Juno, støv, Mars, rumstøv,

Rumstøv sår tvivl om Mars’ status som planet

Et kamera ombord på rumsonden Juno har spottet støv fra Mars i rummet. Det burde ikke kunne ske for en ægte planet. Opdagelsen kan vende op og ned på, hvordan forskerne definerer planeter.

Et kamera ombord på rumsonden Juno har spottet støv fra Mars i rummet. Det burde ikke kunne ske for en ægte planet. Opdagelsen kan vende op og ned på, hvordan forskerne definerer planeter.

NASA

Da NASA-sonden Juno strøg afsted mod Solsystemets største planet, Jupiter, i 2011, havde den et særligt kamera ombord, der gjorde en unik opdagelse.

Kameraet, der er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU), skulle egentlig lede efter asteroider i rummet. Men det fandt i stedet støv i rummet mellem Jupiter og Jorden, som stammer fra vores naboplanet Mars.

Det burde ikke kunne ske. Planeters tyngdefelt skal nemlig kunne fastholde dette støv.

Juno, støv, Mars, rumstøv

Rumsonden Juno blev sendt afsted mod Jupiter i august 2011.

© NASA

Er Mars overhovedet en planet?

Ifølge professor John Leif Jørgensen fra DTU, en af de ledende forskere bag, indebærer opdagelsen, at man kan diskutere, om Mars i virkeligheden slet ikke er en planet.

I hvert fald skal kriterierne for, hvad der er en planet eller ej, nok opdateres.

Forskerne konkluderede nemlig for nogle år siden, at Pluto ikke længere var en planet, fordi den ikke kunne “rense” sin bane for støv.

Det kan Mars heller ikke, viser den nye opdagelse. Så måske skal diskussionen om, hvad der præcis definerer en planet, tages op igen.

Rumstøv, falsk daggry, lysfænomen, zodiacal lights

Rumstøvet fra Mars er kilden til det gådefulde lysfænomen “falsk daggry”. Solen reflekteres i støvet, så det ligner en solopgang.

Forklarer lysfænomen på Jorden

Ikke nok med at støvet nu måske trækker tæppet væk under Mars’ status som planet, det forklarer også et mystisk lysfænomen på Jorden.

Lysfænomenet “falsk daggry” eller zodiakallys, som det også kaldes, kan ses i troperne hele året, men kan også ses fra den nordlige halvkugle om foråret mod vest tidligt på aftenen.

Man har længe vidst, at lysfænomenet skyldtes støv i rummet, der oplyses af Solen, men nu viser beregninger, at det altså er støvet fra Mars, der er forklaringen.

Støvet slog splinter af rumsonden

Kameraet ombord på Juno registrerede støvet, ved at det kolliderede med rumsonden og slog små stykker fri.

Stjernekamera, støv, rumstøv, Juno
© NASA

Spejdede efter asteroider

Kameraet ombord kan adskille stjerner i baggrunden fra asteroider, der bevæger sig. Det så dog ingen asteroider på turen til Jupiter. Men det så noget uforklarligt.

Stjernekamera, støv, rumstøv, Juno
© NASA

Ramt med høj hastighed

Kameraet registrerede nemlig små korn, der svævede forbi kameraet. Rumstøv bragede åbenbart ind i rumsonden med så høj fart, at det slog splinter fri af rumsondens overflade.

Juno, støv, Mars, rumstøv
© NASA

Regnede sig baglæns

Tusindvis af disse små stykker af rumsonden blev registreret. Ved at regne på mængden fandt forskerne ud af, at der er en hel sky af støv fra Mars mellem Jorden og Jupiter.