Nye undersøgelser fra forskere hos NASA forudsiger, at Saturns ringe vil være væk om 300 millioner år.
Årsagen er, at ringene, som mest består af is, bliver indfanget af planetens magnetfelt.
Forskernes spådom bygger på data, som er indsamlet af de to Voyager-sonder i 1980 og 1981 og af Cassini-sonden, som kredsede om planeten fra 2004 til 2017.
Ispartikler falder som regn
Når ispartiklerne bliver ramt af Solens ultraviolette stråling, bliver de elektrisk ladede.
Det betyder, at de bliver påvirket af Saturns magnetfelt og revet ud af deres bane. Det bringer dem tættere på planeten, og tyngdekraften trækker dem endnu nærmere.
Idet isen når atmosfærens yderste lag, smelter de og falder som en let støvregn. På vej ned reagerer de kemisk med atmosfæren og skaber et infrarødt lys, som forskerne har observeret med Keck-teleskopet på Hawaii.
Beregninger viser, at støvregnen fra ringene kan fylde et olympisk svømmebasin på en halv time.
Magnetfelt og tyngdekraft sluger ringene
Ultraviolet stråling fra Solen slår ispartiklerne, som Saturns ringe består af, ud af kurs. De bliver siden opfanget af gaskæmpens magnetfelt og tyngdekraft.
UV-stråling fra Solen gør de små iskorn, som Saturns ringe består af, elektrisk ladede.
Magnetfeltet kan nu trække iskornene ud af ringene, fordi de har en elektrisk ladning.
Tyngdekraften trækker iskornene ned mod planeten, hvor de falder som støvregn.
Atmosfæren reagerer med de små iskorn, så der skabes et bånd af infrarødt lys.
Forskerne mener, at ringene blev dannet for ca. 100 millioner år siden, formentlig da små ismåner er blevet knust i sammenstød med asteroider.
Opdagelsen åbner for, at andre af solsystemets gasplaneter – Jupiter, Uranus og Neptun – måske har haft lige så markante ringe som Saturn.
I så fald er ringene siden forsvundet igen gennem den samme proces, som Saturn nu gennemløber.