Men pas på ikke at fokusere hele din opmærksomhed mod ét sted på himlen.
Leoniderne giver flotte lange haler, og derfor er det bedste råd at lade blikket vandre omkring stjernebilledet Løven, så du ikke misser stjerneskuddene på vej tværs over nattehimlen.
Hvornår kan du se Leoniderne i Danmark?
Leoniderne kan ses i Danmark fra den 6. november til den 30. november 2021.
Meteorsværmen topper natten mellen den 16. og den 17. november 2021.
Leoniderne kan give meteorstorm
Årets kraftigste meteorsværm Geminiderne kan give op mod 150 stjerneskud i timen, og Leoniderne kan derfor virke som en lille meteorregn.
Men faktisk har Leoniderne potentialet til at give os en decideret meteorstorm med op til flere tusinde stjerneskud i timen.
Antallet af stjerneskud er forskelligt fra år til år, da det varierer, hvor tæt Jorden kommer på det spor af materiale, som kometen har efterladt.
Da Leoniderne ramte i 1833 opstod der fx en særlig kraftig meteorstorm, der ifølge beretninger gav over 100.000 stjerneskud i timen. Det er sjældent, at Leoniderne opnår den intensitet, men med omkring 33 års mellemrum giver Leoniderne os en meteorstorm med 2000-8000 stjerneskud i timen.
Den seneste meteorstorm fra Leoniderne var i 2002, hvor over 3000 stjerneskud fløj over himlen.
VIDEO: NASA fanger ildkugle fra Leoniderne i 2002
Sådan ser du Leoniderne i 2021
Illustreret Videnskab guider dig til, hvordan du bedst og oplever meteorsværmen Leoniderne i Danmark.
- Hvornår: Du har de bedste chancer for at opleve Leonidernes dansende stjerneshow sidst på natten, altså før morgengry, den 17. november.
- Hvor: Find stjernebilledet løven på nattehimlen (i sigtekornet). Det er her de fleste stjerneskud vil have deres udspring.
Giv dig god tid, hvis du vil have fuldt udbytte af denne meteorregn. Du får den bedste oplevelse, hvis du tager varmt tøj på og slår dig ned i en god stol.
Flere muligheder for meteorregn i 2021
Selvom året lakker mod enden, er Leoniderne ikke den sidste meteorregn, du kan se i 2021.
Du kan også se disse meteorsværme i år:
- Geminiderne - 4. december - 17. december 2021
- Ursiderne - 17. december - 26. december 2021
Elsker du stjerneskud? Så brug vores stjerneskud-kalender og læs alt om årets meteorregn.