20 måner, som alle har en diameter på ca. fem kilometer, hvor af 17 kredser mod Saturns egen omdrejning - og tre måner følger med den "rigtige" vej med rundt.
Det er opdagelsen, som et forskerhold med den amerikanske astronom Scott S. Sheppard i spidsen fornylig annoncerede, efter at have nærstuderet Saturns ringe med Saburateleskopet på Mauna Kea-Observatoriet på Hawaii.
Samme teleskop opdagede fornylig 83 meget fjerne sorte huller - eller kvasarer, som de også kaldes.
Månernes kredsløb kan afsløre deres egentlige oprindelse, og så fortæller de os om forholdene omkring Saturn, da planeten blev skabt. Scott S. Sheppard, astronom ved Carnegie Institution for Science.
De 20 nye måner gør, at Saturn nu har hele 82 måner. Dermed overhaler den Jupiter og dens 79 måner - og indtager pladsen som den mest månebesatte planet i Solsystemet.
Hvad skal månerne hedde?
Sidste år opdagede Sheppard 12 nye måner i kredsløb omkring Jupiter.
Dengang afviklede forskningsinstitutionen Carnegie Institution for Science en konkurrence, hvor deltagerne kunne afgive deres bud på månenavne.
Det gør de igen i år. Og DU har muligheden for at deltage. I videoen bliver det forklaret, hvordan du indsender DIT bud: