OM JULENS STJERNEREGN
Hvis du endnu ikke har øjnet et stjerneskud i år, har du din sidste chance nu!
Ursiderne besøger os i dagene omkring d. 17.-26. december med adskillige stjerneskud i timen.
Hvis du tager et tæppe under armen og bevæger dig ud natten mellem den 21. og 22. december, hvor meteorsværmen topper, har du en chancen for at suge de sidste stjerneglimt i 2020 til dig.
Da Månen i år er næsten er fuld samtidig med meteorsværmens glimmerregn, vil nogle af de svagere stjerneskud drukne i det stærke månelys, men der er stadig mulighed for at opleve de mere lysstærke af slagsen.
Kometstøv brænder op i Jordens atmosfære
Ifølge astronomerne kan vi regne med ca. 10 stjerneskud i timen, når meteorregnen topper.
Ursiderne kommer fra kometen 8P/ Tuttle, hvis omløb om Solen tager 14 år. Stjerneskudene glimter på himlen, fordi Jorden passerer de støvrester, kometen efterlader langs sin bane.
Julestjerneskud funkler flottest i det fri
Vil du have bedst mulig chance for at se stjerneskuddene, skal du droppe kikkerten og finde et sted med bredt udsyn så langt væk fra gadelamper og lyskilder som muligt.
Dine chancer er bedst, hvis du giver dine øjne 20-30 minutter til at tilpasse sig mørket, så du kan få øje på de glimtende kometrester på nattehimlen.