Planetforsker Kelsi Singer og hendes hold fra Southwest Research Institute gjorde store øjne, da de studerede de første nærbilleder af Pluto taget af Nasas rumsonde, New Horizons.
For der var beviset og en banebrydende opdagelse: Der er isvulkaner på Pluto.
Hvor vulkaner på Jorden enten spyr eller skubber varm magma op fra Jordens indre i form af lava, så skubber disse isvulkaner, også kaldet kryovulkaner, islava op, der mest af alt ligner slush ice.
Billede af Pluto taget af New Horizons-sonden i 2015. De blå markeringer kan være isvulkaner, mener forkerne fra Southwest Research Institute.
Forskerholdet mener, at denne islava hovedsageligt består af vand blandet med antifrostmidler som ammoniak eller metanol.
”Det er stadig svært at forestille sig, at det vil være flydende, fordi det simpelthen er for koldt,” forklarer Kelsi Singer til avisen The Guardian.
”Gennemsnitstemperaturen på Pluto er omkring 40 Kelvin (-233 grader celcius, red.), så det er nok et sjasket materiale, eller det kan ligefrem være solidt, ligesom en gletsjer der er solid men stadig kan flyde.”
Isvulkaner i udbrud for nylig
Singer og hendes hold har undersøgt og analyseret billederne fra New Horizons’ tur forbi Pluto, og de har særligt fokuseret på et område, der ligger sydvest for den kæmpe nitrogengletsjer, Sputnik Planitia.
Her ligger de to bjerge, Wright Mons og Piccard Mons, der begge længe har været mistænkt for at være vulkaner.
Faktisk dækker området over et større antal isvulkaner, hvor nogle er op til 7000 meter i højden og 10 til 150 km i bredden.
Forskerne fra Southwest Research Institute mener, at vulkanerne er opstået ved, at flydende materiale har presset sig op fra undergrunden og formet en kuppel på toppen, hvor islavaen er flydt ud fra.
Her ses Wright Mons i farver, som menes at være en isvulkan. Billede taget af New Horizons-sonden i 2015.
Modsat andre steder på Pluto er dette område stort set frit for kratere, hvilket vidner om, at overfladen er formet for relativt nylig.
Forskerne anslår, at området ikke er mere end én til to milliarder år gammelt, og at nogle af områderne måske er formet for blot 200 millioner år siden.
Fordi Pluto er så kold, burde islavaen slet ikke kunne bevæge sig. Derfor kan Plutos stenede kerne være varmere end tidligere antaget.
Singer og hendes hold arbejder nu på at finde en forklaring på, hvad der kan have fået disse vulkaner til at gå i udbrud.
”Den kryovulkanske aktivitet i dette område må være relativt ny i Plutos historie og kan indikere, at Plutos indre struktur har restvarme eller mere varme end hidtil antaget, for at drive sådan en kryovulkansk aktivitet,” siger Kelsi Singer til Sci-News.com.