Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

Meteorer

Komet byder på farverigt fyrværkeri

STJERNEGUIDE: Den 20. oktober ramler Jorden ind i en sværm af kosmiske støvpartikler efterladt af Halleys komet i 1986. Resultatet er en regn af meteorer kaldet Orioniderne, som brænder 100 kilometer oppe i atmosfæren.

Jesper Grønne, Hvadihimlen.dk

Om Orioniderne

Fra midnat den 22. oktober og frem til daggry den 23. oktober kan du opleve en sand sværm af meteorer på himlen. Forholdene er bedst efter kl. 3, når Månen forsvinder bag horisonten, og med lidt held kan du se omkring 25 meteorer i timen.

Meteorsværmen kaldes Orioniderne, fordi den ser ud til at udspringe fra stjernekonstellationen Orion.

Dens ophav er dog en del tættere på. Den stammer fra Halleys komet i vores eget solsystem. Meteorerne ses som farvede ildkugler, der trækker en hale efter sig.

De farvede ildkugler kommer fra glødende gasser i meteoren eller atmosfæren.

Farverige rester af klippe og is buldrer ind i atmosfæren

Halleys komet trak overskrifter, da den sidste gang passerede Jorden i 1986. Den er en af de få kometer, som let kan ses med det blotte øje.

Desværre kommer den først tilbage igen den 28. juli 2061, men du har alligevel mulighed for at se lidt af den her i efteråret. Ligesom andre kometer har Halleys komet efterladt et spor af støv og is på sin vej, og dette spor krydser Jordens bane rundt om Solen.

Hvert eneste år i oktober ramler Jorden direkte ind i dette spor, og resterne af Halleys komet buldrer ind i vores atmosfære med op til 238.000 kilometer i timen.

Kollisionen med atmosfæren får de små stykker af klippe og is til at brænde op i et væld af forskellige farver.

Resultatet er en regn af stjerneskud, som kaldes Orioniderne.

Guide til Orioniderne

Orioniderne udspringer lige mellem stjernebillederne Orion og Tvillingerne, men stjerneskuddene kan ses overalt på himlen.

  • HVOR OG HVORNÅR?

    Du får den bedste oplevelse, hvis du venter til mellem kl. 3 og kl. 6 den 21. oktober. Her vil mængden af stjerneskud være stor, samtidig med at himlen er så mørk, at du kan se dem.

  • SYNLIGHED?

    Giv dig god tid, hvis du vil have fuldt udbytte af meteorregnen. Du får den bedste oplevelse, hvis du tager varmt tøj på og sætter dig i en god stol. Med lidt held kan du se 25 meteorer i timen.

    Hvis du vil tage billeder, skal du bruge et stativ og et bredt vidvinkelobjektiv. Indstil en løs eller en indbygget intervaltimer, så kameraet tager billeder med jævne mellemrum.

Læs også:

Komet

22. april: Komet bader Jorden i stjerneskud

2 minutter
Stjerneskud på nattehimmel
Meteor

Få alle dine ønsker opfyldt: Her er stjerneskudskalenderen for resten af året

11 minutter
Meteor

Oplev spektakulære stjerneskud i de tidlige morgentimer

1 minut

Log ind

Ugyldig e-mailadresse
Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul

Allerede abonnement? Har du allerede et abonnement på magasinet? Klik hér

Ny bruger? Få adgang nu!

Nulstil adgangskode

Indtast din email-adresse for at modtage en email med anvisninger til, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Ugyldig e-mailadresse

Tjek din email

Vi har sendt en email til med instruktioner om, hvordan du nulstiller din adgangskode. Hvis du ikke modtager emailen, bør du tjekke dit spamfilter.

Angiv ny adgangskode.

Du skal nu angive din nye adgangskode. Adgangskoden skal være på minimum 6 tegn. Når du har oprettet din adgangskode, vil du blive bedt om at logge ind.

Adgangskode er påkrævet
Vis Skjul