Meteorit falder mod Jorden

Hvad er en meteorit?

Med en utrolig hastighed brager et stykke af en asteroide ind i Jordens øverste atmosfære. Friktionen i luften varmer det op, og store dele brænder op på et øjeblik. Men en lille del består - og kort efter lander et fragment af Solsystemet på Jordens overflade.

Med en utrolig hastighed brager et stykke af en asteroide ind i Jordens øverste atmosfære. Friktionen i luften varmer det op, og store dele brænder op på et øjeblik. Men en lille del består - og kort efter lander et fragment af Solsystemet på Jordens overflade.

Shutterstock

Hvad er en meteorit?

En meteorit er et stykke kosmisk materiale, der har overlevet turen gennem vores atmosfære og er faldet ned på Jorden.

En meteorit kan stamme fra de forskellige planeter, dværgplaneter, asteroider, måner eller kometer, der kredser rundt i Solsystemet.

Et nedslag fra en asteroide på Mars kan fx kaste et stykke af planetens overflade ud i rummet, hvorfra det så senere kan falde ned på Jorden som en mars-meteorit.

Mest hyppigt er det dog, at meteoritter stammer fra asteroiderne selv.

Meteoritter varierer meget i størrelse. Nogle meteoritter vejer flere kilo, mens andre stort set kun er støv.

Ifølge NASA falder der omkring 48,5 tons kosmisk materiale ned på Jorden hver eneste dag, og der er fundet over 50.000 meteoritter på Jorden.

Forskellige typer meteoritter

Meteoritter inddeles i forskellige typer alt efter deres sammensætning.

Der findes tre forskellige slags meteoritter:

  • Sten-meteoritter
  • Jern-meteoritter
  • Kombinerede sten-jern-meteoritter (pallasitter)

De fleste meteoritter er sten-meteoritter, omkring 80 procent, mens resten er jern-meteoritter eller en blanding af jern og sten.

Forskere mener, at materialet i sten-meteoritter bl.a. kommer fra det oprindelige materiale, som Solsystemet i sin tid blev dannet af.

Jern-meteoritter menes at stamme fra metalliske asteroidekerner, mens jern-sten-meteoritterne, ifølge de fleste forskere, er dannet i grænselaget mellem jernkerne og stenkappe i en opsmeltet asteroide.

De tre typer af meteoritter er yderligere inddelt i undergrupper.

Fx skelnes der ved sten-meteoritter mellem kondritter og akondritter. Kondritter har mere eller mindre bibeholdt deres originale struktur fra dannelsen, mens akondritter har være smeltet og fremstår geologisk forandret ift. deres oprindelige struktur.

Det betyder, at kondritter bl.a. indeholder små silikatkugler, der er dannet tidligt i Solsystemets historie. Det gør akondritterne ikke.

Sten-meteorit

Sten-meteoritter af type kondritter indeholder små silikatkugler.

© Jesper Grønne

Sådan genkender du en meteorit

Når en meteorit passerer gennem Jordens atmosfære, vil størstedelen af den brænde bort. Ofte vil kun fem procent af det oprindelige materiale være tilbage, når en meteorit lander på jordoverfladen.

På sin vej ned til Jorden danner meteoritten en tynd, sort og afrundet smelteskorpe.

Denne smelteskorpe er det vigtigste kendetegn for en nyfalden meteorit.

Smelteskorpe på meteorit

En nyfalden meteorit kan genkendes på den sorte smelteskorpe, der opstår i dens møde med Jordens atmosfære.

© Jesper Grønne

Hvis meteoritten ikke umiddelbart findes, vil den sorte smelteskorpe efterhånden forsvinde, og meteoritten vil nærmest ligne en almindelig sten eller et rustent stykke jern.

Her er kendetegnene på en meteorit

Brug denne liste til at genkende en meteorit:

  • En nyfalden meteorit har en sort og afrundet smelteskorpe
  • En sten-meteorit er tungere end almindelige sten, har små metalkorn og kan være magnetisk
  • En jern-meteorit eller en kombineret jern-sten-meteorit er meget tung og magnetisk
  • En jern-meteorit eller en kombineret jern-sten-meteorit vil være rusten, hvis den ikke er faldet for nylig
  • En meteorit - uanset type - har normalt ikke lufthuller
  • Større meteoritter har nogle gange såkaldte ”thumbprints“, der er afrundede fordybninger i overfladen. Navnet kommer af, at fordybningerne minder om de aftryk, en finger kan lave i blød ler.
'Thumb print'-fordybninger i en meteorit

De karakteristiske fordybninger kaldes også regmaglypts.

© Jesper Grønne

Sådan kan du finde en meteorit

Mange meteoritter falder ned uden at blive fundet og analyseret.

Statistisk set falder der flere meteoritter ned her i landet hvert år, men historisk set er der kun fundet ganske få.

Når meteoritter falder ned på Jorden, laver de typisk en imponerende ildkugle på himlen på vejen ned, der kan være efterfulgt af et stort overlydsbrag fra chokbølgen.

Der findes netværk af kameraer, både her og i omkringliggende lande, der konstant registrerer ildkugler fra faldende meteoritter.

Hvis flere kameraer fanger en ildkugle på himlen, er det muligt at beregne:

  • Hastighed
  • Højde
  • Retning
  • Faldvinkel
  • Opbremsning
  • Bane i rummet (hvor den kommer fra)
  • Potentielt nedfaldsområde (hvor den ligger nu)

I nedfaldsområdet skal du kigge efter sorte sten, der måske er slået i stykker, måske har de omtalte "fingeraftryk" og er magnetiske.

Det er en god idé at have en magnet med, en plasticpose, et kamera og en lille skovl – en meteorit kan godt trænge lidt ned i blød jord.

En metaldetektor kan også være til hjælp, hvis meteoritten er jernholdig og ligger lidt skjult.

Ildkugle

Ildkugle lyser nattehimlen op.

© Jesper Grønne

Hvad er forskellen på en meteoride, en meteor og en meteorit?

Meteorider er ganske små objekter, der kredser rundt i Solsystemet.

Når meteorider rammer Jordens atmosfære, er det lysende spor, de efterlader på himlen en meteor. Det er det lysfænomen, vi også kender som et stjerneskud.

Er lyset meget kraftigt, er det en ildkugle – også kaldet en bolide.

Hvis meteoren ikke brænder op i atmosfæren, falder der en meteorit ned.

Meteoritter i Danmark

Har du fundet noget, du tror kan være en meteorit, skal du vise den på Statens Naturhistoriske Museum i København eller på dit lokale museum. Her kan professionelle folk afklare, om der er tale om en meteorit eller ej.

Hvis det er en meteorit, bliver den erklæret for danekræ, og du vil få en godtgørelse, der svarer til meteorittens værdi – og kiloprisen kan godt være et seks-cifret tal.

Den mest interessante danske meteorit er nok Maribo-meteoritten, der faldt ned i 2009.

Maribo-meteoritten er bare 25,8 gram, men er af den sjældne kondrit-type kulkondrit CM2. Kulkondritter indeholder bl.a. organisk stof i form af aminosyrer, livets byggesten, og derfor er forskere meget interesserede i dem.

Det seneste større meteoritfald i Danmark er Ejby-meteoritten fra 2016.

Ejby-meteoritten

Ejby-meteoritten fra 2016 er en metalrig sten-meteorit af typen H5-6

© Jesper Grønne

Det var et bemærkelsesværdigt fald med overlydsbrag og en stor ildkugle, observeret af mange i området. Der blev efterfølgende indsamlet omkring ni kg sten-meteorit og udbetalt to millioner i godtgørelse.

Der findes otte danske meteoritter, tre af dem er faldet efter år 2000, én faldt og to blev fundet i 1900-tallet, én faldt i 1878 og én i 1654. De findes alle på Statens Naturhistoriske Museum i København.