Planeten Neptun ligger 30 gange længere væk fra Solen, end Jorden gør.
Den er Solsystemets ottende og yderste planet, men den 7.september er den så tæt på os, som den kan komme – den er omkring 4,5 milliarder kilometer væk.
Den usædvanligt korte afstand skyldes, at Neptun er i opposition – det vil sige, at planeten befinder sig på præcis samme side af Solen, som vi gør.
Neptun består af sten og is
Neptun har en kerne af sten, der er omkring 1,2 gange Jordens masse.
Uden om kernen ligger en tyk kappe af is bestående af vand, ammoniak og metan. Derfor kaldes planeten ofte en isgigant.
Planetens farve er klar blå – dels på grund af at metan i atmosfæren absorberer røde farver, dels på grund af et endnu ikke identificeret element i atmosfæren.