På 50 år har rumforskerne kun ni gange sendt rumfartøjer afsted for at undersøge de ydre planeter i Solsystemet. Det er der især to gode grunde til: Det er ekstremt dyrt, og det kræver enorm tålmodighed.
Afstanden til gaskæmperne Jupiter og Saturn og til isgiganterne Uranus og Neptun er så store, at rejsetiden oftest når op på ti år eller mere. Resultaterne kan dog være værd at vente på. Det ydre Solsystem rummer store spørgsmål, vi kun kan få besvaret ved at komme tættere på de fjerne kloder.
1. Dværgplaneten Ceres
Dværgplanet skal tjekkes for vand
Missionens mål: I 2015 nåede sonden Dawn frem til dværgplaneten Ceres i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter. Dawns billeder tyder på, at der findes et underjordisk hav, som lækker vand ud på overfladen. Nu vil ESA hente prøver hjem fra et krater, som skal afsløre, om der virkelig er vand og måske endda liv.
Udfordringer: Mars kan med sin tyngdekraft slynge sonden mod målet på udrejsen. Men turen hjem skal den klare med sit eget brændstof, hvilket forlænger rejsetiden.
Afstand: 294 millioner km.
Rejsetid og pris: Opsendelse i 2029 og hjemkomst i første halvdel af 2040’erne. Prisen bliver på ca. 27 milliarder kr.
2. Jupitermånen Callisto
Kina vil lande på jupitermåne
Missionens mål: Den kinesiske sonde Gan De skal flyve forbi flere af Jupiters måner og undersøge deres overflader og opbygning. Sonden vil formentlig gå i kredsløb om Callisto og nedsætte et landingsfartøj. Månen består af sten og is, som blev tilovers fra dannelsen af Jupiter, og derfor rummer Callisto et væld af oplysninger om Solsystemets største planet.
Udfordringer: Callisto er valgt, fordi den ligger uden for Jupiters intense strålingsbælte. Men der er kun få erfaringer med landinger på måner så langt ude i Solsystemet.
Afstand: 628 millioner km.
Rejsetid og pris: Opsendelse i 2029. Går i kredsløb om Jupiter i 2035. Prisen er ukendt.
3. Saturnmånen Enceladus
Saturnmåne kan rumme liv
Missionens mål: I 2005 opdagede satellitten Cassini gejsere med saltvand på saturnmånen Enceladus. Vandet indeholder masser af organiske stoffer samt silikater og brint. Det indikerer, at der er vulkanske kildevæld på bunden af det hav, som findes under månens isdække. NASA’s sonde Enceladus Orbilander skal analysere vandet fra gejserne og lande på månen i jagten på liv.
Udfordringer: Satellitten er det første rumfartøj, som både skal gå i kredsløb og lande.
Afstand: 1,27 milliarder km.
Rejsetid og pris: Opsendelse sidst i 2030’erne. Landing i starten af 2050’erne. Missionens pris bliver ca. 36 milliarder kr.
4. Kentaur-kloden Chiron
Hjemløs klode er unik budbringer
Missionens mål: Iskloden Chiron er en såkaldt kentaur, som er dannet i Kuiperbæltet yderst i Solsystemet. Men siden er den slynget indad til området mellem Uranus’ og Saturns baner. Amerikanske forskere drømmer om at undersøge kloden, netop fordi den kan give viden om det fjerne og utilgængelige Kuiperbælte.
Udfordringer: Det er svært at finde pengene. NASA har p.t. sat missionen på standby.
Afstand: Den fjerneste del af Chirons bane ligger 2,7 milliarder km ude i rummet. Den nærmeste del er 1,2 milliarder km væk.
Rejsetid og pris: Sonden vil kunne sendes afsted sidst i 2020’erne og nå frem i 2030’erne. Prisen er ca. 6 milliarder kr.
5. Isgiganten Uranus
Isgigant rummer utallige gåder
Missionens mål: Uranus er den mest gådefulde planet i Solsystemet. NASA’s Uranus Orbiter and Probe skal opklare, hvor langt ude i Solsystemet planeten blev dannet, hvordan den blev væltet om på siden, hvorfor magnetfeltet er så kaotisk, og hvorfor overfladen er så kold. Under kredsløbet dropper satellitten en måleprobe ned i atmosfæren.
Udfordringer: Sonden skal udnytte Jupiters tyngdekraft på rejsen. Derfor skal den bygges hurtigt, så den er klar i begyndelsen af 2030’erne, hvor Jupiter står perfekt.
Afstand: 2,7 milliarder km.
Rejsetid og pris: Opsendelse i 2031. I kredsløb i 2043. Prisen bliver ca. 31 milliarder kr.
Nu vil NASA tilbage til Uranus
36 år efter det sidste besøg lægger NASA planer om en ny mission til Solsystemets særling. Uranus har en række mærkværdige træk, som astronomerne brænder efter at finde forklaringer på. Læs om rejsen til planeternes outsider her.