. To tredjedele af meteorstenene ender dog i havet, mens en fjerdedel rammer øde og ubeboede områder.
Halvdelen af nedslagene sker derudover om natten, og derfor er observationer af meteornedslag yderst sjældne, ligesom meget få af rumstenene rent faktisk bliver fundet.
