Ligesom geologer bruger bølger fra jordskælv til at undersøge, hvad Jordens indre består af, kan bølger gennem gasplaneter som Saturn fortælle os om dens lag.
Det er desværre ikke muligt at registrere bølgerne på selve planeten, men forskerne har opdaget, at bølgerne forplanter sig helt ud i Saturns ringe, og her kan de måles.
Til undersøgelserne har forskerne brugt data, som blev indsamlet af rumsonden Cassini, mens den var i kredsløb om Saturn fra 2004 til 2017.
Dataene viser regelmæssige svingninger i planetens såkaldte C-ring, som tyder på, at Saturn har en kæmpemæssig kerne, som slingrer en smule i sin bevægelse om aksen.
Kernen vejer 55 jordkloder
Forskerne mener stadig, at kernen består af metaller, klippe og is, men materialet er blandet op med flydende brint og helium i en slushicelignende substans. Ifølge forskernes beregninger strækker denne blanding sig fra centrum af planeten og 35.000 km ud mod overfladen.
Kernen har dermed en diameter på 70.000 km, hvilket svarer til 60 procent af hele planetens diameter – og den vejer det samme som 55 jordkloder og ikke 17 som hidtil antaget.
Uden om den enorme kerne ligger et 23.000 km tykt lag af gasformig brint og helium.
Den nye model af Saturns opbygning kan måske hjælpe astronomerne af med et mysterium, den gamle model ikke kunne løse: Planeten udsender mere energi, end den modtager fra Solen, og sådan burde det ikke være.
Den store kerne holder på varmen
Siden Saturn blev dannet, har den som andre planeter afgivet varme fra sit indre, og ifølge den gamle model skulle den i dag være væsentlig koldere, end den er.
Men måske har den nyopdagede diffuse kerne fungeret som et låg på udstrålingen. Dermed er afkølingen af planeten sket langsommere, og det kan være forklaringen på, at Saturn fortsat er i stand til at udstråle mere varme, end den modtager.