Shutterstock
Planeter i Solsystemet

Rækkefølge på planeter - Her er Solsystemets planeter i rette rækkefølge

Solen anses som midtpunkt i Solsystemet, og rækkefølgen på planeter angives derfor efter deres position i forhold til vores stjerne.

Der er på nuværende tidspunkt otte anerkendte planeter i Solsystemet, og de kredser alle om vores stjerne, Solen.

Hvor langt planeterne er fra Solen har stor betydning for deres klima og muligheden for liv - fx har Merkur, planeten tættest på Solen, en gennemsnitlig temperatur på 167 grader celcius.

Få styr på planeternes rækkefølge her i artiklen.

Rækkefølge på planeter

Rækkefølgen på planeter i Solsystemet er:

  • Merkur - 57,91 millioner km fra Solen.
  • Venus - 108, 940 millioner km fra Solen.
  • Jorden - 149, 6 millioner km fra Solen.
  • Mars - 227,9 millioner km fra Solen.
  • Jupiter - 778,5 millioner km fra Solen
  • Saturn - 1,4 milliarder km fra Solen.
  • Uranus - 2,88 milliarder km fra Solen.
  • Neptun - 4,5 milliarder km fra Solen.

Planeterne afstand til Solen varierer, da deres bane om Solen ikke er en perfekt cirkel, men nærmere en ellipse. Afstandene i listen angiver derfor en gennemsnitlig afstand.

Illustration af planeternes rækkefølge

Rækkefølge på planeter

Her ses rækkefølgen af planeter med Merkur først, dernæst Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun.

© Shutterstock

Solsystemet kan have flere planeter

Rækkefølgen på planeter kan dog i fremtiden blive en anden end den, vi kender i dag.

En gruppe astronomer, anført af den amerikanske planetforsker Philip Metzger fra University of Central Florida, udfordrer nemlig Den Internationale Astronomiske Unions (IAU) definition af planeter.

De vil forsimple definitionen, således at en planet blot er et himmellegeme, der er eller har været geologisk aktivt.

På nuværende tidspunkt skal et himmellegeme leve op til tre kriterier, før det kan kaldes en planet.

Kriterierne for en planet er:

  • Den skal være i kredsløb om Solen eller en anden stjerne
  • Den skal være kuglerundt
  • Den skal have tyngdekraft nok til at rydde sin egen bane for objekter som fx asteroider og kometer.

Hvis det lykkedes, at få definitionen ændret, vil det betyde, at der er mere end 400 planeter i Solsystemet - og rækkefølgen på planeter vil derfor ændre sig markant.

Læs mere om historien her.

Rækkefølge på dværgplaneter

Udover planeter rummer Solsystemet også himmellegemer som asteroider, måner og dværgplaneter.

Dværgplaneter er defineret ved, at de kredser om Solen, har nok masse til at få en næsten rund form, ikke er en måne og ikke har ryddet sin bane bane for materiale som fx asteroider og kometer.

Der er fem kendte dværgplaneter i Solsystemet, og deres rækkefølge i forhold til Solen er:

  • Ceres - 413 millioner km fra Solen.
  • Pluto - 5,9 milliarder km fra Solen.
  • Haumea - 6,5 milliarder km fra Solen.
  • Makemake - 6,6 milliarder km fra Solen.
  • Eris - 14,41 milliarder km fra Solen.
Ceres

Ceres er den eneste dværgplanet i vores indre solsystem

© Shutterstock

Sammenholdt med rækkefølgen af Solsystemets planeter befinder Ceres sig imellem Mars og Jupiter, mens Pluto, Haumea, Makemake og Eris kommer efter Solsystemets yderste planet Neptun.