NASA fremlægger nye beviser på den niende planet

Astronomer har nu fem stærke beviser på, at der i yderkanten af vores solsystem findes en enorm niende planet, der trækker i de andre planeters baner.

Astronomer har fundet nye beviser på, at der findes en gigantisk niende planet i vores solsystem.

© ESO/Tom Ruen/nagualdesign

Astronomer har fundet nye beviser på, at der gemmer sig en mystisk kæmpe i udkanten af vores Solsystem - en gigantisk stenklode, der trækker i alle planeter omkring os.

NASA har udsendt en pressemeddelelse med, hvad de kalder, tungtvejende dokumentation for, at en niende planet findes.

Trækker i planeter

To nye beviser er dukket op siden sidste år, hvor to astronomer foreslog, at en stor ukendt planet kredser om Solen langt væk.

De har aldrig set planeten, men den kan forklare en række mystiske fænomener.

  1. Seks dværgplaneter i Kuiperbæltet har skæve og aflange baner og ekstremt lange omløbstider. Noget stort og tungt må påvirke dem.
© nagualdesign // Wikimedia Commons
  1. De seks dværgplaneters baner hælder allesammen 30 grader nedad.

  2. Da astronomerne plottede Planet 9 ind på computersimulerede modeller af Solsystemet, fandt de frem til at, den måtte trække i andre planeters baner.

Bagefter indså de, at fem kendte planeter allerede passer med modellen.

10 gange så tung som Jorden

Nu har forskere opdaget, at Planet 9 forklarer to andre mysterier om Solsystemet:

Alle planeternes bane hælder lidt i forhold til Solens ækvator, samt at der findes objekter i Kuiperbæltet, der kredser i den stik modsatte retning af alt andet.

"Vi har ingen andre forklaringer på, hvorfor de opfører sig så mærkeligt", siger astrofysiker Konstantin Batygin.

Nu mangler astronomerne kun at få øje på Planet 9, der efter beregninger vejer 10 gange så meget som Jorden, er 20 gange så langt væk fra Solen som Neptun og består af is og sten.